De er svære at få øje på, men ikke alle samfundskritikere er afvisende over for ideen om hjernedoping. En af dem er samfundsdebattør og lektor i filosofi ved Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen.

For eller imod hjernedoping?

Principielt er det ikke forkert at tage medicin for at optimere dine kognitive evner. Vi anvender i forvejen stoffer, der kan øge koncentrationsevnen. Der bliver for eksempel drukket masser af kaffe på læsesalene, der som bekendt indeholder koffein. Det er naturligt for mennesket at anvende medicin for at kunne præstere bedre. Og hvis medicinen fører til et bedre liv – selv om man i forvejen er rask – så hvorfor ikke bruge den?

Kan man være ligeså stolt af sit 12-tal, hvis man bruger præstationsfremmende medicin frem for gammeldags flid?

Ja, selvfølgelig. Du er også stolt af dit resultat, hvis du har drukket spandevis af kaffe eller beroligende te. Og med god grund. Præstationsfremmende medicin gør dig ikke klogere. Du er nødt til at kombinere det med flid og hårdt arbejde. Du kan ikke springe over, hvor gærdet er lavest, bare fordi du har taget medicin.

Er det ikke uansvarligt at opfordre til at tage medicin, når bivirkningerne endnu ikke er kortlagte?

Jo, det er det. Vi ved endnu ikke nok om bivirkningerne af præstationsfremmende medikamenter til at kunne tage stilling til, om hjernedoping er vejen frem. Enkelte små studier har vist, at det er gavnligt. Men vi bør betragte studydrugs som al anden medicin og sørge for, at både positive effekter og bivirkninger undersøges til bunds. Det ændrer dog ikke ved, at vi allerede anvender medicin til raske. Der er altså ingen grund til at være afvisende over for præstationsfremmende medicin alene af den grund.

Har du selv brugt hjernedoping?

Nej, det har jeg ikke. Jeg tør ikke, og jeg har ikke haft brug for det. Jeg opfordrer heller ikke studerende til at tage medicin, hvis de lider af eksamensangst eller ønsker at præstere ekstra godt. Der findes mange alternativer til medicin, hvis man har det svært med eksaminer. Man kan motionere, meditere, sørge for ikke at isolere sig og sove ordentligt.

Er der fare for, at danske forskere vil sakke bagud, hvis de ikke i ligeså høj grad som internationale kollegaer bruger præstationsfremmende medicin?

Det er svært at spå om. Hvis medicinen har store bivirkninger, vil forskere, der bruger det, brænde sammen. Hvis medicinen viser sig at være både gavnlig og uden alvorlige bivirkninger, er der risiko for, at vi for alvor bliver overhalet indenom. Men i første omgang kan vi jo nøjes med at læne os tilbage og holde øje med, hvordan situationen udvikler sig andre steder i verden, hvor man er knap så medicinforskrækkede som i Danmark.

Voxpop

Synes du, det er rimeligt, at studerende bruger præstationsfremmende medicin til eksamen?

Line Høgh, jura, 8. semester, Aarhus Universitet.
”Nej, jeg er generelt imod doping – særligt hvis det er for at vinde flere timer i døgnet, øge sin koncentrationsevne eller lære ting udenad.”

Sara Qvist Fog, cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation, 7. semester, Aarhus Universitet – Business and Social Sciences.
”Principielt synes jeg ikke, det er i orden. Det er en form for eksamenssnyd. Det er også bekymrende, at studerende har behov for at bruge stærk medicin i eksamenssituationer, for det er jo ikke uden konsekvenser. Jeg synes ikke, man skal kriminalisere brug af medicin. I stedet burde man skabe en mere åben dialog og derved undgå, at studerende føler sig nødsaget til at bruge medicin for at præstere til eksamen.”

Frederik Sørensen, økonomi, 3. semester, Aarhus Universitet.
”Nej, jeg synes, det er en glidebane. Det burde ikke være nødvendigt at tage medicin for at klare sine eksaminer – selv om det er en stressende tid. Skal man så også tage medicin, når man skal præstere på den anden side af studierne?”

Salah Said Atris, jura, 3. semester, Københavns Universitet.
”Jeg er aldrig stødt på studerende, der har brugt ritalin eller betablokkere. Men jeg synes, det er et problem, når studerende føler, de er nødt til at bruge medicin for at håndtere nerver og kunne koncentrere sig. Det kan være sundhedsfarligt. Desuden findes der alternativer som for eksempel psykologhjælp og eksamenskurser. Hvilket jeg selv klart ville foretrække frem for medicin. Når det så er sagt, ved jeg, at mange studerende har et overforbrug af kaffe og energidrikke. Nogle bruger endda koffeinpiller. Jeg drikker selv energidrikke i eksamensperioder – det hjælper mig med at holde mig ’vågen’ i de tidlige og sene timer.”

Ritalin

Ritalin bruges til behandling af narkolepsi, der viser sig ved pludselig, uimodståelig søvntrang og ADHD.

Eksamensfordele: Ritalin har i flere undersøgelser vist sig at forbedre hukommelse og koncentrationsevne ved raske mennesker.

Bivirkninger: Over ti procent af patienter, der får udskrevet ritalin, døjer med hovedpine, søvnløshed og nervøsitet. Andre almindelige bivirkninger er mundtørhed, kvalme, mavesmerter, hjertebanken og blodtryksændringer samt følelsesmæssig ustabilitet og hyperaktivitet. Blandt de sjældne bivirkninger er brystsmerter, søvnforstyrrelser og udvikling af bryster hos mænd.

Betablokkere

Betablokkere anvendes hovedsaglig i behandlingen af forhøjet blodtryk og andre sygdomme i hjertet. Betablokkere udskrives også til studerende, der lider af eksamensangst.

Eksamensfordele: Betablokkere fjerner ikke eksamensangst, men kan modvirke fysiske symptomer som hjertebanken, rystende hænder og dirrende stemme.

Bivirkninger: Almindelige bivirkninger er træthed, svimmelhed, kvalme, diarré og kolde hænder og fødder. Depression og impotens hos mænd er også blandt de mulige bivirkninger.

(Kilder: min.medicin.dk, apoteket.dk, dr.dk/nyhederne og Berlingske Tidende)