Med et CV, der udover studerende på Handelshøjskolen i København indeholder posten som formand for Red Barnet Ungdom, er det ikke overraskende, at Dansk Ungdoms Fællesråd fandt frem til netop ham som en af de seks medlemmer i projektet Foreningspiloterne. Foreningspiloterne er en gruppe unge med anden etnisk oprindelse end dansk, der alle er aktive i frivilligt organisationsarbejde. De tager rundt til ungdoms- og voksenorganisationer og fortæller deres egen personlige historie og indgang til organisationsverdenen, med henblik på at få flere nydanske unge til at engagere sig i frivilligt arbejde.
Få frivillige med anden etnisk baggrund
Ifølge Mohammad Rahimi er der flere grunde til, at der er relativt få unge med anden etnisk baggrund end dansk, der er aktive i frivilligt organisationsarbejde.
"Jeg tror, det bunder i, at man generelt ikke har det i kulturen på samme måde, som man har i Danmark. I Iran er der for eksempel næsten intet frivilligt organisationsarbejde. På et lidt mere uformelt plan, tror jeg også, at det har at gøre med, at man fra den kulturelle baggrund ikke i samme grad er indstillet på at arbejde gratis. Endelig er det også min erfaring, at frivilligt arbejde er noget, man bliver inspireret til især på videregående uddannelser, hvor der ikke er så mange med anden etnisk oprindelse end dansk," siger han. Selv begyndte han sin karriere som frivillig ved at være besøgsven i Røde Kors. Senere tog han på en vens opfordring med til et informationsmøde hos Red Barnet Ungdom. Det ene projekt ledte til det næste, og før han så sig om, var han blevet formand.
Vred på danskerne
I sit oplæg for Foreningspiloterne har Mohammed Rahimi valgt at lægge vægt på sit forhold til danskere, og hvordan det har ændret sig gennem årene.
"Jeg har tidligere været meget vred på danskere. Det begyndte, da jeg var en 13-14 år, hvor jeg havde en ide om, at jeg var dansk. Men da jeg begyndte at arbejde som 13-årig, fandt jeg hurtigt ud af, at man ikke er dansker bare fordi, man taler dansk. Jeg oplevede det især på arbejdsmarkedet, hvor mine ansøgninger blev syltet, mens jeg havde venner med samme merit, der kom til samtale dagen efter på samme arbejdsplads. Min reaktion var dengang, at 'hvis de ikke vil have mig, vil jeg heller ikke have dem'. Og med 'dem' mente jeg alle danskere. I den periode hang jeg i stedet ud sammen med andre indvandrere," fortæller Mohammad Rahimi. Da han begyndte i gymnasiet og fik flere etnisk danske bekendte, begyndte tingene langsomt begyndte at ændre sig. I dag har han et noget andet forhold til det at blive diskrimineret både inden og uden for arbejdsmarkedet.
"Jeg kan kun sige, at jeg i dag er 25, og jeg har ikke tid til at spilde min energi på, hvis der er nogle etniske danskere, der gerne vil slås med mig i byen. Eller en arbejdsplads der frasorterer min ansøgning, bare fordi jeg hedder Mohammad. Der er ikke noget at gøre ved det, og jeg har indstillet mig på, at hvis der er nogle, der ikke vil have min arbejdskraft bare fordi jeg ikke er etnisk dansker, så er det dybest set heller ikke en arbejdsplads, jeg har interesse i at arbejde for," siger Mohammad Rahimi. Han tilføjer at folk med anden etnisk oprindelse end dansk langt fra er de eneste, der bliver diskriminerede på arbejdsmarkedet og nævner kvinder og homoseksuelle som eksempler på andre grupper, der støder ind i de samme problemer.
Alt at vinde
Ifølge Mohammad Rahimi har både foreninger og medlemmer alt at vinde ved at øge antallet af medlemmer med anden etnisk oprindelse end dansk.
"Jeg mener, at det er en meget stor fordel at unge med anden etnisk oprindelse er aktive - både for de unge selv og for foreningerne. Det er en fordel for foreningerne, fordi danskere af anden etnisk oprindelse end dansk ofte har et lidt andet perspektiv på tingene. De kan derfor være med til at give både større diversitet og demokratisk legitimitet i foreningslivet. Samtidig er organisationsarbejde en meget dansk ting. Det er derfor også en rigtig god måde at lære noget om danske værdier, og om hvordan demokrati fungerer i praksis," fortæller han. Det er hans opfattelse, at udviklingen går mod en stigning i antallet af danskere med anden etnisk oprindelse end dansk der søger frivilligt organisationsarbejde. Det er ikke mindst tilfældet i Red Barnet Ungdom, som ifølge Mohammad Rahimi også har den fordel at have meget projektbaseret arbejde.
"Jeg tror der er langt flere med anden etnisk oprindelse, der interesserer sig for det projektbaserede arbejde frem for det rent organisatoriske," siger han. Han tilføjer, at han generelt har den opfattelse, at det er nemmere at engagere danskere med anden etnisk oprindelse i projekter, de kan relatere til, for eksempel integrationsprojekter og asylprojekter.
"Det har i hvert fald været tilfældet for mig. Jeg tror det handler om, at det nogle gange føles som om, det er mig selv, jeg prøver at 'redde', hvis jeg engagerer mig i netop disse projekter," fortæller Mohammad Rahimi, som selv har været projektleder for Nørrebro Ungdomsklub.
Gode råd
Der er ham flere måder for en organisation at tiltrække medlemmer med anden etnisk oprindelse end dansk.
"Jeg tror det først og fremmest kommer an på organisationen. Jeg blev i forbindelse med Foreningspiloterne interviewet af en kristen organisation, der gerne ville have flere medlemmer med anden etnisk oprindelse. Det eneste råd jeg kunne give dem var at gå i kirke og se om, de kunne finde nogle dér," siger Mohammad Rahimi. Han understreger desuden, at man ikke må glemme, at den vigtigste drivkraft i frivilligt arbejde er et personligt engagement.
"Generelt kan jeg godt forstå at man vil headhunte unge af anden etnisk oprindelse end dansk. Men jeg synes, man skal være opmærksom på, at de bedste frivillige ofte kommer fra gaden for at gøre en forskel. Min erfaring siger mig, at der er mange derude med anden etnisk baggrund, der har lagt en enorm indsats og banet vejen for andre til at komme ind i organisationsverdenen gennem at agere rollemodeller, og vise at organisationsarbejde ikke kun er for etniske danskere. Samtidig har de også vist hvilken styrke, det er, at have folk med anden etnisk oprindelse. Men det har været folk, der har brændt for den sag, de har arbejdet for. Og det tror jeg, er en essentiel del af engagementet. Ikke kun for folk med anden etnisk baggrund, men for alle de frivillige, jeg er stødt på i organisationsverdenen," siger Mohammad Rahimi. Til sidst vil han gerne advare imod at stirre sig blind på den etniske baggrund som det eneste kriterium for at hverve medlemmer. "Det er blevet moderne at sige, at man har folk af anden etnisk oprindelse i organisationen, fordi man dermed repræsenterer et bredere udsnit af samfundet. Men man skal passe på at man ikke forsøger at få disse medlemmer i ind organisationen blot for at vise et pænt ansigt udadtil, men fordi man kan se en reel værdi i at have dem der," afslutter han.