´

Da Hanne startede med at læse jura i 2004, kunne hun, som så mange andre jurastuderende, godt se sig selv stå som den fancy forsvarsadvokat, man ser i den amerikanske tv-serie Ally McBeal. Drømmen om en karriere med attachémappe og jakkesæt har imidlertid ændret sig i løbet af hendes studietid og igennem sit arbejde i Kriminalforsorgen trækker fængselsverdenen og arbejdet med de indsatte nu mere.

Et fag på studiet førte til jobbet i fængslet

29-årige Hanne Holm Pedersen er snart færdig med jurastudiet på Københavns Universitet, og hun kan godt se det paradoksale i at starte sit studie ud med drømmen om at blive forsvarsadvokat til nu at arbejde med, hvad der, sat på spidsen, må siges at være resultatet af en dårlig en af slagsen. Hun synes dog ikke, at hun af den grund har valgt side.

”Jura er jo meget mere end det, der foregår i amerikanske tv-serier. Den forgrener sig til hele samfundet, og igennem mine studiejobs i Kriminalforsorgen har jeg fået et indblik i en ellers lukket verden, hvor juraen spiller en stor og afgørende rolle; ikke mindst for de indsatte.”

Hanne startede med at arbejde i Kriminalforsorgen i august 2008, hvor hun som stud.jur. i Klientkontoret i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, blandt andet behandlede forespørgsler fra de indsatte og deres pårørende rundt omkring i Kriminalforsorgens institutioner.

Et praktikophold på Statsfængslet i Vridsløselille i forbindelse med faget Straffuldbyrdelse på universitetet blev tilfældigvis Hannes mulighed for at udvide sin horisont på Kriminalforsorgens område.

”Da jeg havde arbejdet i direktoratet i et lille års tid, tænkte jeg, at jeg gerne ville prøve noget andet indenfor Kriminalforsorgen, hvis der var mulighed for det. Jeg ville gerne udvide mine kompetencer på området, og da jeg kom i praktik ude på fængslet, mødte jeg den daværende student, der arbejdede der. Hun stoppede kort tid efter, og så var det jo oplagt for mig at søge jobbet,” siger hun, og fortæller, at hun sideløbende med studiejobbet i fængslet er i gang med at skrive speciale inden for Kriminalforsorgens område.

De indsatte er tættere på

Arbejdet i fængslet har været en stor omvæltning for Hanne i forhold til arbejdet i direktoratet.

”Der er en utrolig stor forskel på arbejdet. I direktoratet sad jeg og behandlede sager uden rigtig at have nogen føling med de mennesker, som sagerne rent faktisk vedrørte. Her i fængslet sidder de implicerede imidlertid lige på den anden side af mit kontor, og sagerne kommer således meget tættere på mig,” forklarer hun.

En almindelig arbejdsdag i fængslet varierer meget. Nogle dage kan Hanne sidde på sit kontor og behandle sager hele dagen, mens hun andre dage er ude blandt de indsatte for at besvare juridiske spørgsmål eller hjælpe med at skrive en klage eller et brev.

Netop det faktum, at de indsatte er så tæt på Hanne, var i starten med til, at hun skulle synke et par gange, inden hun opsøgte en indsat.

”Jeg har dog aldrig følt mig bange, og det, tror jeg, er en vigtig forudsætning for at kunne arbejde i et fængsel. Hvis jeg er en smule utryg ved at skulle tale med en indsat, er der altid nogle kompetente fængselsbetjente, der kan bistå mig. Det handler også meget om, hvordan jeg selv møder de indsatte, og i langt de fleste tilfælde er de indsatte søde og venlige,” siger hun.

Hanne er med til at behandle de indsattes klager over alt fra hår i deres bagepulver til mistede guldsmykker til en værdi af flere tusinde kroner. Uanset om man måske kan diskutere, om der skal være en bagatelgrænse, skal alle klager nemlig behandles.

”Jeg har været med til at udbetale erstatninger for alt fra to forsvundne sokker over til mistede solbriller og ødelagte jeans. De indsatte har selvfølgelig krav på at få deres sag behandlet, uanset hvor lille en erstatning der kan være tale om,” forklarer Hanne, der føler, at hun har udviklet sig meget både fagligt og personligt.

”Jeg er ofte blevet udfordret rent fagligt, når en indsat har spurgt mig om noget juridisk, og jeg ikke lige har haft bøgerne ved hånden. Og jeg har fået et indblik i det til tider problematiske samspil mellem juraen i teorien og den praktiske hverdag. Rent personligt bliver jeg stillet over for nogle situationer, hvor jeg bagefter har tænkt, at jeg burde have reageret anderledes. Hvis jeg for eksempel kommer med en afgørelse til en indsat, der går ham imod, har jeg lært at prøve at håndtere, hvis han bliver vred eller truende på grund af afgørelsens udfald. Og det lærer man kun igennem erfaring,” fortæller hun.

Fordommene er skiftet ud med forståelse

Når Hanne fortæller folk, at hun arbejder i et fængsel, bliver mange overrasket.

”De kigger lige en ekstra gang, for det er ikke umiddelbart det svar, de forventer at få. De fleste tænker wauw og synes, at det lyder meget spændende. Bagefter spørger de mig så, om jeg arbejder med mordere, røvere og voldtægtsforbrydere, og om jeg ikke er bange for, at de skal gøre mig noget.”

Netop tanken om at skulle arbejde med nogle af Danmarks mest berygtede forbrydere, der på papiret ikke ligefrem er guds bedste børn, var da også med til, at Hanne i starten lige skulle vænne sig til sit nye arbejdsmiljø.

”Jeg har da prøvet at tale med en indsat, som virkede ganske tilforladelig, og hvor jeg så bagefter blev noget overrasket, da jeg fandt ud af, hvilke grumme forbrydelser han havde begået. Men de indsatte er mennesker nøjagtig ligesom du og jeg. Den eneste forskel er i bund og grund, at domstolene har fundet det bevist, at de har begået noget strafbart,” uddyber hun.

Uanset forbrydelsens karakter ser hun ikke anderledes på de indsatte, men møder dem med respekt, medmenneskelighed og forståelse for deres svære situation.

”Selvom en person for eksempel har slået et andet menneske ihjel, kan han stadig besidde en masse positive egenskaber,” siger Hanne og afslutter:

”Det er ikke mit job at dømme de indsatte. Det har domstolene allerede gjort.”

Kort om Statsfængslet i Vridsløselille

Fængslet ligger på Fængselsvej i Albertslund og åbnede i 1859 som et cellefængsel, hvor de indsatte var isolerede både under arbejde og i fritiden. Fængslet er bygget i stjerneform, hvor fem fløje med hver tre etager udgår fra en fælles bygning, kaldet centralen. I dag bruges fire af fløjene til ophold for de indsatte, den femte til administration, skole mv.

Vridsløselille er et lukket fængsel med 241 pladser, der modtager mænd over 23 år fra Storkøbenhavn og Sjælland.

Af særlige afdelinger er der en arrestafdeling, en behandlingsafdeling for stofmisbrugere, en efterbehandlingsafdeling for indsatte, som har gennemført behandling mod stofmisbrug, en afdeling for indsatte, som frivilligt er udelukket fra fællesskab, en afdeling for negativt stærke indsatte, samt en afdeling for indsatte, som er udelukket fra fællesskab eller ikendt strafcelle.

De fleste indsatte i fængslet er hårdt belastede og afsoner lange fængselsdomme.

Når et nyt fængsel på Falster er blevet bygget og står klar til brug i 2015/2016, er det hensigten, at Vridsløselille skal lukkes.

Kilde: kriminalforsorgen.dk