Der er almindelig enighed om, at et stadig større antal ældre erhvervsaktive er en af de største udfordringer. Og det fordi der rent ud sagt mangler hænder og hoveder til at tage over - veluddannede hoveder vel at mærke. I de kommende år vil vi i Danmark komme til at have et væsentligt overskud af ufaglært arbejdskraft, mens vi samtidig vil opleve et underskud i den faglærte og akademisk uddannede arbejdskraft. Det kan vi ikke bare sidde overhørigt. Det har Danmark slet ikke råd til.

Flere, hurtigere, bedre

I Danmark har vi i mange år haft et betydeligt uddannelsesforspring i sammenligning med mange andre lande. Det er ved at ændre sig. I for eksempel Sydkorea er den erhvervsaktive del af befolkningen i dag mere eller mindre lige så veluddannet som vi. Det er imidlertid den unge del af befolkningen, der trækker gennemsnittet op. Fortsætter udviklingen, vil sydkoreanerne snart være bedre uddannet end vi, og det stiller krav i en international konkurrence. Samtidig kan vi i Danmark over de næste 10-20 år se frem til, at en stor andel i den erhvervsaktive alder går på pension, mens der kun kommer små årgange ud på arbejdsmarkedet til at tage over. Og blandt de, der skal tage over, er der for mange, som ikke har en uddannelse. Undersøgelse på undersøgelse viser, at der om 10-20 år er brug for flere personer med uddannelse og færre uden. Der er med andre ord dels et behov for, at flere unge får en uddannelse, at de kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, men også at de kommer ud på arbejdsmarkedet med en uddannelse af høj kvalitet, så Danmark kan stå distancen i den internationale konkurrence. At få de tre ting til at gå op bliver ikke let - og det kommer til at koste.

Tiltag i hverdagen

Vi ved, at der på uddannelse er et meget højt samfundsøkonomisk afkast. Der er derfor god grund til at investere mere i uddannelse. Hvis flere skal have en bedre uddannelse skal der mere til end at øge studenteroptaget en smule. Der skal initiativer til, der betyder noget i den studerendes hverdag. Ellers bruger den studerende unødigt lang tid eller simpelthen dropper ud, uden det egentlig har noget med den studerendes evner at gøre. Det er skidt for den studerende, spild af tid og spild af vores allesammens penge. Hvis flere skal have en bedre uddannelse, er der med andre ord behov for initiativer, som kan forbedre både de faglige, sociale og fysiske forhold på de enkelte studier. De faglige elementer kan blandt andet styrkes ved en øget pædagogisk efteruddannelse af underviserne, større anerkendelse og belønning af dygtige undervisere, bedre sammenhæng mellem undervisning og eksamen, mere intensiv vejledning i specialeforløb og bedre og enklere udnyttelse af merit fra andre dele af studieforløbet. Læsegrupper, mentorordninger og studiestøttegrupper kan også være med til at styrke den sociale side af studiet mens for eksempel investeringer i arbejdspladser til specialestuderende hører til nogle af de fysiske forbedringer, der kan være behov for rundt omkring

Behov for investering

Disse tiltag er naturligvis ikke gratis. Men de er nødvendige, hvis vi i Danmark skal have flere unge til at tage en uddannelse af højere kvalitet på kortere tid. Det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra. Senest har man i studenterbevægelsen søgt at sætte fokus på ulemperne ved for eksempel brugerbetaling som finansieringskilde. Diskussionen om finansiering af uddannelse er både vigtig og relevant for samfundet og studerende. Og selvom den danske model i øjeblikket er under pres fra omverdenen på dette punkt, er det svært at forestille sig, hvordan brugerbetaling vil få flere til at tage en uddannelse. Man kan naturligvis forestille sig mange modeller med forskellige stipendieordninger med videre, men det vil ikke ændre på, at der i samfundet er behov for flere investeringer i uddannelse. Det kan ikke kun betale sig - vi har simpelthen ikke råd til at lade være.