For enhver virksomhed er dygtige og engagerede medarbejdere en nødvendighed. Det gælder også for den offentlige sektor, som i Danmark alt andet lige er ret effektiv og velfungerende i forhold til de fleste andre lande vi normalt sammenligner os med. Men skal det offentlige fortsætte med at være effektivt og velfungerende, er det en forudsætning, at det kan blive ved med at tiltrække en tilstrækkelig andel af de bedste hoveder. Som det ser ud lige nu, er det langt fra sikkert.
På den ene side er de små ungdomsårgange med til at give færre dimittender - årgang 1983 er den mindste årgang i nyere tid - og på den anden side er en ret stor naturlig afgang fra arbejdsmarkedet på grund af pensioneringer med videre med til at presse arbejdsgiverne, når de skal finde kvalificerede medarbejdere. Samtidig oplever vi en utrolig lav arbejdsløshed på grund af gunstige konjunkturer. Arbejdsgiverne har med andre ord færre at tage af, når de skal besætte ledige stillinger. Det mærker vi også som studerende, hvor stadig flere får job inden, de har afleveret specialet i modsætning til for bare nogle få år siden.
Forskellen er for stor
I dette kapløb må vi dog konstatere, at det offentlige har svært ved at følge med. Det handler naturligvis ikke kun om løn, selv om en lønforskel i startlønnen på over 5.000 kroner om måneden mellem det offentlige og det private, ikke er til at overse. Det er utopisk at tro, at det offentlige vil kunne konkurrere på løn, men andre ting spiller bestemt også ind. Men livsvarig tryghed og sikkerhed i ansættelsen er ikke længere noget, det offentlige rigtig kan tiltrække os med.
De fleste af os studerende deler nok ønsket om at få et job med spændende arbejdsopgaver. Men derudover har mange af os også nogle ønsker til vores videre udvikling på arbejdsmarkedet. Karrieremuligheder, muligheden for at få indflydelse på vores arbejdsplads og muligheden for en fornuftig balance mellem arbejde og fritid er væsentligt, når vi kigger os om efter job. Det vurderer vi allerede, når vi ser os om efter for eksempel studiejob. Det kan godt være, at vi som studerende virker lidt forkælede, når vi stiller krav til vores kommende arbejdsgivere. Hele 72 % af os mener faktisk at vores arbejdsplads skal tilpasse sig vores ønsker. Forkælede eller ej, så må alle arbejdsgivere forholde sig til, at der skal noget til for at tiltrække god arbejdskraft. Og her er det et problem, hvis man halter for meget bag resten af feltet.
Tænk utraditionelt
Meget af dette handler naturligvis om det image, den offentlige sektor har overfor det private. Man kan med en vis ret hævde, at det offentlige i mange henseender uretmæssigt ikke opfattes så god, som den er. Selvom man i det offentlige naturligvis er interesseret i at behandle medarbejdere godt, så må der bare noget mere til, hvis det uheldige image skal ændres. Og her er der plads til at tænke utraditionelt. Det kan godt være, at det offentlige ikke kan konkurrere på lønnen, men så må man finde andre måder at forbedre ansættelsesvilkårene.
Der er mange muligheder for forskellige frynsegoder, som man kan benytte sig af. Man kunne tilbyde fitness- og motionscenter, mulighed for at få vasket sit tøj og andre utraditionelle ting. Man kunne også forestille sig, at man kunne indføre trainee-stillinger med et klart oplæringsaspekt fra starten, hvor nye medarbejdere får mulighed for at prøve forskellige arbejdsopgaver - velkendt og populært i det private erhvervsliv. Her må det offentlige ikke glemme den rekrutteringsbase, der er i alle studentermedhjælpere og praktikanter. De er blandt de bedste ambassadører for den offentlige sektor blandt studerende. En god behandling af dem kan godt betale sig.
Kom i omdrejninger!
Det offentlige må erkende, at der skal noget til i konkurrencen med det private erhvervsliv. Ellers kan det blive svært at fastholde en effektiv og velfungerende offentlig sektor. Men det offentlige har bestemt ikke tabt. Den offentlige sektor har meget at byde på - det kræver blot, at den kommer i omdrejninger: får lagt en ordentlig strategi for rekrutteringen til den offentliget sektor og får gjort noget ved det.