"Advokat for Amargura - jeg har læst Deres meget interessante argumenter i jeres memorandum om, hvor længe en person kan overleve med hiv/aids. Men nu er Retspræsidenten og vi andre dommere hverken læger eller medicinske forskere. Så mon ikke De kan komme med nogen lidt mere substantielle argumenter af juridisk karakter til støtte for jeres argumenter?"

Sådan lød et af de spørgsmål, som dette års Telders processpilhold fra Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet blev stillet af dommerne ved konkurrencen i Haag. For seks måneder siden tror jeg ikke, at nogle af os på holdet ville have været rustet til at blive krydseksamineret af internationale jurister i Fredspaladset retssale. Men måneders forberedelse gjorde en stor forskel.

I de sidste seks måneder har Telders teamet 2006/2007 arbejdet med dette års opgave. Første store hurdle var afleveringen af det skriftlige memorandum i januar. Derefter kom den mundtlige fase, der har impliceret mange timer med udarbejdelse af en mundtlig procedure og kunsten at lære at fremlægge sin procedure på en spændende måde, så lytteren forbliver interesseret - samtidig med at man skal have styr på den dertilhørende jura.

Procedurer i troldetræet

I de sidste uger op til konkurrencen intensiverede holdet vores arbejde, så vi på bedst mulig måde kunne forberede os til, hvad der måtte vente os i Haag. Vi mødtes og trænede vores procedurer gentagne gange, samtidig med vi udspurgte hinanden i relevante folkeretlige emner i håb om, at vi kunne forudse alle mulige spørgsmål, som dommerne ville stille under konkurrencen. Da det hurtigt blev for kedeligt at gentage sin procedure slavisk - samt at høre de andres - begyndte vi at gøre brug af vores retorikøvelser, som vi tidligere havde lært af vores retorikvejleder Inger Høedt-Rasmussen.

Vi forsøgte at gøre træningen af vores procedurer sjovere og ikke mindst mere udfordrende i ugerne op til konkurrencen. Vi holdt således procedurer for hinanden i et troldetræ i Kongens Have til stor morskab for os selv og diverse turister. Patrick Ambrose dansede en aften i en stor balkjole ned af Gammel Kongevej, samtidig med han reciterede sin procedure, og flere af os holdt vores procedurer rundt på cyklen i København. Alle brugte ligeledes tid på at genlæse og læse nyt materiale af relevans for vores case og lovgivningen tilknyttet dertil. Vi levede og åndede Telders i flere uger, idet vi hele tiden håbede på at rykke os nærmere mod det fælles mål - at klare os godt i konkurrencen og få styr på al vores viden og, ikke mindst, nerver.

Som et sportsstævne

I denne proces sammensatte vi i fællesskab et opvarmningsprogram, da Inger Høedt-Rasmussen havde lært os, at det er et godt redskab at forberede sig med før et moot (proces-dyst). Vigtigheden af et godt opvarmningsprogram består i, at man, ligesom ved sportskonkurrencer, skal være oplagt og oppe på tæerne for at kunne yde sit bedste. Vores opvarmningsprogram bestod af sang, boksetræning, sumobrydning, vejrtrækningsøvelser og korte improviserede taler, så vi på en sjov måde fik gjort os klar både mentalt og fysisk. Samtidig fokuserede vi på at få en god jordforbindelse, så vi kunne styre de værste nerver. Det endte derfor med, at vi gennemførte vores opvarmningsprogram i Fredspaladsets fine have før hver moot, måske en lidt alternativ forberedelsesmetode i forhold til, hvad rigtige advokater ved den Internationale Domstol ville foretage sig før fremlæggelse af en sag

Vi er klar!

Jeg tror, at hele holdet havde forventet, at den mundtlige fase af forberedelsen ville blive lidt nemmere end den skriftlige. Men selvom den bestemt var anderledes og sjovere, var det stadig meget krævende, da vi hele tiden arbejdede med os selv. 

Det var derfor et meget oplagt og forventningsfuldt hold, der ankom til Haag den 11. april om morgenen med seks måneders hårdt arbejde, godt humør, spænding og nervøsitet i bagagen. Det vi havde forberedt os på i så mange måneder skulle nu udspille sig over de næste fire dage. Fredspaladset var i sig selv en stor begivenhed, derfor måtte vi lige synke en ekstra gang, da vi stod i vores fineste jakkesæt og slips og gik igennem sikkerhedskontrollen med viden om, at om kort tid ville vi alle fire stå i en af Fredspaladsets mange retssale og procedere for dommerne. Jeg tror ikke, det er muligt at forberede sig selv 100 procent på denne oplevelse, men jeg kan huske, at jeg tænkte "vi har gjort alt, hvad vi kunne for at forberede os, vi er klar!", selvom maven ikke helt var af samme fornemmelse!

Torsdag den 12. april 2007 startede selve konkurrencen, og vi var på lige fra morgenstunden af. Der var flest nerver under de første moots, men blot fornemmelsen af at holde sin procedure og mærke en vis anerkendelse fra dommerne, når man svarede rigtigt på spørgsmålene, gjorde hurtigt, at vi alle fire blev mere selvsikre. Næste dag mødte vi dog imidlertid alle fire nogle mere hårde og barske dommerpaneler. Blandt andet deltog en anklager fra Den Internationale Krigsforbrydertribunal for Det Tidligere Jugoslavien (ICTY), hvilket resulterede, i at to fra holdet fik en meget kompetent dommer, hvis spørgsmål dog havde karakter af et mindre krydsforhør. Alle stod dog distancen med bravur. 

Kortvarig skuffelse

Telders-holdet fra Københavns Universitet fik i år en samlet sjetteplads ud af de 25 deltagerlande. Dette bragte lidt skuffelse hos holdet, idet vi alle havde fornemmelsen af, at vi havde arbejdet utrolig intensivt og hårdt for at gøre vores bedste, og selvfølgelig ville vi gerne have været blandt de første tre placeringer. I Telders internationale processpilkonkurrence er det dog en blanding af faktorer, der giver udslaget for, hvor langt man kommer. Man skal have udarbejdet et godt memorandum, der giver høje point, samtidig med at man skal klare sig godt under fremlæggelsen af sin mundtlige procedure foran dommerne. Det kræver også en smule held, dommerne er jo almindelige mennesker, og derfor ved man aldrig, hvilke slags dommerpaneler man skal prøve kræfter med. Samtidig har vi som deltagere også kun kort tid til at vise, hvor meget vi egentlig kan.

Den første skuffelse forsvinder dog hurtigt, når man senere er i stand til at reflektere over, hvor privilegeret vi fire jurastuderende er, og den mulighed vi har fået foræret for at tilegne os en masse viden og menneskelige egenskaber gennem de sidste seks måneder. Vi har haft et hold af vejledere, der har hjulpet os igennem hele fasen, vi har fået muligheden for at lære kunsten at bruge retorik, vi har lært en masse folkeret, som vi aldrig ville have lært på et almindeligt kursusfag, vi har fået muligheden for oplevelsen af et godt teamwork, hvad få mennesker på den juridiske uddannelse nogensinde får mulighed for. Og sidst men ikke mindst har vi i nogle få dage af vores liv ageret folkeretsadvokater ved den Internationale Domstol i Haag.

Processpil

Processpil er en konkurrence, hvor studerende på jura-uddannelser i hele verden simulerer en retssag og konkurrerer mod hinanden som forsvarere og anklagere - i rigtige retssale og foran rigtige dommere.

Den 11.-14. april 2007 blev den tredivte Telders internationale processpilkonkurrence afholdt i Fredspaladset i Haag, Holland, som normalt er hjemsted for Den Internationale Domstol. Dette års hold fra Københavns Universitet bestod af Patrick Ambrose, Frith Brennan, Maja Skovmøller og Louise Aaen, samt vejledere Niclas Wildfang Andersen og Peter Kaas.

Telders processpil handler om international lov og menneskerettigheder. I dette års spil er to latinamerikansk klingende lande, Allegria og Amargura, i strid med hinanden. Allegria har lagt sag an mod Amargura for ikke at overholde en aftale mellem de to lande om bekæmpelsen af hiv og aids.

Telders holdet fra Københavns Universitet blev nummer seks i konkurrencen, og Patrick Ambrose vandt anden pladsen for "Best Oralist", som er prisen for den bedste mundtlige fremlæggelse.

Klik på linket i boksen øverst til højre og læs mere.