En typisk succesfuld politiker af tiden er kvinde, ung og uddannet i statskundskab. De har ikke rigtig haft et fast arbejde udover studierne, men en del erfaring inden for den politiske verden.
Andelen i Folketinget af nyvalgte er den højeste i 27 år, og 42 procent af Folketinget har eller er i gang med en samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk uddannelse – en djøfuddannelse, mange er kvinder, og de stormer frem.
Johanne Schmidt-Nielsen er en af dem og har været succesfuldt blik- og stemmefanger for Enhedslisten. Astrid Krag er en anden. Hun er fra SF og er som 29-årig blevet Sundhedsminister i den nye regering.
Mange af hendes ministerkollegaer har også en baggrund fra politikerfabrikkerne ude på statskundskabsstudierne og lignende. For eksempel Helle Thorning-Schmidt, Karen Hækkerup og Mette Frederiksen.
Astrid Krag afviser, at hun tilhører en elite af statskundskabere i Folketinget og har mere tilfælles med dem end med ufaglærte i hendes eget parti.
”Jeg mener ikke, at politik handler om objektive sandheder, som man kan fastslå med nok så meget akademisk viden. Der er tale om politiske kampe, hvor forskellige samfundsmæssige interesser står overfor hinanden, og hvor jeg som venstreorienteret kæmper skulder ved skulder med alle partikammerater, om de så er ufaglærte, faglærte eller folk med lange eller mellemlange uddannelser,” siger hun.
Eliten begynder på studiet
Christoph Houman Ellersgaard er forskerstuderende i sociologi på Københavns Universitet. Han forsker i magtelitens netværk og kan se visse problemer i tendensen.
Han forklarer, at der er ved at udvikle sig en meget ensartet gruppe af unge politikere i Folketinget, der risikerer at tale hen over hovedet på folk, fordi de lever hele deres liv i politik og bliver indforstået med andre fra den samme uddannelse. Han nævner Frankrig som eksempel på et land, hvor den politiske elite dannes allerede i studietiden på visse uddannelser. Hvis halvdelen eller flere af politikerne tager samme vej gennem uddannelsessystemet, bliver studiet et meget vigtigt sted at skabe netværk i forhold til at få de vigtige poster senere, forklarer han. Der vil langsomt opstå en norm om, at politikere helst skal en bestemt vej gennem uddannelsessystemet.
”Det bliver indspist, og politik bliver afsondret fra resten af samfundet,” siger han.
”En elite kan være fin at have i spidsen for virksomheder, men i politik, hvor det drejer sig om demokrati og om at opnå en forståelse for alle borgere, er det et problem,” mener han.
Velkvalificerede unge
For den enkelte politiker er det positivt med en uddannelse i statskundskab, mener Christoph Houman Ankerstjerne.
”Politikere har en masse fordele ved at have læst statskundskab, de er meget velkvalificerede til at forstå dét samfund, som de agerer i,” siger han.
Professor i statskundskab på Aarhus Universitet Søren Risbjerg Thomsen fremhæver også først og fremmest det positive i de velkvalificerede, unge kvindelige politikere. For selvom Folketinget skal være alsidigt, så alle borgere kan spejle sig i det, skal det også være nogen med indsigt i samfundsforhold på en eller anden måde.
Djøfs formand Finn Borch Andersen ser heller ikke et problem i, at en stor andel af Folketinget har en fælles studiebaggrund.
”Kandidaterne til Folketinget skjuler jo ikke deres uddannelsesbaggrund, så befolkningen vælger politikerne på deres holdninger og visioner - ikke deres uddannelse. Det er et sundhedstegn,” siger han.
Ung, men erfaren
Selvom politikerne er unge, har mange af dem erfaringer fra studiejob, sport og foreninger, udover mange års politisk arbejde, fortæller Søren Risbjerg Thomsen. Han supplerer:
”Unge mennesker nu om dage er mere åbne end min egen generation. Min var meget præget af oprør mod de ældre, mens nutidens unge er mere venlige, tolerante og forstående. Det hænger sammen med sociale kompetencer.”
Han tror, en væsentlig grund til, at der er kommet flere unge ind i Folketinget på bekostning af ældre og kendte politikere, skyldes deres mere energiske valgkamp. I takt med, at flere og flere partier stiller kandidaterne op sideordnet, betyder det, at ingen på listen er sikre på valg. Der skal kæmpes for det personlige stemmetal.
Lov er ikke løsning
Christop Houman Ellersgaard peger på et andet problem ved de mange unge politikere, der meget vel kan ende med at leve hele deres arbejdsliv i politik. De vil løse alle problemer med love og regler:
”Mange af de unge, der vælges, ser verden ud fra et politisk perspektiv og analyserer problemer som politiske problemer, der kan løses ved lovgivning. Det er ikke nødvendigvis særlig sundt,” siger han.
”De mener, problemer skal løses oppefra og ned. Hvis bare vi har den rigtige lov, skal problemet nok løse sig, tænker de. Men ofte handler det om noget andet, nemlig at de ansatte skal lære at træffe beslutninger selv for eksempel. Men når man er politiker, skal man jo vise, man gør noget. Det er svært at vise, man har ladet børnehavelederne beslutte selv,” siger han.
Voxpop
Lotte Rod, Radikale Venstre
Var det målet at blive politiker, da du i sin tid begyndte at læse?
Jeg har brugt det meste af min fritid på politisk arbejde, siden jeg startede i gymnasiet. Så for mig var statskundskab en mulighed for at læse det, som jeg brændte for. Jeg var blevet valgt som folketingskandidat, da jeg begyndte på studiet, så ja, det var min drøm at blive politiker.
Hvad, synes du, er den vigtigste egenskab, dit studie har givet dig som politiker?
At tage meningsmålinger med et gran salt. Det giver en vis ro i maven at vide, at en given vælgervandring er inden for den statistiske usikkerhed.
Har du et eksempel på, at din uddannelse har været en særlig hjælp eller fordel?
Det er svært at sige, hvad jeg har lært af studiet, og hvad jeg har lært som politiker, fordi det lapper over hinanden. Men statskundskab giver en god ballast: Vi bliver trænede i at læse, analysere og diskutere ud fra mange forskellige vinkler. Jeg er glad for at have fået en bred indsigt fra sociologi over EU til finanspolitik.
Er du ikke lidt for ung og uerfaren til det politiske arbejde i Folketinget?
Det er nok meget godt, at der ikke kun er unge MF’ere, men det er nok også meget sundt, at der ikke kun er ældre. Det er vigtigt med en balance mellem rutine og gå-på-mod.
Hvis du skulle have læst noget andet end statskundskab?
Journalist af samme grund, som jeg er politiker: For at udfordre meninger og sætte skub i tingene.
Rosa Lund, Enhedslisten
Var det målet at blive politiker, da du i sin tid begyndte at læse?
Nej, det var det ikke specielt. Jeg valgte statskundskab, fordi jeg har været meget aktiv i elevbevægelsen og velfærdsbevægelsen, og ville derfor gerne vide noget mere om, hvordan vores samfund hænger sammen, og hvad det er, der får mennesker til at interessere sig for politik.
Hvad, synes du, er den vigtigste egenskab, dit studie har givet dig som politiker?
Mine vigtigste egenskaber som politiker har jeg ikke fået gennem mit studie, men gennem mit politiske arbejde. Hvis jeg skal hive fat i en ting, så er det, at jeg har lært rigtig meget om, hvad der ligger til grund for de forskellige ideologier.
Har du et eksempel på, at din uddannelse har været en særlig hjælp eller fordel?
Ja, jeg kender mange af de formelle regler i Folketinget i forvejen, fordi vi har læst om dem.
Er du ikke lidt for ung og uerfaren til det politiske arbejde i Folketinget?
Nej, jeg synes, det er vigtigt, at vores folketing er sammensat af forskellige aldersgrupper og folk med forskellig baggrund.
Hvis du skulle have læst noget andet end statskundskab?
Det er et svært spørgsmål. Pædagogik tror jeg, fordi det handler om, hvordan mennesker er sammen med hinanden, og hvordan vi som mennesker kan rigtig meget i fællesskab.
Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse, Socialistisk Folkeparti
Var det målet at blive politiker, da du i sin tid begyndte at læse?
Nej, da jeg begyndte at læse, havde jeg allerede været aktiv i politik i hen mod seks år, så studievalget var mere et udtryk for den interesse, jeg allerede havde for samfundsforhold.
Hvad, synes du, er den vigtigste egenskab, dit studie har givet dig som politiker?
Jeg tror, jeg har taget to ting med mig fra statskundskab, hvor jeg jo samlet set kun nåede at tilbringe to et halvt år on-and-off: For det første evnen til at overskue store mængder stof på en gang, systematisere det og tilegne mig det hurtigt. Og for det andet en grundlæggende viden om samfundsøkonomi, og hvordan vores parlamentariske system fungerer.
Har du et eksempel på, at din uddannelse har været en særlig hjælp eller fordel?
Ikke noget konkret – og havde jeg kun været på statskundskab, ville jeg synes, det var en decideret ulempe for mig som politiker.
Er du ikke lidt for ung og uerfaren til det politiske arbejde i Folketinget?
Mine år som pædagogmedhjælper og i hjemmeplejen, mit studiejob på en sosu-skole og mine år som kassedame i Netto i gymnasietiden har kvalificeret mig mindst lige så meget – hvis ikke mere – til at være politiker end min tid på statskundskab. Og nogen af de mennesker, jeg nåede at møde på statskundskab, ville have haft godt af en tur ud i nogle andre samfundslag end dem, de selv var vokset op i. Er man vokset op i et akademisk miljø med veluddannede forældre med et veluddannet netværk og skolekammerater fra samme baggrund, så er man er i overhængende fare for at have en skæv opfattelse af den hverdag, der gælder for de fleste danskere.
Hvis du skulle have læst noget andet end statskundskab?
Efter at have arbejdet ufaglært både i hjemmeplejen og som studentermedhjælper på en sosu-skole har jeg fået meget stor respekt for den faglighed, som arbejdet i ældreplejen forudsætter og de meget komplekse situationer, som vores sosu-hjælpere hver dag står alene med i mødet med svækkede medborgere. Jeg kunne godt se mig selv dyrke den faglighed – men uden en efterløn at falde tilbage på efter mange års hårdt slid, er det jo desværre en risikabel branche at vove sig ind i, så jeg ved faktisk ikke, hvor livet bringer mig hen, når tiden som politiker er ovre.
Liv Holm Andersen, Radikale Venstre
Var det målet at blive politiker, da du i sin tid begyndte at læse?
Nej. Jeg valgte at læse statskundskab, fordi jeg var optaget af samfundsudfordringer, alle aspekter af politik og var politisk aktiv. Dog var det målet på den ene eller anden vis at komme til at arbejde med samfundsløsninger og implementeringen af disse, dvs. blive en del af det politiske system.
Hvad, synes du, er den vigtigste egenskab, dit studie har givet dig som politiker?
Indgående kendskab til, hvordan det politiske system fungerer. Ligesom jeg ved en masse om tidligere løsninger og deres implementering samt sammenspillet mellem det politiske, administrative og kommunikative niveau.
Har du et eksempel på, at din uddannelse har været en særlig hjælp eller fordel?
Et eksempel kunne være en forståelse for de økonomiske mekanismer, som radikal økonomisk politik baserer sig på, hvor jeg har følt, at jeg fra bl.a. makroøkonomi har haft en teknisk forståelse, som gjorde det nemmere for mig at forstå – og dermed forklare – virkninger og konsekvenser.
Er du ikke lidt for ung og uerfaren til det politiske arbejde i Folketinget?
Nej. Jeg synes, det er vigtigt med et alsidigt folketing, og derfor er der også brug for helt unge medlemmer, som kommer med nogle andre erfaringer. Jeg har eksempelvis direkte kontakt til universitetslivet, og mit fleksible liv som studerende har også givet mig tid og rum til at få andre erfaringer i forhold til frivilligt arbejde med både sociale projekter, integrationsinitiativer og medborgerskabsaktiviteter. Derudover har jeg også studiejobbet i hjemmeplejen, siden jeg var 18, og fået erfaringer med psykisk syge, udsatte ældre og misbrugere.
Hvis du skulle have læst noget andet end statskundskab?
Socialrådgiver eller sygeplejerske, da netop ansvaret og omsorgen for svagtstillede eller på anden måde udsatte grupper er dét, der ligger mig allermest på sinde.
Trine Bramsen, Socialdemokratiet
Var det målet at blive politiker, da du i sin tid begyndte at læse?
Nej. Jeg tænkte ikke på at blive politiker – men mit politiske engagement blev bestemt stimuleret under mit studie. Jeg valgte dog et job i det private erhvervsliv, som udviklingskonsulent i Deloitte, efter endt studie. Det var først nogle år senere, at politikerambitionerne spirede.
Hvad, synes du, er den vigtigste egenskab, dit studie har givet dig som politiker?
Jeg har en solid forståelse af den offentlige og private sektor. Herudover har jeg en analytisk sans og en kreativ tilgang til udvikling af den offentlige sektor, som er en stor styrke i det politiske arbejde. Hertil kommer evnen til at formulere sig skriftligt og mundtligt samt hurtigt at kunne forstå politisk stof.
Har du et eksempel på, at din uddannelse har været en særlig hjælp eller fordel?
Da jeg har samme baggrund som embedsværket i både kommuner og stat, har jeg flere gange oplevet at kunne udfordre eksisterende politik, fordi vi taler samme sprog. Samtidig har jeg kunnet stille kritiske politiske spørgsmål til embedsfolk grundet min faglige ballast.
Er du ikke lidt for ung og uerfaren til det politiske arbejde i Folketinget?
Nej. Jeg mener, jeg har mindst lige så meget at byde på som de ældre politikere. I mange tilfælde vil nytænkningen desuden styrke mig.
Hvis du skulle have læst noget andet end statskundskab?
Skolelærer, fordi uddannelse af vores unge er afgørende for fremtidens Danmark.
Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten
Var det målet at blive politiker, da du i sin tid begyndte at læse?
Nej. Jeg begynde at læse samfundsvidenskabelig basis på RUC (og derefter socialvidenskab), fordi jeg gerne ville beskæftige mig med viden om samfundet. Jeg havde ikke lagt en færdig plan for, hvad jeg ville beskæftige mig med resten af mit liv. Det har jeg sådan set stadig ikke.
Hvad, synes du, er den vigtigste egenskab, dit studie har givet dig som politiker?
Evnen til at tilegne sig ny viden og til forholdsvis hurtigt at få overblik over store mængder information. I øvrigt en egenskab man får med sig på langt de fleste uddannelser, og som vel kan bruges i langt de fleste job.
Har du et eksempel på, at din uddannelse har været en særlig hjælp eller fordel?
Kildekritik. Evnen til at forholde sig kritisk til sin kilde er vigtig på universitetet. Det er den bestemt også i politik.
Er du ikke lidt for ung og uerfaren til det politiske arbejde i Folketinget?
For mig er det afgørende, at Folketinget er bredt sammensat. At det repræsenterer mange forskellige mennesker. Både hvad angår alder, uddannelse, køn mm. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi i Enhedslisten har fået fire 3F’ere ind i vores folketingsgruppe.
Hvis du skulle have læst noget andet end statskundskab?
Jeg har læst socialvidenskab. Det valg er jeg ret godt tilfreds med. Men på et eller andet tidspunkt skal jeg tage en kandidatuddannelse og har hele tiden haft journalistik i tankerne. Men jeg har også overvejet at starte forfra på jurastudiet. Juraen er et godt redskab at have med sig.
Zenia Stampe, Radikale Venstre
Var det målet at blive politiker, da du i sin tid begyndte at læse?
Nej. Jeg var allerede politisk aktiv, da jeg begyndte at læse statskundskab. Men om jeg skulle arbejde med politik som politiker eller embedsmand stod ikke klart. Indtil videre har jeg nået begge dele.
Hvad, synes du, er den vigtigste egenskab, dit studie har givet dig som politiker?
At tænke på tværs af forskellige fagdiscipliner. Men ulempen er så tilsvarende, at vi ikke har en dybdefaglighed på noget område. Der kan jeg nogle gange misunde økonomerne og juristerne.
Har du et eksempel på, at din uddannelse har været en særlig hjælp eller fordel?
Det er klart en fordel med generalistkompetencer, når man skal mene noget om alt fra forsvar til socialpolitik.
Er du ikke lidt for ung og uerfaren til det politiske arbejde i Folketinget?
Jeg har haft en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet igennem hele min studietid. Jeg har arbejdet som student i Rigsrevisionen, Danmarks Evalueringsinstitut og Kommunernes Landsforening og som fuldmægtig i Københavns Kommune og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Har du reelt ikke mere til fælles med statskundskabsuddannede fra andre partier end f.eks. faglærte fra dit eget parti?
Nej. Jeg deler holdninger og værdier med mine partifæller, mens jeg kan være rivende uenig med andre statskundskabere. Hvis jeg har noget tilfælles er det nok snarere arbejdsformen.
Hvis du skulle have læst noget andet end statskundskab?
Jeg ville have læst historie. Problemet var bare, at jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg skulle bruge det til. Derfor var det mere oplagt at læse statskundskab.