"Du kan ikke spørge, hvad en Djøf-studerende er. Det er jo at definere baglæns, og det kan ikke blive andet end meningsmageri. Men det kan jo på den anden side også være meget sjovt".
Sådan lyder det fra Mads Hermansen, psykolog og studieleder for HA psyk. på Handelshøjskolen i København (CBS), da han bliver bedt om at definere, hvad en Djøf-studerende er.
"Alle kan jo blive djøfere, men når det er sagt, så er der selvfølgelig forskel på de faglige organiseringer. På CBS er der forskel mellem de enkelte uddannelser med hensyn til, om djøfiseringen er slået igennem. På HA almen er de studerende klart målrettet Djøf, mens de studerende på HA psyk. og HA kom. pendler mellem Djøf og DM (Dansk Magisterforening, red.). De studerende på HA psyk gør meget ud af at forskelsgøre sig fra de andre og har en let overbærende holdning over for de studerende på HA almen".
For Mads Hermansen er valget af faglig organisation altså udtryk for langt mere end medlemsfordele og lønforhandling. Den er en væsentlig del af selve identitetskonstruktionen:
"Vi gør meget ud af vores professionsidentitet. Den siger noget om os som mennesker, som personer i grundpsykologisk forstand. Derfor får vores valg af faglig organisation også betydning for vores identitet. På CBS tiltrækker vi mange studerende, der er meget langt fremme i skoene. De øver sig i at være voksne, laver power point præsentationer, der ikke nødvendigvis har noget indhold, de opfatter sig selv som begavede og forstår at iscenesætte sig selv. Det kan være en vej til at begynde at få indhold i studiet, men den DM-orienterede studerende vil formodentligt fnyse af den måde at nærme sig fagligheden på," fortæller han.
"Jeg har været evaluator på psykologuddannelser i Letland, hvor selviscenesættelse er et fag på skemaet - man har kurser i performance, i frisure og i hvordan man skal klæde sig. Jeg tror godt, der kan komme lignende kurser på handelshøjskolerne herhjemme på et tidspunkt, og så vil Djøf-studerende helt sikkert stå forrest i køen før de DM-studerende.
Fra politisk disponeret til globalt orienteret
Peter Erling Nielsen er studieleder på Økonomi på Københavns Universitet. Han fremhæver de økonomistuderende som særligt loyale over for deres uddannelse.
"Lige når de begynder på økonomistudiet, sker der store omvæltninger for de studerende. De kommer fra at have haft mange forskellige fag, nu skal de i stedet koncentrere sig om ét fagområde, og det kræver større fordybelse. Men når den omvæltning først er overstået, bliver de meget fag-nationalistiske. De siger sjældent et kritisk ord om uddannelsen og værner om institutionen. De er loyale", fortæller han.
Da Peter Erling Nielsen selv læste økonomi samme sted i 1970erne, var de økonomistuderende ligesom Palle fra Krøniken, som han siger: politisk og samfundsmæssigt orienterede.
"Jeg kan svagt huske Nyrup og Lykketoft gå i gården og tale om Frit Forum. Tidligere diskuterede vi samfundssystemet og orienterede os som enten borgerlige eller venstreorienterede. I dag har de økonomistuderende et mere fælles paradigme, man er enten globalt orienteret eller mild skeptiker, men samfundssystemet er ikke grundlæggende til diskussion. Der er for eksempel ikke nogen, der diskuterer om markedskræfterne duer eller ej - men måske diskuterer man om skattestoppet er en god ide".
Samtidig er økonomistuderende i dag mere orienterede mod privat beskæftigelse i den finansielle sektor, end de var i 70erne. "Dengang var det Nationalbanken eller Finansministeriet, man ville arbejde for - i dag er det Nordea eller McKinsey", fortæller Peter Erling Nielsen.
For meget fokus på cv'et
"Djøf-studerende er samfundsengagerede, men de er for politisk korrekte - der er hverken plads til Dansk Folkeparti eller venstrefløjen hos en traditionel Djøf-studerende. De har ambitioner om at blive til noget, og den sikre vej til det er at dele holdninger med Socialdemokraterne og Venstre". Så kontant lyder det fra Gedske Messell, der selv er medlem af Djøf og læser International Udvikling og Jura på Roskilde Universitetscenter (RUC).
"Det er studerende på de store, traditionelle uddannelser, der dominerer billedet hos Djøf, mens der ikke er plads til de tværfaglige, grænsesøgende uddannelser, som vi har på RUC", siger Gedske, der mener, at studerende kunne have glæde af øget dialog på tværs af faggrænser.
Samtidig kunne Djøf-studerende have glæde af at komme mere ud i verden. "Vi lever meget oppe i hovedet og kommer sjældent ud i verden. Det er specielt et problem, fordi vi læser samfundsfag - det ville ikke gøre så meget, hvis vil blev uddannet til at kigge i fortidens skrifter eller grave i jorden", siger hun. Endelig er Gedske ærgerlig over, at Djøf-studerende fokuserer for meget på deres cv. "Hvis nogen skal have en Djøf-studerende til at lave frivilligt arbejde, skal de sige, at det er godt for cv'et, for det skal jo kunne "betale" sig. Det er jeg træt af. Hvis nogen skriver at et frivilligt initiativ er godt for cv'et, har jeg faktisk ikke lyst til at være en del af det", siger hun.