Tanken er, at hvis man rammer universiteterne på pengepungen, vil der være et incitament til, at universiteterne gør mere for at få de studerende hurtigere igennem uddannelserne
Baggrunden for det nye politiske udspil er, at samfundet ikke længere har råd til, at de studerende bliver hængende på universiteterne i mange år uden at blive færdige med deres uddannelse. Derfor indeholder udspillet en ordning, som tildeler flere penge til de universiteter, hvor de studerende bliver kandidater til tiden. Omvendt vil der falde en økonomisk straf over for de universiteter, som døjer med evighedsstuderende. Dermed er der lagt op til en ændring af det nuværende taxametersystem, hvor universiteterne får en pose penge, hver gang den studerende består en eksamen.
Aalborg Universitet er et af de universiteter, der er gode til at få de studerende igennem på normeret tid, og vil derfor, hvis det nye taxametersystem vedtages, nyde godt af den bonus, som vil tilfalde universiteter med hurtige studerende. Men hvad siger de studerende til tiltag som disse? På Aalborg Universitet møder vi to specialestuderende, som er tæt på at kunne kalde sig kandidater i Politik & Administration, og de er begge enige om, at universiteterne kunne gøre mere for at få de studerende hurtigere igennem studiet.
Praktik og studiejob forlænger studiet
Karen Nielsen er 23 år og regner med at aflevere sit speciale til oktober. Dermed bliver hun selv et par måneder forsinket i forhold til normeret tid, men det bekymrer ikke Karen.
"Jeg valgte at forlænge min praktik, fordi jeg fik nogle penge hjem til en undersøgelse, som jeg gerne ville lave færdig, inden jeg gik i gang med mit speciale," fortæller hun.
"Men selvom det gjorde, at jeg udskød mit speciale et par måneder, så synes jeg, at jeg har fået nogle gode erfaringer i min praktik, som jeg ikke ville undvære."
Jørgen Wiwel er 29 år og forventer at blive tre måneder forsinket med specialet. Dog ser Jørgen ikke forsinkelsen som et problem.
"Det var mit studiejob, som gjorde, at jeg blev forsinket," siger han og fortsætter: "Men til gengæld har jeg her fået nogle nyttige erfaringer fra studiejobbet, for eksempel hvordan jeg begår mig på en arbejdsplads og i forhold til, hvilke typer opgaver jeg primært ønsker at beskæftige mig med, når jeg bliver færdig." Han understreger dog, at han egentlig ikke mener, at studiejob eller praktik bør forsinke studerende, for som han ser det, rummer ethvert studie mulighed for en fordybelse på fuldtid.
6 måneder til at skrive specialet
Studienævnet på Politik og Administration ved Aalborg Universitet har vedtaget, at de studerende skal skrive deres speciale på et halvt år. Efter det halve år har de studerende ikke længere mulighed for at få vejledning, og håbet er, at det kan tilskynde de studerende til at blive færdige med specialet til tiden. Både Karen og Jørgen har gjort sig overvejelser om tiltag som dette. De mener, at det er vigtigt ikke kun at henvende sig til de studerende.
"Generelt synes jeg, det er en god ide med en tilskyndelse," siger Karen, "for når man ved, at man har en fast afleveringsdato, så arbejder man mere intensivt i månederne op til afleveringen.
Samtidig ved vejlederen også, at man kun har et halvt år til specialet, og det, synes jeg, er godt, for der er nogle vejledere, der godt kan have en tendens til at trække specialet lidt i langdrag, fordi de mener, at den studerende skal arbejde lidt mere med det."
Karen tror, at nogle vejledere mener, der ligger en del prestige i, at deres studerende afleverer nogle rigtig gode specialer, også selv om det gør, at specialet bliver forsinket på grund af det.
Jørgen er dog ikke helt enig med Karen, da han mener, at der skal være plads til, at folk har forskellige ambitioner med specialet.
"Dem, som gerne vil læse Ph.d. eller være forskningsassistent, vil måske gerne bruge mere end et halvt år." Han forsætter: "Man kan måske sige, at vejlederen skal yde situationsbestemt vejledning, hvor vejleder og den studerende afklarer forventningerne, inden specialearbejdet begyndes. Så vejlederen kan vejlede efter det mål og den situation, den studerende står i."
Kulturen og arbejdsformen er vigtig
Aalborg Universitet er kendetegnet ved projektarbejde og gruppearbejde, og Karen og Jørgen er overbeviste om, at dette er med til at få de studerende igennem til tiden. Karen fremhæver, at studerende på Aalborg Universitet har erfaringer med at skrive selv og erfaringer med at skrive projekter. Jørgen er enig og tilføjer:
"Der jo altid er nogen i gruppe, der vil have afleveret projektet til tiden, og det smitter af på alle andre i gruppen." Han tror desuden også, at der på Aalborg Universitet er en generel mentalitet eller kultur, som hedder, at der afleveres til tiden, og dette er medvirkende til, at man arbejder hårdt på at få afleveret sine projekter og opgaver til tiden.
"Det kommer også til at sætte sit præg på specialet, for så ligger det i baghovedet, at man gør en indsats for at få afleveret til tiden," mener han.
Erfaringer eller hurtigt færdig?
I forhold til København er der få studierelevante jobs i Nordjylland, og Jørgen tror, at det kan være medvirkende til, at de studerende ved Aalborg Universitet ikke bruger krudtet uden for universitets mure, men i stedet skynder sig at blive færdige.
"Der er mange muligheder for spændende og relevante studiejobs i København, og jeg tror, det kan forsinke studiet fordi, man forståeligt nok, også gerne vil pynte CV'et med noget praktisk erfaring."
Djøf lavede for nyligt en undersøgelse, der viste, hvad man som studerende gentagne gange har hørt, nemlig at en af nøglefaktorerne for at komme hurtigt i arbejdet efter studiet er relevant arbejdserfaring fra studiejobs.
"Dermed ender man op i en problematik som omhandler, om man er bedre stillet som færdiguddannet kandidat, hvis man har gennemført på normeret tid, eller om man er bedre stillet med en masse arbejdserfaring plus en kandidattitel, som måske har taget lidt længere end beregnet," siger Karen.
Økonomisk straf som vejen frem?
Spørgsmålet er om en økonomisk straf eller bonus overfor universiteterne har den ønskede virkning. De studerende vi mødte fremhævede både vejledere, studieformen, kulturen på studiestedet og fremtidige arbejdsgiveres ønske om studerende med joberfaring, som faktorer der har betydning for hvor lang tid de har brugt på deres studie. Løsningen er derfor ikke nødvendigvis økonomiske tilskyndelser overfor universiteterne men en bredspektret indsats som omfatter studieform, vejledere og arbejdsgivere.