Forskellig karakterniveau rammer studerende

Af: Jeff Jørgensen

23.05.2007

Jurastuderende - og deres arbejdsgivere - kan ikke gå ud fra, at et 8-tal er et 8-tal og udtryk for en middel præstation. For karakterniveauerne er forskellige fra fag til fag og studie til studie. Det kommer nogle studerende i klemme af.


Julie, der ønsker at være anonym, læser jura i Århus og risikerer at få problemer på grund af jurastudiets lave karakterniveau. Hun skal snart op i de to afsluttende eksamener i Formueret på sin bachelor. Får hun ikke 7 og 8 i dem, er hendes samlede bachelorgennemsnit for lavt til, at hun kan komme ind på Kings College ved University of London, hvor hun har søgt om at tage en masteruddannelse i jura (LLM). Universitetet kræver 8,0 i snit for danske bachelorer, og i det kapløb har jurastuderende i Odense og København og andre samfundsvidenskabelige studerende et forspring. For de har alle generelt set et højere gennemsnit. For de fleste lyder det ikke svært at opnå et 7- og 8-tal, men når gennemsnittet i fagene er 6,8 er det ikke nemt. En stor del vælger da også at bruge et halvt år ekstra udover normeret tid på at forberede sig på netop disse to eksamener.

Karakterniveau et problem overfor arbejdsgivere

Det er imidlertid ikke kun i forhold til udenlandske universiteter, at et lavere karaktergennemsnit giver studerende problemer. Kim Højmark, der læser jura på andet år i Århus, frygter, at han - selvom der generelt er gode udsigter til job - risikerer at komme sidst i køen til de job, han gerne vil have. Den frygt deler han med mange andre studerende, som Djøf Studerende har talt med. Men de fleste går ud fra, at arbejdsgiverne er klar over, der er sådanne forskelle. Det er de bare ikke. De arbejdsgivere, som Djøf Studerende snakkede med, rystede på hovedet. De har ingen viden om, at der findes forskellige karakterniveauer.

Løsning med flere oplysninger på eksamensbeviset

Professor ved Jura i Århus, Gorm Toftegaard Nielsens, forklaring på karakterforskellene lyder sådan her:

"Problemet på Jura er, man grundlæggende er imod forandring, fordi man altid har ment, man har det bedste. Sådan er kulturen, og den hindrer de store forandringer". Deriblandt hans forslag tilbage fra 1990 om, at man skrev på eksamensbeviser, hvordan en studerendes karakter ligger i forhold til det samlede gennemsnit, så man kan se, om det er blandt de øverste eller nederste 10 procent. Så betyder det ikke så meget om karakterniveauet i øvrigt er højt eller lavt for årgangen, og det kan studerende, der ellers ville blive ramt, bruge.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op