Sandy Madar er en ildsjæl. Ordene vælter ud af hende om sit arbejde med socialt udsatte som var det happy hour for spørgende journalister. Hun er fra Nørrebro og har boet side om side med dem, de fleste ikke vil lege med.

”Jeg er vokset op i lort og har set stoffer og kriminalitet. Narkomaner døde, og vi er ikke særlig mange, der klarede det fra det kvarter, jeg voksede op i: Jeg er den eneste, der har en ren straffeattest,” siger hun. Sandy Madar bor i dag i Århus med sin mand og tre børn og har i årevis arbejdet frivilligt med at hjælpe unge og andre på kanten af livet og den anden side af loven. For eksempel har hun lavet et skoleprojekt, hvor kriminelle unge på tværs af grupper skulle være sammen seks timer om dagen for at dyrke idræt, spise mad og tage stilling til hinanden, som hun formulerer det.

Hun har været på gaden og opsøge folk, der har haft brug for hjælp:

”Jeg har været opsøgende, kørt rundt forskellige steder – ud på tankstationer og så videre. De her socialt udsatte ved ikke hjælpen er der, og de har svært ved at bede om den. Mit arbejde har i mange år handlet om at formidle hjælpen til KRIM (retshjælp, red.) og advokater,” siger hun. Som gravid for anden gang og jurastuderende på deltid besluttede hun sig dog for, at nu var det nok. Hun havde gjort sit og ville leve et normalt liv. Hun kunne ikke blive ved med at rende rundt og samle børn op, fortæller hun.

Amerikansk forbillede

Det lykkedes at holde op med gadearbejdet i nogle måneder, men så blussede hendes kald for at arbejde med socialt udsatte op igen. Det skete, da politiet bad om hendes hjælp med at opsøge og snakke med nogle unge indvandrerdrenge, der var i gang med at afbrænde containere og opgange i Rosenhøj ved Århus. Hun besluttede sig kort efter for at åbne en anderledes, nytænkende og langt mere omfattende retshjælp, end Danmark tidligere har været vant til. Hun tog til USA i praktik i den amerikanske retshjælpsorganisation i New York: The Legal Aid Society. Det blev forbilledet for, hvordan en moderne retshjælp kan være.

Tre år gammel retshjælp

For tre år siden åbnede Sandy Madar som 35-årig det ambitiøse projekt ”Den Sociale Retshjælp” med base i Århus. En retshjælp for alle, men først og fremmest for nuværende og tidligere indsatte samt hjemløse. Tanken var at organisere og samle en masse kræfter i det offentlige og påvirke politikere i forlængelse af retshjælps-arbejdet. Og ikke bare løse problemer for enkelte personer, men også forebygge problemer og indsamle viden om området, så politikerne ikke bare tror, men får noget reel viden om de socialt udsatte og deres problemer.

”Jeg ringede til fogedretten, SKAT, dem alle sammen og sagde, nu laver jeg den her retshjælp, vil I samarbejde? Det er vigtigt at være i dialog med de her instanser. Hvis vi ikke kan samarbejde, er der ingen grund til at rende rundt på gaden og samle folk op,” siger hun.

På tre år har hun sammen med et repræsentantskab, en bestyrelse og masser af frivillige gjort foretagendet til en moderne og nytænkende retshjælp, der netop har åbnet et kontor i København også.

For eksempel er der nedsat en innovationsgruppe til at udvikle retshjælpens arbejde og metoder.

Tværfaglig retshjælp

I dag er der engageret 70 frivillige på tværs af uddannelser. Det er i sig selv specielt for retshjælpskontorer i Danmark, der normalt er advokater og jurastuderendes værk.

Udover jurastuderende er der studerende og praktikanter, der læser til socialrådgiver, journalist og informationsvidenskab. Og Økonomi, statskundskab og sociologi. De kommer fra både Århus, Aalborg og København. Det er unikt for retshjælpen at tilbyde helheds-hjælp til dem, der har brug for at få styr på deres liv. Det vil sige, de har brug for andet end blot at få svar på et enkelt juridisk problem. De har snarere brug for et grundigt eftersyn. Socialt udsatte har ofte mange problemer at kæmpe med, og det er en stor hjælp for dem, at de kan komme et sted og få én kontaktperson frem for at blive kastet rundt i systemet, forklarer Sandy Madar. Retshjælpen hjælper også med at afvikle klienters gæld, og behovet er stort i det hele taget, men især blandt løsladte, der kæmper med gælden fra straffesagen, da de blev dømt.

Økonomer har lavet en model, hvor sagsbehandlerne – eller managers, som de kalder sig – kan indtaste oplysninger om klienters økonomi og få et realistisk bud på deres evne til at betale gæld tilbage.

Sociologer har lavet spørgeundersøgelser blandt indsatte og indsamlet forskellig viden. Statskundskabere har defineret retspolitiske mærkesager, lavet lobbyarbejde og er i kontakt med politikere.

Andre studerende bidrager til at udvikle organisationen med personaleudvikling og ansætter kollegaer.

Studerende med særligt drive

Jan Høj, der er tidligere ansat hos SKAT, har været med i retshjælpen fra begyndelsen. Han peger på de mange studerende på tværs af fag som afgørende for retshjælpens succes:

”Innovationen er virkelig stor hos de mange unge mennesker, der som en del af deres studie gider lægge en indsats uden at få en krone for det. De er dybt involveret i samfundsproblemer og løsninger af dem og har et stort drive. Det er flot, synes jeg,” siger han.

Men hvad med Sandy Madar, hvor kommer motivationen fra?

”Jeg startede, fordi jeg følte, jeg skulle give igen. Jeg slap igennem et hårdt miljø uden alt for mange ar. Jeg har tre børn, en dejlig mand og overskud til at bygge det her op. Jeg har ikke tjent penge i ti år, og det her tøj, jeg har på, har ikke kostet mere end 400 kr. Det handler om at give igen,” siger hun. Sandy Madar forklarer, at det i dag også er blevet en kamp mod samfundet. Hun er frustreret over, hvordan samfundet på nogle områder slet ikke hænger sammen. På Den Sociale Retshjælp forsøger hun og kollegaerne at gøre sit til at pege på problemerne og løse dem.