Unge mennesker i bestyrelsen for større selskaber og organisationer er stadig et sjældent syn. I Aarhus Universitets bestyrelse sidder dog to studenterrepræsentanter. Den ene er 23-årige Anna Bager. Hun læser statskundskab og er kommet til efter valget i november 2009. Hun er spændt på sin egen rolle blandt de store profiler fra erhvervslivet og det offentlige.

”Hvad kan jeg tillade mig, og vil folk lytte til mig, som jeg er vant til?” spørger statskundskaberen, som har brugt halvdelen af sin universitetstid på studenterpolitik og uddannelses-evalueringsprojekter.

En bestyrelse træffer beslutninger

Én af dem, Anna Bager skal sidde sammen med i bestyrelsen på Aarhus Universitet, er direktør i Kræftens Bekæmpelse og tidligere minister, Arne Rolighed.  Han beskriver studenterrepræsentanterne som generelt fremragende, og at de bidrager med en kritisk friskhed. Han mener dog, der går lidt tid, før de forstår, at bestyrelsesarbejde mest handler om strategier.

Anna Bager brugte sit første bestyrelsesmøde i marts til at få indtryk af, hvordan synspunkter bringes i spil.

”Man får ikke noget ud af at spille rebel. Men jeg er jo nødt til at sende nogle prøveballoner ud og finde ud af, hvor alliancerne ligger. Alliancer som ikke splitter.”

Hun og det andet studentermedlem havde medbragt et punkt til dagsordenen. De ville have et frihedsbrev til universitetsavisen Univers, der eksplicit fastslog ytringsfriheden. Det har andre universiteter. Bestyrelsen var enig om, at ytringsfrihed er vigtig.

”Men holdningen var ikke, at vi skulle lave et dokument. Nogle fandt det ligefrem tåbeligt og indikerede, at vi nærmest bare skulle være glade for, at det var kommet på dagsordenen. Jeg var gal i skralden, da jeg gik hjem. Hvorfor skal det være så svært at få andet end en hensigtserklæring?”

Arne Rolighed ser evnen til at træffe beslutninger som det vigtigste, der kendetegner en bestyrelse.

”Det nytter ikke noget, at sagerne står i kø udenfor døren. Vi skal træffe beslutninger, og vi skal træffe dem på de temaer, vi først og fremmest kan blive enige om,” siger det mangeårige bestyrelsesmedlem og fortsætter:

”Det vigtigste er, at vi har en bestyrelse, der står sammen både overfor universitetets ledelse, staten og det omgivende samfund. Teknokraterne har skullet vænne sig til, at der sidder nogle bestyrelser nu, som tænker selv.”

Omvendt må Anna Bager erkende, at det har overrasket hende, at studentermedlemmerne alligevel får ros ad bagvejen.

”Jeg oplever, at jeg måske føler en hvis modvilje under selve bestyrelsesmødet, men får så efterfølgende at vide, at jeg gør det meget godt. Hvor er det i min menneskelige aflæsning, at det går galt?”

Teddy Wiwel er konsulent i bestyrelsesarbejde. Han anser det som meget farligt at være alt for konsensussøgende i en bestyrelse. Uenighed i en bestyrelse er dog ikke gavnligt i sig selv. Man skal helst undgå for mange afstemninger i en bestyrelse, forklarer han.

”Jo større spørgsmålet er, des farligere er en afstemning for bestyrelsen. Det er ofte mindre spørgsmål der kommer til afstemning, fordi udfaldet er knap så vigtigt.”

Teddy Wiwel peger på, at det typisk tager et års tid ”at fange” rutinerne i bestyrelsesarbejdet, da meget er stillet ind på en ét-årshorisont. Anna Bager forklarer, at en længere valgperiode end et år ikke er muligt for studentermedlemmerne, fordi de forskellige valglister gerne ville have mulighed for at komme ind hurtigere, hvis de ikke opnår valg.

Men hun trækker på tidligere medlemmer og prøver at sætte sig ordentlig ind i tingene.

”Men jeg skal jo også bevise noget for dem. Opbygge et tillidsforhold.”

Hun så gerne, at der blevet afholdt flere sociale arrangementer, hvor medlemmerne af bestyrelsen kunne skyde sig mere ind på hinanden. Bestyrelsesmøderne varer typisk fra klokken 13-18 kun afbrudt af en kortere pause. Et bestyrelsesseminar i september så hun gerne flyttet til februar af hensyn til de nye.

Sammensætningen er afgørende

Teddy Wiwel ser bestyrelsens sammensætning som yderst vigtig.

”Det er jo en almindelig holdning, at en bestyrelse skal have det, som komiteen for god selskabsledelse kalder mangfoldighed, ” fortæller Teddy Wivel og forklarer holdningen med at folk har en tendens til at udpege dem, som ligner dem selv ved at pege på den kendsgerning, at der i de fleste ”professionelle” bestyrelser er en overvægt af mænd godt forbi de halvtreds.

”Derfor har vi også diskussionen om kvinder i bestyrelsen. Det er dog kun en af mange facetter.”

Arne Rolighed er enig i fordelen ved en bred bestyrelse. Han mener ikke, at spørgsmålet om at være visionær kan gøres op i alder, køn og andre karakteristika.

”Det er jo heterogeniteten, der er så væsentlig for en bestyrelse. Nogen skal holde os fast på jordforbindelsen, og nogle skal være visionære. Det er nogle menneskelige egenskaber, som man ikke kan opdrages til.”

Teddy Wivel ser det ikke som afgørende, at man repræsenterer nogle bestemte i en bestyrelse, så længe ens interesse er organisationens langsigtede succes. Han mener dog, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer generelt er mere ydmyge i forhold til de eksterne medlemmer.

”Det er synd, da de ofte har en stor viden om den virksomhed eller organisation, de arbejder i.”

Anna Bager repræsenterer ligesom de andre medarbejdervalgte medlemmer et bagland. 

Ved forrige studentervalg var stemmeprocenten ganske vist lavere end det i forvejen lave niveau året før. Men Anna kender godt sin rolle.

”Jeg er jo også repræsentant for dem, der ikke gider engagere sig. Jeg sidder jo stadig og taler deres sag.”

 De 77.000 kr., hun får for sit bestyrelsesarbejde, er hun helt åben omkring.

”Alt i alt tænker jeg, at det er i orden. Jeg har lavet så meget studenterpolitisk uden at få noget for det. ”

Det ærgrer Anna Bager, at der ikke mere fokus på bestyrelsens arbejde.

”Det er som bekendt svært at stille sig op og sige til sine vælgere, at de beslutninger, jeg skal træffe, nok i højere grad gælder fremtidige studerende end jer.”

Bestyrelserne kommer mere i fokus

For 10-15 år siden var bestyrelsens rolle ikke særlig stærk. Det højeste man kunne nå i et lokalsamfund var at komme for eksempel i en bankbestyrelse. Men nu er det ikke nok at komme i en bestyrelse, man skal også udfylde sin rolle, fortæller Teddy Wivel.

Bestyrelsen er ikke kun sparringspartner for ledelsen, men skal også selv træffe optimale beslutninger.

”Men bestyrelsen er selv begyndt at stille krav. De stiller krav til de informationer, som de får fra den administrerende direktør, ” fortæller Teddy Wivel.

Det betyder også en ny type af aktive menige bestyrelsesmedlemmer.

”Der sker megen udskiftning efter finanskrisen. Der er klart en udvikling i gang mod en anden sammensætning af bestyrelserne, men det går meget langsomt.”

Anna Bager har en mission med bestyrelsesarbejdet det næste år.

”Jeg vil have ændret den attitude, at studerende visse steder kun høres af pligt. Og så skal bestyrelsen forstå sammenhængen mellem konkrete, hverdagsnære ting og langsigtede strategier.”

Fakta:

Bestyrelsen på Aarhus Universitet er den øverste besluttende myndighed og har siden universitetsloven i 2003 haft seks eksterne medlemmer og fem medarbejdervalgte, herunder to studentermedlemmer, og mødes seks gange om året. Bestyrelsen ansætter og afskediger ledelsen samt godkender budgetter og strategiske ledelsesoplæg.

Fakta:

17 % af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er kvinder.

20 % af danske bestyrelser afholder sociale arrangementer.

Generelt ved medlemmerne af en bestyrelse meget lidt om hinandens kompetencer.

Den værdiskabende bestyrelse. Undersøgelse af 70 virksomheder udført af PriceWaterhouseCoopers i 2007.