”Jeg blev superglad over, at jeg fik Karoline som mentor.” Jeanette Bauer, der læser kommunikation og sundhedsfremme på RUC, blev både overrasket og jublende glad, da hun fik besked om, at hun var blevet valgt til mentee for departementschef i Kulturministeriet, Karoline Prien Kjeldsen. Men selv om hun kalder det en gave, der bare dumpede ned i hendes turban, er hun ikke kommet sovende til det. Eksempelvis synes hun, det var hårdt at deltage i den speeddating, hvor de 20 henholdsvis mentor- og mentee-kandidater præsenterede sig for hinanden.
”Det er jo også en meget personlig ting at stille sig frem og sige, at jeg gerne vil noget med mit arbejdsliv og går efter guldet på en eller anden måde,” fortæller den 31-årige RUC-studerende.
Her rammer Jeanette Bauer ind i en af pointerne med at søsætte pilotprojektet: ”Talentudvikling af kvindelige Djøf-studerende”. Ifølge en af ophavskvinderne til ordningen, formanden for Djøf Studerende Anna Mee Allerslev, er det at stå frem og give udtryk for ønsket om at blive chef frem for kun at tænke det, én af de ting, der kan bringe kvindelige djøfere med lederpotentiale tættere på chefposterne.
Lige muligheder
Formålet med mentorordningen er blandt andet at ruste kvindelige studerende til bedre at overvinde de forhindringer, som undersøgelser viser, stadig findes på specielt kvinders vej til topposterne. Og netop det udgangspunkt tiltaler Jeanette Bauer. ”Det handler jo ikke om give kvinder en ekstra hjælpende hånd, men bare om at give dem mulighed for at stå på lige fod med mændene. Den tankegang er fin, for det er ikke så militant, men bare et spørgsmål om at få lige muligheder,” slår hun fast.
Når Jeanette Bauer stiler efter at blive leder, skyldes det ikke en ide om, at det måske kunne lyde meget spændende og som noget, hun ville egne sig til. Ønsket bygger tværtimod på en erfaring af, at hun naturligt er kommet til at tage lederskab helt tilbage fra 15-års alderen, hvor hun blev aktiv i politisk ungdomsarbejde.
”Hvis man har den der latente leder i sig, så bringer man jo sig selv i de situationer. Det er også noget med at erkende, at det er en del af, hvad man er god til,” lyder hendes erfaring. Det billede kan Karoline Prien Kjeldsen nikke genkendende til.
”Der er nogen, der altid ender som formand for skolerådet eller startede filmklubben på universitetet. Hvis man på den måde falder ind i den slags roller, så kan man måske arbejde målrettet med det drive eller den vilje,” påpeger hun, der selv er uddannet jurist.
Ideen med at tage hånd om talentet allerede i studietiden var medvirkende til, at Karoline Prien Kjeldsen meldte sig som mentor.
”Hvis man har det drive, kan man på et tidligt tidspunkt være lidt mere bevidst om det og blive klædt bedst muligt på til at håndtere det frem for at tumle lidt ind i det,” uddyber hun. Karoline Prien Kjeldsen understreger, at en sådan professionalisering af lederevner dog ikke skal overgøres, og at det er vigtigt, at det sker samtidig med, at man udvikler sig rent fagligt.
En guide i ukendt terræn
Samtidig synes Karoline Prien Kjeldsen, at perspektivet med kvinder og ledelse er en interessant vinkel, og det bidrog også til hendes beslutning om for første gang at deltage i et mentorprojekt.
Selv om departementchefen ikke synes, at hun selv er blevet forskelsbehandlet i sin karriere, så kender hun også statistikkerne.
”Jeg synes ikke, at jeg er blevet forfordelt eller det modsatte, da jeg voksede op i Justitsministeriet, og jeg synes heller ikke, at mine kvindelige kolleger blev holdt nede eller forfremmet på andres bekostning. Men ikke desto mindre er der statistisk belæg for, at det er mændene, der vælger ledelseskarrierevejen eller får mulighed for at gå den vej. Så noget må jo holde nogen tilbage,” konkluderer hun.
Jeanette Bauer har meget fokus på ydre forhold som manglende ligeløn og har også et billede af, hvordan karrierelandskabet for djøfere anno 2010 ser ud. ”Virkeligheden er jo den kedelige, at der er den der Rip, Rap og Rup-effekt. Og når der er så mange mænd i topstillinger, så betyder det meget, når de har en tendens til at ansætte nogle, der ligner dem selv,” siger hun.
Det er ikke mindst derfor, hun har meldt sig som mentee i pilotprojektet. ”For mig handler det om, at Karoline har trådt nogle fodspor, som det faktisk er meget få, der har trådt. Det sted i verden, jeg er, er der ikke nogen, der har gået den vej før. Så det er ukendt land for mig,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg er den første akademiker i familien, så det betyder noget for mig at komme tæt på en person, der har været i det og også har tænkt på karriere. Den identitet at have et fedt job og kunne se en udvikling, og hvad det kan give til et liv i øvrigt, det er den tænkning, jeg gerne vil suge ud af Karoline,” uddyber Jeanette Bauer.
Forskelle giver dynamik
Faktisk var det også en af grundene til, at den snart færdiguddannede RUC-studerende blev Karoline Prien Kjeldsens førstevalg. ”Når jeg synes, det kunne være sjovt at være mentor for Jeanette, var det fordi hun var så eksplicit omkring det med det hele menneske. For det at tænke karriere er jo også noget med at tænke det ind i et liv, der skal hænge sammen,” siger hun og fortsætter:
”Jeanette var også meget eksplicit med at nævne sin familiære baggrund og dermed, at der er flere dimensioner på de udfordringer, hun står over for. Det, synes jeg, er en flot tilgang til det,” siger Karoline Prien Kjeldsen. Det var også vigtigt for Karoline Prien Kjeldsen, at hun følte, at kemien var i orden. Og så betød det noget, at Jeanette Bauer, både når det gælder uddannelsesbaggrund og fag, er et sted, hvor hun aldrig selv har været. ”Jeg tror, det ville have været alt for nemt for mig bare at sidde og tegne mine egne billeder, hvis jeg havde fået en mentee, der måske stod med en juristkarriere på vej ind i det, jeg selv havde været i. Jeg tror, at det her vil være en større udfordring for mig og også give en bedre dynamik,” siger Karoline Prien Kjeldsen.
Udviklingsforløb for begge
Jeanette Bauer mener især, at hun kan bidrage med at bringe en nysgerrighed og en ydmyghed ind i det forløb, der skal vare det næste halve år. Det betyder desuden meget for hende, at parterne indgår en kontrakt, hvor det klart fremgår, at ordningen ikke handler om, at hun skal have et job af sin mentor, når forløbet er slut.
”På den måde undgår vi en skævvridning,” understreger hun.
Karoline Prien Kjeldsen ser frem til et forløb, som blandt andet indeholder noget storytelling.
”Jeg vil gerne udlevere mig selv i den forstand, at jeg fortæller, hvad jeg har gjort, og hvad der har været tilfældigheder. Så tror jeg også, at jeg kan udfordre Jeanette på hendes egen tænkning om sig selv, og hvor hun bevæger sig hen, og måske også inspirere hende til nogle af de retninger, hun tager. Der tror jeg også, at jeg vil kunne lære noget af Jeanettes tænkning og perspektiv,” siger hun. ”Jeg tænker det som et udviklingsforløb for os begge to. Jeg får noget erfaring, jeg tapper ligesom ind i en åre, og der tror jeg, vi tapper ind i hinandens årer,” samtykker Jeanette Bauer.