Men rygterne er sjældent sande, og i stedet må vi gøre op med myten om den perfekte studerende, mener studievejledere.

Det at være presset er formentlig noget, de fleste studerende kender til. Det kan være det positive drive der afholder én fra at snooze formiddagen væk eller at henfalde til messenger hver gang, man går i stå i en tekst. Men skyggesiden af at føle sig presset er, når man ikke med god samvittighed kan sætte grænser for arbejdsbyrden og derfor aldrig rigtig holder fri. Stresssymptomerne bliver langsomt kronisk tilstedeværende og ender i værste tilfælde med fuldstændig at dominere hverdagen.

Landsdækkende tal fra Studenterrådgivningen viser, at ni procent af de nye henvendelser i 2005 direkte handler om stress, og at 62 procent enten omhandler tristhed og depression, lav selvfølelse eller koncentrationsproblemer, der alle er symptomer på stress.

En flok lemminger

Helle Rosdahl Lund, der er leder af tænketanken Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, understreger, at stress blandt studerende er et stigende problem.

"De studerende føler, at de skal bevise deres eget værd. De mangler ofte en stopklods, hvilket hænger sammen med den lave alder, og de får ikke den nødvendige vejledning, der gør det muligt for dem at nå deres mål uden at sætte sig selv på spil. De kaster sig derfor ud i arbejdsopgaverne som en "flok lemminger". Mange vil gerne være 13-tals mennesker, ikke kun på studiet, men også derhjemme og i parforholdet", siger Helle Rosdahl Lund.

Ifølge Sarah Rosenkrands, der er jurist og desuden studie og erhvervsvejleder på Jura på Københavns Universitet, kommer der dagligt henvendelser fra studerende, der føler sig stressede eller generelt har for meget at lave.

Studievejledningen på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet får sjældent henvendelser om stress, men studievejledere Thomas Vestergaard, Maria Gravesen, Helle Berg-Arvesen og Inge Molt Ipsen er enige om, at det ikke nødvendigvis betyder, at studerende ikke går rundt med en følelse af at være presset.

Skal selv tage ansvar

Studievejledningen på det Juridiske Fakultet i København mener, at en stor del af presset kommer fra de studerende selv - både individuelt og som kollektiv. Især er det forventninger om at få gode karakterer kombineret med ønsket om et godt studiejob og gyldent CV, der skaber pres på de studerende enkeltvis.

Det bekræftes af Sara Lundhus, der er arbejdspsykolog på Center for arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet og har stået for tre stress-seminarer for studerende på TekNat Fakultetet i Aalborg.

"Mange studerende har dårlig fornemmelse for, hvad de kan nå. De har høje standarder i forhold til tid og presser hele tiden sig selv. Desuden påpeger mange, at kravene er enormt høje, og de har travlt gennem hele semestret. De oplever også, at der er forskel på det, deres vejleder siger og gør. For eksempel kan vedkommende sige, at de skal huske at holde fri, men alligevel lægger de et vejledermøde klokken halv syv om aftenen", siger Sara Lundhus.

Den kollektive synergieffekt

Udover det individuelle og delvis selvskabte pres, mange studerende føler, virker studiemiljøet ofte som en katalysator, der forværrer situationen yderligere. Ifølge studievejleder Sarah Rosenkrands er det blandt andet den megen snak de studerende imellem, der får nogle studerende til at føle sig mere pressede, end de allerede er. "Studerende pisker især i eksamensperioder en stemning op. Der går mange rygter, og de er langt fra altid sande. Typisk noget om hvilket eksamensgennemsnit man skal have for at få et bestemt studiejob eller noget med karakterer til eksamen. Men det er sjældent, at virkeligheden er så slem, som rygterne siger", siger Sarah Rosenkrands.

Også på Institut for Statskundskab i Århus mener studievejlederne, at ambitionerne kommer fra de studerende selv, men at presset ofte øges af selve stemningen på instituttet.

"Presset består også i, at vi som studerende ikke taler så meget om det, vi ikke kan finde ud af, og det vi ikke har nået. På den måde opstår der en følelse af, at man selv er den eneste på instituttet der ikke kan, og det gør, at man føler sig usikker på sin egen kunnen", lyder det fra de fire studievejledere.

Studievejlederne i Århus tror også, at det for mange studerende er tabubelagt at tale om følelsen af ikke at kunne forstå undervisningen eller at være bagefter i pensum.

På begge studievejledninger peger man på, at det er følelsen af at være "alene" om at føle sig utilstrækkelig, der skaber et pres for de studerende.

"Dét at have en identitet som studerende, samt samhørighed både med undervisere og medstuderende, er ekstremt vigtigt. For man knækker nakken, hvis man er alene", siger Sarah Rosenkrands. 

Hvad kan der gøres

Begge studievejledninger mener, at der kan gøres meget for at mindske sandsynligheden for, at de studerende bukker under for pres. Ansvaret ligger både hos de studerende selv og hos universitetet. For de studerende handler det om at engagere sig i studielivet og tale med medstuderende, undervisere, studievejledning og andre, hvis tingene bliver for meget. Samtidig har uddannelsesinstitutionerne et ansvar for, at de studerende har mulighederne for socialt samvær og for at engagere sig i studiemiljøet og derved skabe sig en identitet som studerende.

Ifølge Sarah Rosenkrands kan der gøres meget rent institutionelt, for at forbedre livet for de studerende. "De fysiske rammer som for eksempel grupperum og læsepladser kan gøre en stor forskel for studiemiljøet. Det giver også et incitament til gruppearbejde, så de studerende i højere grad kommer til at føle, at de er en del af et studieliv og således får en identitet som studerende. Det øger automatisk ens motivation og engagement, både i forhold til undervisningen og til det sociale liv, og gør at man ikke føler sig så alene, når det går op af bakke", siger Sarah Rosenkrands.

På Institut for Statskundskab i Århus har man taget initiativ til, at de studerende i højere grad indgår i læsegrupper - blandt andet for at øge de studerendes trivsel. Et initiativ, som studievejlederne betegner som et godt tiltag med god succes. 

Myten om den "normale studerende"

Begge studievejledninger ser det som en del af deres job at aflive myten om, at den normale studerende kan alt.

"Vi prøver i alle sammenhænge at fortælle, at det er naturligt at føle sig presset, at det er naturligt ikke altid at kunne præstere, at det er naturligt ikke at være lige godt med i alle fag og endelig, at de fleste i perioder føler, at de ikke slår til i forhold til egne eller andres forventninger", siger de fire studievejledere på statskundskab i Århus.

Helle Rosdahl Lund fra Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv understreger ligeledes, at det generelt er vigtigt både som studerende og senere i arbejdslivet at gøre sig det klart, hvordan man vil prioritere imellem forskellige mål, både indenfor studier, arbejde og familieliv. Hun minder desuden om, at vi rent biologisk ikke er udrustet til en livsstil med konstant travlhed.

"På dette område er vi ikke kommet meget længere end jægerne fra stenalderen. Når vi jager dyret, er vi oppe på mærkerne, og bagefter slapper vi af. Det samme sker, når man afleverer en opgave. Det er den positive stress der gør, at vi når vores mål. Men det er vigtigt at huske at slappe af bagefter. Ingen kan holde til at have travlt hele tiden", siger Helle Rosdahl Lund.