Mette Reissmann (MF) kender om nogen til det at starte livet på den anden side af studiet med et stort minus på bankkontoen. Hun havde en fest i de fem år, hun studerede på CBS i - som hun kalder dem - fattigfirserne. Der var dog ikke meget fattig studerende over hende i løbet af studiet, og den kontante afregning kom, da hun som nyuddannet stod med en samlet oparbejdet studiegæld på 230.000 kroner. Hun ved derfor, hvordan det er at være gældsat i en tidlig alder, og måske er det netop årsagen til, at det er nemmere for hende at sætte sig ind i unges forbrugsvaner, når hun skal rådgive studerende om god privatøkonomi.

Pas på i starten af studiet

Når du starter med at læse, har du ofte ikke anden indkomst end SU, men du har til gengæld en masse engangsudgifter som studiebøger og måske også flytteudgifter, hvis du flytter hjemmefra eller til en ny by. For at studerende undgår at få en stor studiegæld allerede fra start, anbefaler Mette Reissmann, at de lægger et budget og får et overblik over de månedlige udgifter og indtægter, de har.

”Hvis der ikke er overensstemmelse mellem indtægterne og udgifterne, skal du så i gang med at skære nogle udgifter væk,” forklarer hun.

En passende start kan være at se på din husleje, der oftest kan være meget høj, særligt hvis du bor i en populær studieby som København eller Aarhus, hvor der er rift om de billige boliger. Her anbefaler Mette Reissmann, at du bor sammen med nogen, og at du ikke skal være for kræsen med lokaliteten:

”Vi kan ikke alle bo på Skt. Hans Torv. Nogle må bo i randen af kommunen og så indregne transportomkostninger. Herefter kan du så etablere et netværk og flytte tættere på byen, når det bliver muligt. Du behøver ikke bo fancy, imens du læser. Det er fuldt ud nok bare at have et sted at bo, så du kan komme godt i gang med dit studie.”

Finanskrise og mådehold

Mette Reissmann tror ikke, at finanskrisen har påvirket studerendes forbrugsmønster, da SU’ens størrelse ikke har ændret sig, imens finanskrisen har hærget og påvirket andre indkomstgrupper i landet.

”Det er jo netop derfor, at vi i Danmark har SU, så du som studerende kan leve for den og bruge dine ressourcer på at studere. Hvis du har behov for yderligere økonomisk tilskud, kan du så tage et studiejob, der også vil gavne på dit CV, når du skal til at søge arbejde,” forklarer hun.

Forstår du imidlertid ikke at sætte tæring efter næring, og gældssætter du dig ud over almindelige leveomkostninger inklusiv uforudsete udgifter, kan du ifølge Mette Reissmann få en langt dårligere start på dit erhvervsaktive liv end nødvendigt.

”Det kan være en brat opvågning, hvis du troede, at du kunne banke studiegælden af i en fart, men du ikke opnår beskæftigelse i umiddelbar forlængelse af din afsluttende eksamen og i stedet ender i dimittend-arbejdsløshed. Ikke nok med, at du skal leve af dagpengesatsen, oveni dette ophører alle studierabatter, eksempelvis på dine forsikringer. Det kan blive fatalt for din privatøkonomi, da du skal til at afdrage din gæld, samtidig med at dine leveomkostninger ændrer sig,” forklarer hun.

Mette Reissmann gør sig dog ikke til dommer over for, om det er en god eller dårlig idé at optage et SU-lån:

”Jeg skal ikke være den dér moralprædiker, for jeg tog alle de lån, jeg kunne, og jeg var ikke nogen livsfornægter under min studietid,” siger hun.

Men hun ønsker at gøre opmærksom på, at det er vigtigt at gøre sig klart, at problemet med studiegælden først opstår den dag, hvor man er færdiguddannet og skal til at betale gælden tilbage med renter.

Mette Reissmann har tidligere været vært på TV3’s program Luksusfælden. I september blev hun valgt ind i Folketinget for Socialdemokraterne, hvor hun blandt andet er forbrugerordfører. Hun er desuden medejer af hjemmesiden spiir.dk, der hjælper folk med at skabe et reelt overblik over deres privatøkonomi. Derudover underviser hun også Djøf-studerende rundt i landet i at få en god privatøkonomi. Se mere om de næste kurser på djoef.dk, hvor du også kan tilmelde dig.

Søg rådgivning før skaden er sket

Mette Reissmann er en klar fortaler for, at studerende skal kunne få økonomisk rådgivning, da hun mener, at mange studerende kan have brug for at få vejledning og rådgivning til at komme gennem studierne, så de ikke skal bekymre sig om pengeproblemer, der kan flytte fokus væk fra deres studier. Hun lægger vægt på, at der ikke skal være tale om gældsrådgivning, da rådgivningen gerne skal være i spil, før skaden er sket. I den forbindelse efterspørger hun større ansvar fra bankernes side:

”Bankerne skal tage deres sociale ansvar alvorligt. De skal være der for alle deres kunder og tage afsæt i kundens situation og forstå kundens behov. Bankerne er sælgere, ikke rådgivere, og det er vigtigt at betone dette over for de studerende.”

Mange banker tilbyder da også snildt studerende en kassekredit på op til 50.000 kroner med yderst lave renter. Ifølge Mette Reissmann fungerer en kassekredit da også, hvis man forstår at bruge den som et kortsigtet lån, der ikke kræver dyre stiftelsesomkostninger. Pointen er ifølge hende, at du skal være disciplineret og kunne betale tilbage, når der så er penge på kontoen igen, så du ikke bare bruger kreditten som en festkonto, hvor du i ét væk trækker over. Mette Reissmann stiller i den forbindelse spørgsmål til bankens rolle som rådgiver i studerendes privatøkonomi:

”Jeg ville ønske, at bankerne blev forpligtet på en måde, hvor de forklarer studerende om konsekvenserne ved eksempelvis en kassekredit og herefter hjælper dem med at administrere og styre deres økonomi. Blandt andet skal de lægge en plan over, hvad der sker i de næste fem år, og hvad vil det sige at have den studieadfærd, man har. Bankerne bør heller ikke bare udstede kassekreditter, fordi de mener, at dit studie i fremtiden vil føre til en god indtægt, eksempelvis hvis du læser jura,” forklarer hun.

Nyd forventningens glæde

Mette Reissmann lever selv efter devisen: ”Man skal yde, før man kan nyde”. Som eksempel fortæller hun om sin søn, der ønskede sig en Mac-computer til sin studiestart på jura dette efterår. I stedet for bare at give ham den, gav hele familien ham den i studentergave, hvor han selv bidrog med at betale 2.000 kroner af beløbet med penge, som han selv havde sparet op på en konto.

”Tingene kommer ikke flyvende ind i munden på én som stegte duer, og ligesom man kun kan komme ud med en god eksamen, hvis man yder en indsats på studiet, vil man også få en større glæde ud af at købe noget, man har sparet op til i modsætning til at låne sig til det. Her er forventningens glæde en ligeså stor glæde i sig selv, fordi du kan glæde dig til at købe det, du ønsker dig, indtil du har fået sparet op til det,” uddyber hun.

Studietiden er dog ikke en tid, der bare skal overstås:

”Du skal også tillade dig selv at leve, men det er et spørgsmål om balance, for du skal ikke leve som administrerende direktør, hvis du ikke ved, at du skal betale gælden tilbage, når du en dag er færdiguddannet,” pointerer hun.

Men hvad skete der egentlig med hendes egen studiegæld på 230.000,00 kroner plus renter efter hendes fem søde og festfyldte studieår?

”Det tog mig 10 år at afdrage gælden, og jeg blev gældfri, da jeg var 39 år,” siger Mette Reissmann og forklarer, at hun er et glimrende eksempel på, at selvom man står i gæld til livet efter studiet, kan man godt komme helskindet ud på den anden side. Hun har da også taget revanche siden da:

”Nu har jeg ikke en gæld, jeg afdrager på. Nu har jeg en opsparing, som jeg sætter penge ind på.”

Mette Reissmanns syv gode råd til en god privatøkonomi:

1. Læg et budget og hold det! Derved får du et reelt overblik over, hvad du bruger dine penge på, og så har du mere og bedre kontrol med dine penge.
2. Få dig et studiejob.
3. Ønsk dig det, du mangler i jule– eller fødselsdagsgave og køb ellers brugte møbler og tøj.
4. Lav en madplan og brug indkøbsliste.
5. Bliv klippet på frisørskolen eller hos elever i saloner.
6. Tegn en billig indbo- og ansvarsforsikring. Meld dig eksempelvis ind i Djøf og få rabat derigennem.
7. Tjek priser på mobil og internet hos minimum tre udbydere hvert år og forhandl gerne om priserne.

Hvorfor er studerende i farezonen for at komme i gæld?

Ifølge Mette Reissmann adskiller studerendes pengesituation sig negativt fra andre indkomstgrupper på følgende områder:

• Som ung studerende har du ikke så meget erfaring med hensyn til at skulle forvalte en økonomi, og faste udgifter til forsikringer, husleje, briller, tandlæge, m.v. kan hurtigt vokse sig store og uoverskuelige.
• Studerende har en lille økonomi, der bliver mere sårbar over for større, uforudsete udgifter. Du kan risikere at miste din mobiltelefon eller cykel, og du kan få uforudsete udgifter til tandlægen eller optikeren, hvis brillerne ryger. Selvom du er forsikringsmæssigt dækket, betaler du også tit en høj selvrisiko.
• Studerende har ofte et aktivt, udadvendt socialt liv, der koster mange penge. Er du tilmed studerende med børn, tilhører du en særlig udsat gruppe, fordi du ikke har mulighed for at supplere din SU med et studiejob, fordi du enten er på dit studie eller sammen med dit barn.
• Når de studerende flytter hjemmefra, skal de ændre vaner. Måske har de tidligere været vant til et meget højt materielt niveau, og problemet opstår så, når det bliver svært for de unge at stå på egne ben og lære at få pengene til at slå til.