Tag afstanden mellem Margrethe Vestager og Pia Kjærsgaard. Cirka lige så langt var der mellem de to opgaverettere, der uden at vide det, sad med to identiske besvarelser i forvaltningsret fra Niels Peter Berg. Den ene mente, besvarelsen var til at skylle ud med et 03 på 13-skalaen, mens den anden gav 8-9. Da Niels Peter Berg efterfølgende fik en professor til at se på den, fik han seks.
Den oplevelse fik Niels Peter Berg til at tænke over kvaliteten af den feedback på skriftlige øvelsesopgaver, han i det hele taget har fået gennem sine tre år som jurastuderende på Aarhus Universitet. Han er bestemt ikke imponeret, og den her oplevelse, der ligger et år tilbage, var kulminationen på flere dårlige erfaringer med feedback.
"Selvom jeg undrer mig over, hvordan der kan være så stor forskel på, hvordan to personer bedømmer min besvarelse, så er det mere den generelt dårlige feedback, vi får, som jeg er utilfreds med," siger han og nævner andre eksempler på, at han og hans medstuderende har fået besvarelser tilbage med mange røde streger, men kun ganske få ord om, hvad der var galt, eller hvad der skal til for at forbedre besvarelsen.
Øvelsesopgaver er eneste mulighed for spejling
De jurastuderende på Aarhus Universitet får typisk stillet tre øvelsesopgaver i løbet af et semester i de fag, de har. Det er gamle eksamensopgaver, uanset hvor langt de er nået i det pågældende fag. De studerende afleverer deres besvarelser på et kontor, hvorfra de sendes videre til 5-10 forskellige ansatte opgaverettere, typisk nogle der er eksterne lektorer eller undervisningsassistenter i faget. Cirka en måneds tid efter gennemgås opgaverne på en forelæsning. I nogle fag retter og gennemgår underviseren på holdet opgaven og besvarelserne. Tilbudet om at få rettet øvelsesopgaver er Niels Peter Berg glad for.
"Næsten al vores undervisning er meget ensidig, og der lægges fra instituttets side ikke særlig meget op til at gå i grupper og diskutere. Øvelsesopgaverne er stort set det eneste tidspunkt, hvor vi kan få en reel spejling og se, hvad vi kan og ikke kan, før eksamen," siger han. Desto mere skuffet er han over det ringe udbytte af feedbacken på øvelsesopgaver, som han oplever det.
"Selvfølgelig kan man altid gå op og snakke med en underviser om sin opgave, men jeg synes alligevel det har været svært at gennemskue, hvilke krav og kriterier, vi skal leve op til. Hvad er relevant at lægge vægt på, hvad holder og holder ikke at skrive og så videre. Jeg synes ofte, det er meget individuelt, hvad der lægges vægt på, og når der kan opstå så store forskelle i bedømmelsen, som i mit tilfælde, så må kvaliteten af rettelserne ikke være særlig god. Det er simpelthen for uklart, hvordan der skal bedømmes," siger han. Der er for meget helhedsbedømmelse frem for at fokusere på forskellige aspekter og kriterier, mener han.
Studienævn har taget problemet op
Professor i forvaltningsret Karsten Revsbech kan godt huske, da Niels Peter Berg viste og fortalte ham om de to ens besvarelser og meget forskellige karakterer. Han læste besvarelsen og ville selv give et sekstal for den, men indrømmede, at det var uheldigt, at der var så stor forskel i vurderingen. I en mail til Djøf Studerende skriver Karsten Revsbech, at bedømmelsen af øvelsesopgaver ikke kan være lige så grundig som ved eksamensopgaver, men at han alligevel gjorde studielederen opmærksom på problemet dengang. I oktober sidst år endte det med nogle skrivelser fra Studielederen om, hvordan man for fremtiden vil sikrer en ensartet bedømmelse af øvelsesopgaver og -besvarelser. Djøf Studerende har forsøgt at få papirerne udleveret, men på grund af travlhed både før og umiddelbart efter ferien kan Studienævnssekretariatet først finde tid til at e-maile papirerne engang i august. Heller ikke daværende studieleder Lasse Højlund Christensen eller nuværende studieleder Anne-Dorte Bruun Nielsen har kunnet finde tid i juli til at kommentere, hvad man har gjort for at forbedre bedømmelsen af de studerendes besvarelse af øvelsesopgaver.