Når man ser det summende studenterliv i Cafe Belga i det karakteristiske gamle radiohus på Place Flagey, forstår man godt, at Bruxelles har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på Europas ungdom.
Ikke færre end 5.000 unge fra alle hjørner af EU har eksempelvis lagt billet ind på et praktikophold i forårshalvåret 2011 i Kommissionen. Kun 29 ud af godt 5.300 ansøgninger har imidlertid en dansker som afsender, og det er kun halvdelen af, hvad man kunne forvente ud fra antallet af indbyggere.
Det er en skam, synes Nina Kirk Olesen, der har en masters i politisk strategi og kommunikation og selv afsluttede et praktikophold i Kommissionen i foråret. ”Jeg tror ikke, at der er nok oplysning i Danmark om de her praktikpladser, for danskerne er svært underrepræsenterede i institutionerne,” mener hun.
Utrolig tidlig deadline
Det bekræftes af Anne Sofie Sandbech, der læser statskundskab og tilbringer sit 8. semester i Kommissionen. Fra sine medstuderende på KU havde hun hørt, at man som praktikant i Bruxelles får lov til mange ting og får et helt nyt indblik i, hvad der sker dernede, men erfaringerne stammer typisk fra praktikophold i lobbyorganisationer eller den danske EU-repræsentation.
”Det bliver ikke slået stort op nogen steder derhjemme, at man kan komme i praktik i en af institutionerne, man skal selv opsøge det, hvis man er interesseret, og så ligger deres deadlines altså bare utroligt tidligt,” pointerer Anne Sofie Sandbech. Den københavnske studerende tilføjer, at hun kun selv blev opmærksom på muligheden, fordi en ven på et tidspunkt sagde, at han gerne ville have søgt, men at deadlinen var overskredet.
Institutionernes samspil
De to danske praktikanter anbefaler gerne medstuderende at søge til en af institutionerne, hvis de interesserer sig for EU. De har begge erfaring fra Generaldirektoratet (DG) for Kommunikation, hvor de blandt andet har forberedt powerpoint-foredrag og briefinger af generaldirektøren op til konferencer.
Opholdet har givet et vældig godt kendskab til, hvordan kommissionen, rådet og parlamentet spiller sammen, fremhæver Nina Kirk Olesen. ”I mit DG har jeg for eksempel set, hvordan embedsmændene har skrevet og redigeret nogle politikker, som så er sendt over til parlamentet og rådet, hvor de igen bliver redigeret, så man kommer til at opleve, hvordan institutionerne er indbyrdes afhængige,” forklarer hun.
Anne Sofie Sandbech glæder sig mest over at komme med til nogle af de møder, hvor der bliver truffet beslutninger, og få et indblik i arbejdsgangene generelt.
By med gang i
Et ophold som stagiaire i EU er imidlertid ikke arbejde alt sammen. Kommissionen arrangerer rejser, fester og sport for sine 600 praktikanter, og hele byen emmer af aktiviteter som konferencer, workshops og networking events, nogle målrettede mod udlændinge.
”Det gælder bare om at melde sig til, for der foregår simpelthen så meget,” fortæller Nina Kirk Olesen.
Aktivitetsniveauet kommer ikke bag på Anne Sofie Sandbech, der hele tiden har tænkt, at hun skulle ned at have gang i den et halvt år. Men den danske studerende er blevet overrasket over Bruxelles som by.
”Den er virkelig fin og meget kontrastfyldt. Efter et kedeligt gråt kvarter dukker der pludselig en fin lille park op,” siger hun og glæder sig også over, at byen er så multikulturel.
”Vi bor meget tæt på et kvarter med afrikanske restauranter, og det er jo helt vildt eksotisk, når man kommer fra Danmark,” konstaterer hun.
Netværk på flere fronter
Der er et godt sammenhold mellem de danske praktikanter, som blandt andet mødes til fredagsbar. Anne Sofie Sandbech bor desuden sammen med fem-seks andre danskere.
”Nogle arbejder i parlamentet, andre i rådet, så det giver en ret unik mulighed for at få indblik i, hvad der foregår i alle institutionerne,” oplyser hun.
Samtidig giver den internationale by også mulighed for at slippe ud af danskerboblen, hvis man ønsker det.
”Her kan man både møde mennesker fra hele verden og dyrke det fede danskernetværk,” udbryder hun.
Nina Kirk Olesen bor fast i Bruxelles og har ikke mindst brugt praktikopholdet til at teste, hvordan det er at arbejde i det store EU-apparat.
”Det er jo virkelig den perfekte mulighed for at se, om det er et sted, man gerne vil gøre karriere,” mener hun.
”Under alle omstændigheder er det en fordel at få et indblik i, hvordan EU fungerer,” supplerer Anne Sofie Sandbech og fortsætter: ”Der er jo rigtig mange arbejdspladser i Danmark, som også er påvirket af EU, så jeg er sikker på, at det er nyttigt, også selv om man ikke havner hernede. Nina Kirk Olesen er enig: ”Jeg tror ikke, man skal undervurdere, hvor meget det betyder at få et førstehåndsindtryk og noget arbejdserfaring fra EU.”
Praktikopholdet er fem måneder og giver 30 ects-points.
Ca. hver tiende af samtlige ansøgere fik en praktikplads i EU-Kommissionen i forårshalvåret 2011. For danskernes vedkommende var det hver fjerde. De 545 pladser er ikke kvoteret efter lande.