Rød grød med fløde. Sig det langsomt og prøv at overtal en udlænding til at sige det samme. Resultatet er tit komisk, og danskere ynder da også at sætte udlændinge på denne ultimative test i danskkundskaberne.
Trent Coelli på 25 år fra Australien og Constantin von Liel på 24 år fra Tyskland møder da også dagligt de udfordringer, der kan være ved at være studerende i Danmark.
RUC som internationalt universitet?
Med en baggrund i to vidt forskellige kulturer har Trent og Constantin nogle meget forskellige holdninger til undervisningen på RUC og selve studieforløbet.
Constantin er af den overbevisning, at RUC klarer de internationale studerende godt, fordi de har en anden og mere selvstændig tilgang til undervisningen i modsætning til eksempelvis Københavns Universitet.
”Jeg er tilfreds med min boligsituation og glad for, at universitetet hjalp mig med at finde et sted at bo. Jeg synes dog ikke om lokaliteten, fordi kollegiet ligger så langt fra København. Og så er jeg også overrasket over, at prisen på offentlig transport er så høj,” siger han.
Trent derimod mener, at RUC lader meget tilbage at ønske.
”Som undervisningsinstitution var det forvirrende at starte på RUC. Studieordningen blev aldrig forklaret for mig, fordi den var på dansk. Så i starten forstod jeg ikke, hvordan hele studiet hang sammen. Det var først i slutningen af andet år, jeg begyndte at forstå, hvad der var hvad.”
Han mener, at RUC som et internationalt tilbud til studerende er ikke-eksisterende:
”Alle studieordninger er på dansk – også for så vidt angår de engelske linjer. Og alle styrelser og politiske enheder er på dansk,” siger han, ryster på hovedet, og uddyber:
”Selvom linjerne så er på engelsk, er det altså ikke nok til at gøre RUC til en international institution. Det engelske er jo ikke en del af RUCs indre struktur. De tre linjer SIB, NIB og HIB forkortes eksempelvis på engelsk, men i fuld udstrækning forlænges de som oftest kun på dansk.”
Danske studerende er utilnærmelige
En fællesnævner ved det at studere i Danmark kan både Constantin og Trent dog hurtigt blive enige om. De har begge prøvet at føle sig uden for, fordi de var udenlandske studerende.
Constantin forklarer, at det er svært at komme ind på de danske medstuderende:
”De er generelt ret utilnærmelige og svære at komme ind på, og det gør det svært at tage det første skridt til kontakt. For det meste er folk delt op i grupper af internationale og danske studerende, og der er ikke rigtig nogen, der prøver at bryde den onde cirkel. Jeg tror ikke kun, at det er på RUC, men at det er generelt, at danskere ikke er så åbne for at møde nye mennesker.”
Trent er enig, men fortæller, at han ikke havde så mange problemer med at indgå i sociale sammenhænge, fordi han allerede kunne det danske sprog, da han startede på RUC. Han er imidlertid ikke i tvivl om, at hans tillærte dansk har hjulpet ham til at møde danske venner.
”Da jeg læste på handelsskolen i Kolding, oplevede jeg, at danskerne var meget lukkede, og at det var svært at komme ind i de danske vennekredse, fordi de holdt sig meget i kliker. På RUC var jeg heller ikke bare en udvekslingsstuderende, og det ændrede nok folks holdning til mig,” siger han.
Trent mener også, at der er forskel på, hvordan du bliver behandlet af danske studerende, alt afhængigt af, om du er international studerende, der læser en hel kandidat eller bachelor i Danmark, eller om du er en udvekslingsstuderende, der kun er på besøg i en kort periode.
”Er du udvekslingsstuderende, tror jeg, at der er nogle danske studerende, der tænker, at det ikke er værd at lære dig at kende, fordi du kun er her i så kort tid. Jeg ved godt, at det er meget generaliserende, men jeg tror, at der er mange, der tænker sådan. Det er også den opfattelse, mange af de internationale studerende har,” uddyber han.
Constantin bor på et kollegium, der ligger på RUCs område. Kollegiet er primært befolket af internationale studerende, og selvom han gerne ville integrere sig med de danske studerende, opsøger han det heller ikke.
”Det er nemmere at mødes med de mennesker på kollegiet, fordi de bor så tæt på mig. Boligforholdet på kollegiet, hvor jeg bor sammen med andre internationale studerende, begrænser mig helt klart i at møde danskere, fordi jeg så udelukkende mødes med mine medkollegianere. Selvom jeg ved, at det ødelægger integrationen, så føler jeg faktisk kun, at jeg socialiserer med danske studerende på nogle enkelte fag, fordi jeg også sidder sammen med de internationale studerende i timerne,” forklarer han.
Sprogniveauet er for lavt
En kilde til megen diskussion er RUCs sprogpolitik om at snakke engelsk på de internationale studier.
Trent fortæller, at han har lært at snakke og forstå dansk på skrift. Alligevel havde han forventet mere af engelskundervisningen på studiet.
”Engelskundervisningen har været en udfordring. Personligt oplevede jeg, at jeg i starten selv skulle betale for uddannelsen, og det var lidt dyrt. Eksempelvis kostede et års undervisning 50.000 kroner, og det svarede til prisen på de australske universiteter. Når jeg så mødte op til undervisning, kunne jeg tit spørge mig selv, hvad jeg egentlig betalte for. Lærerne var ret dårlige til at udtrykke sig selv på engelsk, og den engelske formidling var simpelthen dårligere end den tilsvarende danske. Der var noget, der gik tabt i undervisernes oversættelse af det svære danske stof til engelsk, men jeg havde måske også større forventninger til undervisningen, fordi jeg er født i et engelsktalende land,” uddyber han.
Som et eksempel på en dårlig oplevelse nævner Trent en afløserlærer, der til en time var så dårlig til at stykke sætninger sammen på engelsk, at der efter pausen kun kom fem studerende tilbage til timen.
”Folk syntes, at det var spild af deres tid, og jeg valgte heller ikke at komme tilbage,” siger han og ryster på hovedet.
Constantin mener derimod ikke, at sprogniveauet på studiet er dårligt.
”Det engelske har ikke været et problem. Det afhænger af faget og underviserne, og mange af mine undervisere er selv fra udlandet. Men jeg sammenligner jo også med de tyske undervisere, jeg havde hjemme i Tyskland på The European Business School. Og når tyskere underviser på engelsk, lyder det altså virkelig sjovt,” siger han, og smiler.
SIB, NIB og HIB
SIB er en forkortelse af Det samfundsvidenskabelige basisstudium, NIB står for Det naturvidenskabelige basisstudium, og HIB er Det humanistiske basisstudium.
Fakta:
Constantin von Liel er 24 år og læser Global Studies in an European Perspective på RUC. Constantin er tilknyttet Leipzig Universität, hvor han har læst sin bachelor på The European Business School, som ligger tæt på Frankfurt.
Constantin startede på RUC i august i år og skal læse et år i Danmark. Han er tilknyttet et toårigt masterprogram i Leipzig, hvor skolen udvælger, hvilke lande han skal læse i. Han valgte derfor ikke selv Danmark, men tænkte, at det kunne være spændende, fordi han havde hørt en del om Danmark, men ikke rigtig kendte til landet.
Efter Danmark skal Constantin læse et semester i Indien og et år i Polen.
Fakta:
Trent Coelli er 25 år og læser kultur og sprogmødestudier (Global Studies) på RUC på kandidatdelen. Han kommer fra Bribie Island, der er en ø, som ligger ud for Australien. Trent har læst på High School i Australien og flyttede i 2004 til Kolding for at være udvekslingsstuderende. I perioden 2006-2007 mødte han sin daværende danske kæreste, som var årsagen til, at Trent i 2007 flyttede endeligt til Danmark, hvor han startede på RUC samme efterår. Trent har ikke været i Australien siden da.