Vi er fremtidens djøfere - hvad vil det sige

Af: Anita Okkels Birk Thomsen

21.03.2007

Fremtidens djøfere - så er det nu!


De fleste af os har oplevet i undervisningssammenhæng, i den offentlige debat eller hen over familiemiddagen at støde på begrebet djøfisering. Vi møder også situationer, hvor det at være djøfer bliver brugt med en særlig underforståelse - nogle gange positivt, alt for ofte negativt. Kan du genkende dig selv og din faglighed i det billede, der bliver tegnet? Hvad vil du som fremtidens djøfer være kendt for og god til?

Djøf har i starten af marts skudt en medlemskampagne i gang, der har til formål at involvere alle medlemmer for netop at blive klogere på djøferne, og det vi kan og vil. I den sammenhæng er det vigtigt, at vi studerende kommer på banen og ytrer os. Vi er jo fremtidens djøfere!

I dette nummer af Djøf Studerende kan du læse artikler, der spiller bolden op til debatten om det at være djøfer. Men der er også rig mulighed for selv at involvere sig. På vores hjemmeside kan du deltage i paneldiskussioner, give din holdning til kende via interaktive ordskyer, læse blogs og meget mere. Rundt omkring på studiestederne arrangeres også workshops, hvor djøfere er til debat, og du er velkommen.

Målet med involveringskampagnen er at definere en ny fælles profil, der skal ligge til grund for en bred kampagne i efteråret. På sigt skal det være med til at sikre, at djøferne også i fremtiden står stærkt.

Fremtidens djøfere - så er det nu! Debatten er skudt i gang og talerstolen er jeres. 

Gæt en Djøf Studerende

Hvad er en Djøf-studerende egentlig for en størrelse? Med statistikken i hånden ser vi nærmere på de studerende i Djøf. Gæt med nedenfor og se svarene på, hvad de tørre tal fortæller, nedenfor, hvor du også kan læse mere om Djøfs kommunikatører på dit uddannelsessted

  1. Hvor mange Djøf Studerende bor der på Nørrebro?
  2. Hvilken studieretning er den største i Djøf Studerende?
  3. Hvor gammelt er det ældste medlem af Djøf Studerende?
  4. Hvilken studieretning er den mindste i Djøf Studerende?
  5. Hvor gammelt er det yngste medlem af Djøf Studerende?
  6. Djøf Studerende har 55 medlemmer, der læser til aktuar. Hvad laver sådan en?
  7. Hvor mange medlemmer har Djøf Studerende i alt?
  8. Kan man være medlem af Djøf Studerende hvis man læser antropologi?
  9. Er der flest mandlige eller kvindelige medlemmer af Djøf Studerende?
  10. Hvor mange af Djøf Studerendes medlemmer læser på RUC?

Quiz - svar

Svar på "Gæt en Djøf Studerende"

  1. Djøf Studerende har 1320 medlemmer, der bor på Nørrebro
  2. Jura er klart den største studieretning i Djøf Studerende. De jurastuderende udgør med 4394 medlemmer næsten en tredjedel af studentermedlemmerne
  3. Det ældste medlem af Djøf Studerende er 75 år
  4. Den mindste studieretning i Djøf Studerende er jordbrugsøkonomi med fire medlemmer
  5. Det yngste medlem af Djøf Studerende er 17 år gammelt
  6. En aktuar beregner forsikringer
  7. Djøf Studerende havde13.777 medlemmer den 5.marts 2007
  8. Antropologer han godt være medlem af Djøf Studerende, der har ni medlemmer, der læser antropologi
  9. Der er næsten lige mange mandlige og kvindelige studerende i Djøf, dog 6872 mænd mod 6736 kvinder.
  10. Djøf Studerende har 1640 medlemmer, der læser på RUC
 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op