27-årige Mathias Kappel har efter dyrekøbte erfaringer omsider lært opskriften på at leve som studerende uden at have en gæld hængende over sit hoved: Han prioriterer sine udgifter. Det betyder blandt andet, at han de sidste mange år har været forbi sine forældre i højere grad end de fleste unge mennesker. Særligt ved middagstid.
Studiestart med egen bil
Før Mathias startede med at læse, arbejdede han i en børnehave og havde godt styr på sin økonomi. Men som studerende fik Mathias hurtigt et massivt gab imellem hans indtægter og udgifter, og før han vidste af det, var udgifterne ude af kontrol.
”Da jeg begyndte at læse til markedsføringsøkonom i 2008, havde jeg ikke noget fast studiejob, så jeg levede kun af min SU og nogle småjobs. Fordi uddannelsesstedet lå i Lyngby, valgte jeg at købe en bil sammen min storebror, så jeg slap for at tage det offentlige,” forklarer Mathias.
”Det virkede som en rigtig god idé på tidspunktet, men bilen var utrolig dyr i benzin og lige meget hvad, er der mange udgifter i at have en bil såsom forsikringer og uforudsigelige udgifter til reparationer. Især med en bil, der var på alder med mig,” siger han og smiler.
Reddet på målstregen
Udgifterne til bilen var med til at gøre Mathias’ økonomi endnu værre, og han var kommet helt derud, hvor den dårlige økonomi måtte sejle sin egen sø. Hans redning blev en gammel opsparing på 60.000 kroner og en uventet pengegave fra forældrene. Pengene brugte han på fest og ballade og til at holde økonomien oven vande.
”De sidste penge af opsparingen brugte jeg på en jakke fra Canada Goose til 6.000 kroner. Det lyder helt vildt, men jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne bruge de sidste penge på noget ordentligt. Jeg har da også virkelig været glad for jakken, når jeg tænker på, hvad de penge ellers ville være blevet brugt på af druk, fis og ballade. Især fordi jeg ikke rigtig kan gøre rede for de sidste 54.000 kroner,” fortæller han.
Han kan dog godt få dårlig samvittighed over sine handlinger og sit overforbrug, når han ser tilbage på sine første studieår.
”Mine forældre har altid gået meget op i, at penge ikke hænger på træerne, så jeg har det ikke godt med, at de penge, jeg fik af dem, også blev brugt på fis og ballade. Jeg har også tit hørt for det, for mine forældre havde nok set, at jeg eksempelvis havde brugt pengene på en udbetaling til en lejlighed i stedet for.”
Havde Mathias ikke haft de ekstra penge, er han overbevist om, at han i dag ville have haft et lån.
”Jeg ville have haft gæld og brugt pengene på samme måde, men beløbet havde nok ikke været så højt. Jeg er blevet opdraget med, at det at skylde penge er enormt dårligt. Derfor har jeg heller ikke taget SU-lån, selvom jeg da har overvejet det kraftigt mange gange.”
Ud med dankort og ind med fast rådighedsbeløb
For at få styr på sin økonomi tog han i starten af 2009 kontakt til sin bank.
”Min bankrådgiver og jeg besluttede i fællesskab, at mit dankort skulle inddrages, fordi jeg ikke kunne styre det, og jeg tit var i minus. Står du f. eks. i byen og overvejer, om du vil have en Long Island Ice Tea, køber du den jo, uanset om der er penge på kortet eller ej. Der skal ikke meget overvejelse til. Så i stedet fik jeg et hævekort, som jeg har haft lige siden. Jeg fik også lagt et budget for alle mine faste udgifter, og jeg fik en budgetkonto,” forklarer Mathias.
Resultatet blev et rådighedsbeløb på 2.000 kroner om måneden, og Mathias besluttede sig herefter for at få styr på sit forbrug:
”Jeg hævede 500 kroner til mig selv om mandagen, som var, hvad jeg havde til mig selv resten af ugen. Så købte jeg rugbrød og leverpostej, som var min frokost i en uge. Jeg spiste hjemme hos mine forældre tre til fire gange om ugen og fik rester med hjem, som jeg brugte som frokost dagen efter. Skulle jeg i byen i weekenden, købte jeg billige øl inden, så jeg ikke behøvede at købe øl i byen.”
Mathias prioriterer sine udgifter
Efter Mathias blev færdig som markedsføringsøkonom i sommeren 2010, tog han et sabbatår, hvor han arbejdede. I dag læser Mathias en samfundsvidenskabelig overbygning på RUC, og nu hvor han har genoptaget livet som studerende, holder han fast i sin tidligere formel.
”Jeg vidste, at jeg ville tilbage på skolebænken, så i mit sabbatår har jeg sparet penge sammen, så jeg nu kan klare mig på en SU uden at tage SU-lån. Jeg satser også på at få et relevant studiejob snart,” siger han.
Men hvordan kan Mathias have dyrt tøj og en fancy computer, gå i byen og stadig have penge sidst på måneden? Svaret er, at han prioriterer sine udgifter benhårdt.
”Jeg sparer hellere op og køber én dyr trøje end 10 billige. Det er det samme med min computer. Og så sparer jeg på andre ting. Jeg spiser ikke i kantinen på studiet, men har rugbrød eller pasta med tun med hjemmefra. Jeg spiser stadig aftensmad hos mine forældre en del dage om ugen, og hvis jeg endelig laver mad, køber jeg et kilo oksekød og pasta eller laver kylling i karry, og fryser maden ned i portioner. Så skifter jeg mellem de to retter dag efter dag,” uddyber han.
Han indrømmer, at det godt kan blive lidt monotont en gang imellem, og at han egentlig elsker at spise god mad ude med vennerne. Men Mathias har lært af sine tidligere erfaringer med overforbrug, og han bruger nu sine penge med omtanke:
”Jeg prioriterer ikke maden så højt, imens jeg studerer. Jeg vil hellere spare pengene op og bruge dem på andre ting, der betyder mere for mig.”