Det er på tide, at universiteterne sætter handling bag ordene om et bæredygtigt samfund. De har forskere i klimaløsninger, men bruger dem ikke selv, mener Andreas Tharben Hansen.

Han er formand for det grønne netværk for studerende på Aarhus Universitet, Grønt AU, der arbejder for et bæredygtigt universitet:

”Det er mærkeligt, at Aarhus Universitet, som er en forskningshøjborg inden for klima, ikke forholder sig til dets egen bæredygtighed på nogen som helst måde.”

Andreas Tharben Hansen er 25 år og læser samfundsfag og historie på Aarhus Universitet. Som formand for det grønne netværk har han forsøgt at overbevise forskellige på universitetet om, at de bør belaste miljøet mindre. Men det er svært at få opbakning fra ledelsen på universitetet:

”Jeg har snakket med bibliotekerne om at skifte pærerne og med gartnerne om deres dieselforbrug. Problemet er, vi skal op til de store drenge og rektoratet for at opnå store gennemgribende ændringer. Det er svært at arbejde med dem. Vi taler til døve øre,” siger han.

Det samme gælder i høj grad for netværkene på de øvrige universiteter, lader han forstå.

Ingen ændringer

Formanden erkender, at det ikke er lykkedes på de tre år, netværket har eksisteret, direkte at gøre universitetet mere bæredygtigt.

Det var dog tæt på forrige år, hvor universitetsledelsen nedsatte et udvalg, hvor bl.a. Grønt AU deltog. Udvalget foreslog en miljø- og energistrategi, men det blev aldrig vedtaget af ledelsen, fordi nogle dekaner ikke støttede det. Siden er der ikke sket noget, beklager han.

Lidt er der sket for Grønt AU. De har inviteret til klimacafeer med oplægsholdere til en debat. Senest var det fødevareminister Mette Gjerskov, og i februar kommer klimaministeren Martin Lidegaard forbi. De er trods alt ikke hvem som helst.

Gør som Harvard

Ifølge Andreas Tharben Hansen burde Aarhus Universitet begynde klimaforbedringerne på det naturvidenskabelige fakultet, Science & Technology. Det står for 75 procent af energiforbruget, og det skyldes især en masse energiædende udstyr i laboratorierne, fortæller han.

Erfaringer fra Harvard University i USA viser, at der kan spares meget ved at udskifte sådant udstyr, forklarer han og mener, det er vejen frem, ikke mindst på grund af profitten i det:    

”Det kan være dyrt at investere i miljøbesparende udstyr, men efter nogle år er udgiften tjent hjem, og derefter spares der penge.”

Bør få klimaplan

Det er en stor opgave, Andreas Tharben Hansen og resten af de grønne netværk har sat sig for. Han forsøgte forgæves i efteråret at blive valgt ind i bestyrelsen på universitetet.

Drømmen er at få en klimaplan for Aarhus Universitet og de øvrige universiteter i Danmark. For universiteterne kan ikke troværdigt sælge sin forskning på området uden selv at være et forbillede, mener han og uddyber: 

”Universiteterne er ikke bæredygtige. De ved, det er et problem, har forskere, der peger på løsninger, men de gør ikke selv noget ved det internt. Hvordan skal de så overbevise resten af verden om det?”

Kort om Grønt AU

Gruppe for studerende og ansatte på Aarhus Universitet, der arbejder for et bæredygtigt og klimavenligt universitet.

Der findes tilsvarende grupper på universiteterne i København, Roskilde, Aalborg og Odense.

Oprettet i 2008.

I Grønt AU’s “Den Grønne Vejs manifest” står bl.a., at målet for nybyggeri er energineutrale bygninger. Renovering skal målrettes minimalt energiforbrug … Det ressourceforbrug, som universiteterne har, skal minimeres … Visse bæredygtige indkøb skal kræves ved lov. Derudover skal alle universitetsindkøb være med bæredygtighed for øje … Kantinemad bør indkøbes efter bæredygtige principper.

Næste arrangement er debat med klimaminister Martin Lidegaard d. 1. februar 2012

Læs mere på Facebook.com/grontau eller grupperne på de øvrige universiteter.

Grønne idéer til universiteterne

Grønt regnskab

• Analyse af forbrug af vand, varme, el, papir, m.m.
• Mindre miljøbelastende it- og laboratorieudstyr
• Elsparekampagne og papirsparekampagne overfor ansatte og studerende
• Mere økologisk og vegetarisk mad i kantinerne
• Kampagne for cykling og kollektiv transport
• Favorisering af offentlig transport samt af tog fremfor fly
• Cykler, elcykler, elscootere eller elbiler som tjenestetransportmidler
• Mindre elforbrug: Sparepærer, sensorer, ovenlys, solceller osv.
• Brug af miljømærkede produkter
• Mindre affald og bedre affaldssortering
• Grønne tage og grønne facader
• Tagvindmøller og solcelleanlæg
• Træplantning

Kilde: Grønt AU