Stud.polit. Louise A. Hansen har sat sig godt til rette med sin te i Café Luzia i Kreuzberg med forgyldte spejle, baroktapet og street art i Banksy-stil på væggene. Hun har selv foreslået den cool café som mødested, for efter fire måneder som Erasmus-studerende i Berlin er hun blevet velbevandret i den tyske hovedstads caféliv.
Det samme gælder Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen, der læser statskundskab på KU og som Louise har valgt at tage det første semester på kandidatdelen i Berlin. Han er glad for det store udbud af fag, især fordi han ikke primært går efter de mere klassiske statskundskabsfag.
”Jeg interesserer mig mere for kommunikationsdelen af statskundskab, og udvalget er enormt stort med frit valg på alle hylder,” fortæller han. På den måde har han kunnet stykke en buket med de påkrævede 30 ECTS-point sammen af fag som teorien bag politisk kommunikation og nye medier i offentligheden, hvilket ikke ville have været muligt i København. Louise brugte de første par uger på Humboldt-universitetet til at surfe lidt rundt for at finde de mest spændende fag.
”Jeg kan godt lide, at nogle af fagene ligger uden for mit kerneområde og også er lidt specifikke. Fx economic forecasting og miljøøkonomi, som jeg principielt ikke synes, er helt vildt spændende, men som det er meget rart at have snuset lidt til,” mener hun.
Underviserne er entusiastiske omkring deres fag på en anden måde, end Louise er vant til på Økonomisk Institut, og undervisningsformen er mere varieret.
”Her er der også weekendseminarer, hvor man tager på tur sammen, og jeg har selv skullet holde en forelæsning og skrive en større afleveringsopgave. Det veksler meget mere,” slår hun fast.
Begge de danske Erasmus-studerende oplever, at forholdet til de tyske undervisere er mere formelt i formen, men til gengæld mere uformelt i indholdet end derhjemme.
”Det er ret mærkeligt. Man skal tiltale dem så flot med Professor og Doktor, men samtidig er der ikke så stor afstand mellem læreren og de studerende,” bemærker Jakob, der sammen med sine holdkammerater fra et sprogkursus eksempelvis jævnligt får mails fra en lærer med spændende invitationer.
Sproglige udfordringer
Louise er imponeret over det høje faglige niveau og over tyskernes engelskkundskaber. Jakob supplerer:
”Jeg er også overrasket over det. De kan rent faktisk alle sammen snakke engelsk, jeg havde troet, at niveauet i Danmark var højere end her.”
Selv har Jakob fået sin sag for på sprogfronten, da han på Freie Universität i Berlin dels har valgt fag på engelsk, dels på tysk.
”Jeg har aldrig skullet udtrykke mig fagligt på engelsk før, så jeg mangler den del, de andre så kan,” konstaterer han og tilføjer, at det er fedt at blive bedre til det. Jakob startede som næsten alle Erasmus-studerende sit Berlin-ophold med et intensivt sprogkursus og forstår det meste af den tysksprogede undervisning.
”Men når det er på akademisk niveau, mister man selvfølgelig nogle pointer, og det tager en evighed at læse teksterne, men man bliver bedre hen ad vejen,” oplever den danske studerende, der har fået lov til at tage alle sine eksaminer på engelsk. For ikke at skulle bruge kræfter på det sproglige i fag, der i forvejen er krævende, har Louise helt holdt sig til fag på engelsk. Selv om hun havde et godt udgangspunkt, synes også hun, at hun har forbedret sit faglige engelsk.
”Forrige uge holdt jeg tre kvarters oplæg på engelsk og jeg har også afleveret en 30-siders opgave på engelsk. Ingen af delene ville jeg gøre derhjemme,” forklarer hun.
Mere originale fester
Men et Erasmus-ophold i Berlin er ikke kun studier, og Louise og Jakob nyder at bo i den livlige hovedstad. ”Jeg har indtryk af, at berlinerne meget mere bruger byen som deres egen dagligstue. Det er mere frit, og man kan sidde en hel dag og bare snakke på en café,” fortæller Louise. ”Ja, de bruger byen meget mere,” samtykker Jakob, der også selv gør det: ”I går var jeg til koncert, og det skal jeg igen i aften. Jeg ville også være taget til de koncerter i København, de er der bare ikke. Udbuddet er bare meget, meget større her,” understreger han.
”Man mødes på en café og ikke derhjemme som i Danmark, og det koster ingenting,” konstaterer Louise Hansen.
”Ja, det kan heller ikke betale sig at lave mad selv. Når man som dansker er heldig at få SU-pengene med, så går man ud og ud og ud,” siger Jakob, der også peger på, at man har meget mere tid til det, fordi man ikke har et studiejob og andre ting at passe, som man typisk ville have derhjemme. Det er imidlertid ikke kun de rigelige mængder af tilbud, der kendetegner Berlin, men også tilbuddenes helt særlige kvalitet.
”De laver bare nogle mere originale fester,” mener Louise, der har oplevet at feste igennem i en hel almindelig opgang, hvor der så var et nyt dansegulv i hver lejlighed. Bagefter var hun så til 60´er-party i et besat hus på den anden side af vejen. ”Ja, man flyver rundt fra lejlighed til lejlighed, og der er gang i den,” bekræfter Jakob.
Nul fredagsbar på Humboldt
På studierne foregår der til gengæld ikke meget socialt, og Louise savner ikke mindst en fredagsbar, hvor hun kunne lære sine tyske medstuderende at kende. ”Jeg har langt de fleste fag sammen med kun tyskere, og det ville være nemmere at sige: ’Hej, jeg hedder...’, hvis man lige står med en øl i hånden,” siger hun og tilføjer, at der heller ikke er pauser i undervisningen, hvor det ville være naturligt at tale med sine holdkammerater. ”Jeg har heller ikke noget med nogen tyskere at gøre på nogen måde,” fortæller Jakob og fortsætter: ”Det er det samme i Danmark. Der er det også de færreste danskere, der gider sætte sig over til udvekslingsstuderende, der kun skal være der et halvt eller et helt år.” De to danske studerende har til gengæld fået nye venner blandt især andre danskere, men også blandt andre udlændinge i byen.
”Derhjemme sidder man altid sammen med de samme, men hernede skal man tvinge sig selv til at være meget mere åben og sige ja til nogle flere ting og også nogle ting, der er lidt mere skøre,” fortæller Louise.
”Det er det samme for mig. Jeg har også altid haft en base omkring mig, men var helt alene, da jeg flyttede herned,” supplerer Jakob.
”Men jeg skulle jo lave et eller andet, så jeg var nødt til at snakke med nogen, og det har været sjovt at skulle ud og finde nye venner,” fortsætter han. Han bor nu sammen med en dansk ven, og det er ikke noget, han umiddelbart vil anbefale andre, hvis formålet med opholdet er at lære sproget og møde en masse nye venner. På den anden side er det også rart at have en god ven lige ved hånden.
”Men jeg vil være træt af, at jeg ikke har fået en tysk ven, når jeg kommer hjem, selv om det er fedt at have fået venner fra både Barcelona og Paris,” siger han.
Louise og Jakobs fire gode råd til medstuderende, der skal ud med Erasmus:
- Tag om muligt kontakt til danskere, der har studeret på stedet. Man skal træffe mange valg – fx om fag, som det kan være svært at gennemskue indholdet af.
- Hvis du ikke er helt dus med sproget, så start med et intensivt sprogkursus. Gerne før afrejsen.
- Mange steder er det ikke så nemt at komme i kontakt med de lokale medstuderende på uni. Kompensér for det ved at flytte sammen med dem i stedet. I Berlin findes der mange glimrende Wohngemeinschaften (bofællesskaber) til 1.700 - 1.800 kr./måned. Brug tid på at finde ét med en god, central beliggenhed.
- Praktiske ting som tilmeldinger m.v. fungerer måske ikke helt så effektivt, som vi er vant til i Danmark. Tag tingene, som de kommer, og lad dig ikke stresse af det. Det går som regel alligevel, også hvis man misser en tidsfrist.