Ligner du et kalket lig og taler din mave flydende egyptisk, når du skal til eksamen? Så er betablokkere måske noget for dig.
Det er medicin, som læger udskriver på recept typisk for at sænke folks blodtryk og til at få pulsen til at falde. Men det kan også dulme nerverne, og det har betydet, at flere og flere studerende får recept på den samme medicin. Det viser tal fra Praktiserende Lægers Organisation og Informations undersøgelse i sommer blandt 2000 studerende på videregående uddannelser. Djøf kan i sin Studielivsundersøgelse fra oktober bekræfte, at fænomenet også findes blandt de dygtige og flittige samfundsvidenskabelige studerende på statskundskab, jura og økonomi. 12 procent blandt de studerende medlemmer har anvendt medicin eller lignende i eksamensperioden.
Betablokkere modvirker nervøsitet uden at sløve hjernen. De tager toppen af symptomerne på præstationsangst som bankende hjerte, rystende hænder og sved i mængder, hvor man har brug for afløbsrør mellem ballerne.
Så for studerende, hvor selv fire Happy Meals ikke rigtig gør eksamen til en fest, er betablokkere blevet løsningen. Okay, ligefrem en fest, bliver eksamen nok aldrig med betablokkere – der skal vi over i cykelsporten for at finde skrappe nok midler.
Alletiders med betablokkere
Piller mod eksamensnerver, som du kan tage et kvarters tid før, det går løs, er en god løsning på et træls problem. I hvert fald for en 23-årig erfaren bbb’er (betablokkerbruger), der læser økonomi på Aarhus Universitet. Han fortæller mig:
”Hvorfor skulle man ikke gøre det, når det ikke har særlige bivirkninger. Jeg har mødt flere, der har den her opfattelse, at medicin er et onde og forsøger at holde forbruget lavt. Jeg synes, man skal tage den medicin, man har brug for, hvis den har en fremmende virkning.”
Det synes hans læge også og udskrev 500 piller til ham for fire år siden med besked om, at så var der nok til resten af livet.
For unge mennesker er medicinen da også ufarlig i små doser. Men helt uden risiko for bivirkninger er den ikke:
En del oplever at få kolde hænder og fødder, man kan blive træt, svimmel og få kvalme – og så kan man spørge, hvad der er bedst til eksamen: At have bankende hjerte og nerver eller at være træt og kvalm? Men det er jo heldigvis de færreste, der får bivirkningerne.
Lige en detalje til elitesports-udøverne: Betablokkere diskvalificerer i en dopingtest, men en sådan test har vi jo endnu ikke ved eksamener, så alle andre kan være rolige – altså i den anden betydning end betablok-rolig.
Særlig udbredt i Århus
Djøfs Studielivsundersøgelse sammenligner brugen af medicin under eksamen på landets universiteter og handelshøjskoler. Selvom de få hundrede besvarelser på spørgsmålet gør konklusionen usikker, er tendensen markant: Studerende på Aarhus Universitet er dobbelt så flittige med medicineringen. Knap hver fjerde af Djøfs studerende medlemmer på Aarhus Universitet har taget study drugs, og i de fleste tilfælde drejer det sig om betablokkere. (60 procent).
Hvad er nu det, der gør betablokkere og andet præstationsfremmende medicin så populær i Århus? Her er mine tre hurtige bud:
- Det er nødvendigt, fordi vi bare er mere sølle, alle os uden for København, der engang blev kaldt provinsen, men som i dag hedder Udkantsdanmark af samme grund.
- Det handler om kulturforskelle. I København tager man speed for at få pulsen op. I Århus tager man betablokkere for at få pulsen ned, så det hele går lidt mere roligt. Det er den samme kulturforskel, der gør, at man tæller postkasser i København og halmballer i Jylland.
- Århusianere er bare ærlige.
De er muligvis alle helt væk fra brættet, men lad mig være ærlig om min holdning til betablokkere:
Ulemper ved et liv uden nerver?
Jeg synes, ligesom den 23-årige økonomistuderende, at medicin ikke bør ses som et onde, men snarere som en genial opfindelse, som vi ikke skal frygte at bruge for at forbedre vores liv, som så mange andre geniale opfindelser har gjort det. Internettet for eksempel, selvom der også er risiko for bivirkninger derude.
Nogen har brug for at gå amokka i kaffe og koffein til eksamen for at præstere godt, andre har brug for at geare ned med medicin. Der er ikke den store forskel.
Jeg er også glad for al den kemi, der er i mad, rengøringsartikler og alle mulige andre ting og sager. For det gør livet nemmere at leve.
Alligevel sidder der et lille ’men’ et sted oppe under håret. Hvad nu hvis vi alle begynder at medicinere os mod nervøsitet i alle mulige trælse situationer? Det at have nerver er en del af livet og vores måde at udvikle vores personlighed på. Hvad gør det ved os som venner og mennesker, hvis vi tager piller i alle livets svære situationer? Bliver vi mere følelseskolde, fordi vi ikke genkender andres følelse af at være nervøs, sårbar eller bange for ikke at slå til?
Nervøsitet er måske ofte vigtige signaler mellem os mennesker om, at det er tid til at snakke, ikke betablokke.
Statistik om studiedoping
Djøf har i sin studielivsundersøgelse fra i år blandt andet spurgt til de studerendes forbrug af studiedoping:
Klummen udtrykker skribentens egne holdninger til studiedoping. Djøf anbefaler på ingen måde brugen af studiedoping.