Brug hellere penge og tid på flere øvelsesopgaver til de studerende og på at give dem brugbar og grundig feedback end på forelæsninger. Det mener Torben K. Jensen, der er leder af Center for Læring og Uddannelse ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.
"Hvis det i sidste ende handler om, at man ikke har penge nok til at lave flere øvelsesopgaver og grundig feedback, så skulle man i stedet vælge at klippe to-tre ugers gennemgang af pensum ud for at få plads og råd til det," siger han. For god undervisning handler ikke om, at underviseren blot fortæller det, han ved om emnet, men om at understøtte de studerendes læring.
"På universitetet gennemgår vi stof i absurde mængder," siger han og nævner jurastudiet som eksempel på, hvor næsten al undervisning er gennemgang af pensum med kun få invitationer til de studerende om at gøre noget med stoffet. Det er vigtigt, at undervisere tilrettelægger deres forløb, så de tager udgangspunkt i de studerendes gamle viden, når de vil bygge ny viden ovenpå. Og de skal invitere de studerende til at gøre noget med stoffet, for eksempel løse opgaver. For når man som studerende arbejder med stoffet og i forvejen har en stor viden om det, man arbejder med og bliver undervist i, lærer man bedst, forklarer han. Derfor er varierede og målrettede øvelsesopgaver vigtige, og han ser gerne, at studier lader sig inspirere af jura på Universitetet i Bergen, hvor man har revolutioneret studiet og bygget det op omkring ugentlige øvelsesopgaver, det vil sige cirka 30 opgaver på et år, og hvor undervisere i højere grad har en vejledende rolle overfor de studerende frem for at forelæse for dem.
Individuel feedback er vigtig
Hvis det skal give mening for studerende at lave øvelsesopgaver, skal de have en grundig og brugbar feedback på deres besvarelser. Torben K. Jensen understreger, at det er vigtigt, at det er klart for den studerende, hvad det er for kriterier, som den studerende lever op til eller ikke, og hvad den studerende har brugt for meget eller for lidt energi på i opgaven. Men da det ofte også er de samme problemer studerende har, kan opgaverettere efter at have rettet 5-10 opgaver med fordel kopiere dele af sin feedback til andre studerende, der har samme problem.
"På den måde bliver det ikke uoverkommeligt at give en individuel grundig feedback til måske 30-40 studerende," siger han.
Øvelsesopgaver skal skræddersyes
Øvelsesopgaver skal også være varierede og afpasset de studerendes niveau på det tidspunkt, de laver opgaverne. Det kan være godt at løse gamle eksamensopgaver, så de studerende ved, hvad der samlet set kræves. Men hvis man stiller eksamensopgaver tidligt i forløbet før man har forudsætningerne for at løse dem, er det kontraproduktivt, mener Torben K. Jensen og siger:
"Der er ingen mening i at dunke folk i hovedet med krav, de ikke kan leve op til."
Det er Thomas Harboe enig i. Han er leder af Pædagogisk Center ved Samfundsvidenskab på Københavns Universitet og mener, at der blandt studerende er stor utilfredshed med kvaliteten af feedback.
"Der er helt klart et behov og frustration hos de studerende over den manglende feedback," siger han og peger på, at karakterer er bagudrettede og kun fortæller om det samlede niveau og ikke noget om, hvad præcist den studerende har styr på eller ikke - og hvordan den studerende kan blive bedre. Han har dog store forventninger til den nye karakterskala, der stiller store krav til mere detaljerede mål for, hvad de studerende skal kunne.
"Det burde også slå igennem i forhold til kvaliteten af feedback på øvelsesopgaver. Det burde blive mere synligt, hvad man ønsker at måle i en opgave og efter hvilke kriterier. I sidste ende burde det forbedre opgaveretteres mulighed for at give bedre feedback og ikke mindst en mere ensartet bedømmelse," siger han.