Lad mig slå fast med det samme. Efter tre ugers mindmapping er jeg stadig kun en nybegynder. For eksempel kan jeg ikke vænne mig til at skrive med BLOKBOGSTAVER, som enhver mindmapper ellers bør, ifølge Marianne Kibenichs bog "Mindmaps - genvej til overblik".

Jeg er bestemt heller ikke nået til at bruge farver i mine mindmaps for at strukturere sammenhænge på tværs af hovedgrene. Og ærlig talt tror jeg aldrig, jeg når det niveau, hvor jeg illustrerer mine nøgleord i stedet for at skrive dem, som bogen ellers også anbefaler. 

Selvom det er nemt at mindmappe i teorien, er det en stor kamp mod vanerne i praksis. Åh, hvor vil jeg dog gerne hele tiden skrive sætninger. Især når jeg ikke lige synes, jeg ved, hvor jeg skal skrive mit nøgleord i forgreningerne af hoved- og undergrene. Og de er også godt gnidrede mine første mindmaps. De er meget pænere i bogen, synes jeg. 

Men det er en god fornemmelse at sidde med en simpel sol med et par solstråler på et enkelt ark i stedet for tre tætskrevne sider. Og jeg KAN faktisk huske det meste ud fra de få nøgleord. Faktisk har jeg skrevet unødigt mange.

Første mindmap: Indkøbslisten

Jeg begyndte i det små med min indkøbsliste. Her var jeg i forvejen vant til at skrive i stikord. Mælk, øl og chips. Men normalt i tilfældig rækkefølge og oppefra og ned på blokken. Ved at mindmappe min liste ud fra hvordan supermarkedet er inddelt fik "grønt" en hovedgren, "pålæg" en anden, "frost" en tredje og så videre. På hovedgrenen med grønt skrev jeg undergrene med agurk, tomater og selleri. Det gør, at jeg ikke glemmer noget fra listen, når jeg er i grøntafdelingen. Det hele er struktureret uden at jeg egentlig har brugt længere tid på at skrive listen. Bonusen er, at mindmappet organiserer oplysningerne for dig, mens en almindelig liste ikke hjælper dig på den kant. Banalt, ja. Men jo mere komplekst og jo længere et foredrag, jeg siden har været til, desto mere glæde har jeg haft af at mindmappe. Men jeg falder stadig i en gang i mellem og må skrive en sætning hist og pist.