De arabiske kragetæer giver lige så lidt mening som brugsvejledningen til en Ipod, men ikke desto mindre er de vores egne. Vi står med første nummer af magasinet "Initiativ", hvor vi selv og andre unge fra både Danmark og Jordan skriver vores ucensurerede tanker om samfund, demokrati og menneskerettigheder.
Scenen er sat i Amman i Jordan, hvor en delegation af danske studerende fra Frit Forum (socialdemokratiske studerende) er taget til for at deltage i en konference for studerende om demokrati og samtidig lancere det politiske magasin "Initiativ". Men konferencen med de traditionelle oplægsholdere og debatter er kun den formelle del af turen. Det er derimod i de uformelle fora, at fordomme og myter bliver nedbrudt mellem unge fra to verdensdele, der nok er forskellige, men som alligevel har rigtig mange fælles bekymringer for fremtiden og for vores fælles verden.
Vi er ikke alle karikaturtegnere
Der er en generel summen i konferencerummet, imens vi gennemgår vores power point præsentation om Danmark. Der bliver afbrudt, kommenteret og snakket, alt imens vi fortæller om vikinger, dronning Margrethe og ikke mindst vores velfungerende demokrati. Og så kommer spørgsmålet fra en ophidset mødedeltager: "Når I nu har sådan et perfekt demokrati, hvordan kan I så tillade jer, at man krænker andre mennesker ved at portrættere Muhammed?".
En anden rejser sig og spørger undrende: "Er der slet ingen grænser for jeres demokrati? Betyder jeres demokrati, at man kan tillade sig alt?!"
Varmen stiger, og følelserne breder sig i rummet, alt imens vi prøver at forklare, hvad vores ytringsfrihed indebærer, og hvorfor den er ukrænkelig. Men mange har svært ved at forstå, hvorfor det er en væsensdel af vores demokrati at krænke andres religiøse følelser, noget de aldrig kunne drømme om. Og det er svært for dem at forstå, at vores statsminister ikke greb ind over for Jyllandsposten. Det ville deres Kong Abdallah II helt sikkert have gjort (han censurerer langt hovedparten af medierne i Jordan). Men det er jo netop det, der er pointen, forklarer vi, at hvis man ønsker reelt demokrati, så skal man kunne ytre sig frit- det er det, der er hele kernen.
Vi møder dog stor forståelse for, at vi personligt kan tage afstand fra karikaturerne og dermed ikke er repræsentanter for alle handlinger i den danske presse. Jordanerne understreger mange gange, at man ikke bør dømme store befolkningsgrupper ud fra enkelte menneskers handlinger.
Efter at noget af dampen er sluppet ud af kedlen, siger Ismail: "Alle mennesker har deres meninger, kultur og identitet. Men lad være med at dømme på grund af hvad et eller få mennesker gør. Hvis alle danskere havde den holdning til Muhammed og Islam, som tegningerne repræsenterede, så er det okay at reagere stærkt, men én dansk tegner repræsenterer ikke alle danskere". Og generaliseringer er der rigeligt af, både i Danmark og i Jordan, kan vi hurtigt blive enige om.
Islam og demokrati hånd i hånd?
Nogle danskere har opfattelsen af, at islam og demokrati er svært at forene. Men når vi stiller spørgsmålet "kan man være muslim og demokrat på én og samme tid" til de jordanske studerende, er det en noget anderledes holdning, vi møder.
"Islam er demokratisk, fordi islam fra starten lærte os om demokrati. Profeten Muhammed gjorde ikke noget uden at rådføre sig med de lokale først eller gud eller koranen, selvom han var budbringeren. Når han skulle beslutte noget, vendte han forslagene med andre og fik deres accept", siger Suzanne Yaccoub til os under frokosten. Vi sidder og spiser Mencaf, som er en traditionel beduin ret, der består at en bund af pandekage med ris og lam ovenpå, som man spiser med fingrene fra et stort fad. En ret man laver, når der er særligt velkomne gæster, man gerne vil kræse om. Og det er den følelse, vi har under hele opholdet i Jordan - nemlig gæstfrihed og accept. Salam Al Khatib tilføjer " Det er ikke religionen, der er udemokratisk, men menneskene og kulturen".
Og ja, der er mange vilkår i Jordan, der ikke umiddelbart fordrer et klassisk partiopdelt demokrati, som vi kender det i Danmark.
"Først og fremmest er samfundet domineret af klaner (store familier), som har stor betydning for, hvor folk sætter deres stemme - ofte mere end partierne har. Det vil sige, at man stemmer efter familiebånd frem for f.eks. ideologi eller partiernes holdninger", forklarer Esraa Ali. Og hun fremhæver også et paradoks, som vi danskere har undret os over, nemlig hvordan Jordan kan have et kongedømme med en enevældig magt og samtidig kalde sig for et demokrati. For som Esraa siger, da vi spørger til kongeparret og demokratiet "Uden dem ville det være familiestrukturerne, der ville diktere vores liv. Så de viser os en god retning, men de pådutter os ikke, hvad vi skal gøre og mene".
Klan, konge og demokrati
Og kong Abdallah og hans palæstinensiske kone Rania er meget populære, hos de unge vi møder. De bliver gang på gang fremhævet som nogle, der viser vejen frem mod et demokratisk samfund i modsætning til mange af de folkevalgte politikere. Men så længe Kong Abdallah ikke vil give sit folk ytringsfrihed er vi danskere dog lidt skeptiske omkring hans reelle demokratiske hensigter.
Et eksempel på at det 'regulerede' demokrati ikke altid er af det onde, viser situationen på University of Jordan. Problemet hos dem er, at ikke er en eneste folkevalgt kvinde i studenterrådet, selvom over halvdelen af de studerende er kvinder. Da vi besøger formanden for studenterrådet på hans beskedne kontor, gør han opmærksom på nogle af de paradokser, der ligger i at have en magtfuld autoritet, der skal fungere side om side med et demokrati.
"Halvdelen af de 80 medlemmer i studenterrådet er udpeget af universitetets ledelse, mens halvdelen er valgt af de studerende. De studerende vælger ikke kvinder, så ledelsen udpeger næsten kun kvinder, så der kommer balance", siger han. Der er derfor også fordele ved denne måde at distribuere magten på mellem folkevalgte og udpegede.
Man kan altså ikke entydigt sige, at de parametre vi danskere har for, hvad et velfungerende demokrati er, kan bruges som en model på andre samfund. Når grundvilkårene er forskellige, må demokratiet også udvikle sig forskelligt. Det skal dog siges, at alle de studerende vi møder i Jordan gerne vil have mere demokrati og flere rettigheder, og de synes, at udviklingen går for langsomt.
Da vi kører gennem Ammans regnvåde gader ud til lufthavnen, er der en ting, der slår os alle; efter 5 intense dage med jordanere på vores egen alder, er det tydeligt, at nogle ting fungerer anderledes, men på mange kernepunkter er vi meget enige. Vi har mødt mænd og kvinder - med og uden tørklæde - der agiterer kraftigt for demokrati og for at mindske afstanden mellem "os og dem". De er helt sikkert mere religiøse end os, men vi ser med samme bekymring på udviklingen i verden og den stigende kløft, der er mellem den vestlige verden og den muslimske. Og vi deler ikke mindst håbet om, at udviklingen kan vendes, så denne kløft kan blive afløst af en fælles indsats for den verden, vi alle ønsker at leve i.
Projektets titel er "Organisationsudvikling og demokratisk deltagelse blandt studerende i Jordan. Et dialog projekt mellem danske og jordanske studerende". Det er etableret mellem studenterorganisationen The Jordanian Commission for Democratic Culture og Frit Forum (Socialdemokratiske studerende) med det formål at styrke og udvikle den demokratiske debatkultur og engagementet blandt universitetsstuderende i Jordan. Projektets formål er at udgive et universitetsmagasin på arabisk for studerende i målet om at skabe en platform for dialog, debat og et øget samfundsengagement. Læse mere ved at klikke på linket i boksen øverst til højre.