Teams. Hold. Projektgrupper. Når nyudklækkede kandidater fra landets universiteter skal ud på arbejdsmarkedet, er det altafgørende, at de har veludviklede sociale evner og lyst til at arbejde tæt sammen med kollegaer. Det handler om at kunne samarbejde og dele sin viden med andre. Og de evner frygter erhvervslivet går tabt med den nu afskaffede gruppeeksamen.

Gruppeeksamen er savnet

I dag går landets universitetsstuderende til eksamen alene. Også selvom de bliver eksamineret i et projekt, de har været flere om at skrive. Nu viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet, at der er markant opbakning til at genindføre gruppeeksamen blandt både studerende, eksaminatorer og censorer.

Beslutningen om at afskaffe gruppeeksamener blev taget i 2006. Det fik to forskere fra Aalborg Universitet til at undersøge, hvad studerende, eksaminatorer og censorer egentligt mener om den omdiskuterede eksamensform. Undersøgelsens resultater lå klar i oktober i år, og de viser, at flertallet af alle de adspurgte grupper foretrækker gruppeeksamen frem for den individuelle eksamensform. Absolut størst opbakning til den nu afskaffede eksamensform kommer fra de censorer, der til dagligt arbejder i det private erhvervsliv - her fortrækker ni ud af ti gruppeeksamen. Det overrasker ikke forskerne bag undersøgelsen, Anette Kolmos og Jette Egelund Holgaard fra Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet:

"I dag er der et øget krav om, at medarbejdere kan samarbejde - både lokalt og globalt. Derfor er det vigtigt at fokusere på projektbaseret læring i uddannelserne. Det er den kompetence, der er brug for."

Medarbejdere skal kunne samarbejde

Opbakningen fra de privatansatte censorer viser, hvilke evner og værdier erhvervslivet efterspørger i dag. Erhvervsledere har for længst fået øjnene op for, at det handler om at tiltrække medarbejdere, der er innovative og kreative. Men kreativitet kommer ikke af sig selv. Det forudsætter, at den enkelte ansatte kan finde ud at dele ud af sin viden. Anette Kolmos forklarer:

"Kreativitet og innovation bygger ikke på den enkelte medarbejders individuelle viden. Det er noget, der opstår i den videndeling, der finder sted, når én medarbejder arbejder sammen med en anden."

Erhvervslivet vil ikke have medarbejdere, der løber skrigende væk, når de bliver stillet over for opgaver, de skal løse i fællesskab. De skal kunne indgå i teams, og derfor er det vigtigt, at de kommer til virksomheden med en kuffert fuld af sociale kompetencer. Og dem mener Anette Kolmos, at studerende nemmere får, hvis de vænner sig til at arbejde i grupper og gå til eksamen i fællesskab på universitetet.

Ved en gruppeeksamen skal de studerende bidrage til, at både proces og produkt bliver godt. Det skaber en særlig gruppedynamik, hvor produktet ofte ender ud med at blive bedre end ved en enkeltmandspræstation. Bløde værdier som holdånd og sociale kompetencer er altså ikke ren imagepleje eller tomme ord fra virksomhedernes side. Det er værdier, som skaber resultater og veldrevne virksomheder. Den vurdering kan Kim Møller, der er direktør for konsulentfirmaet Oxford Research, sagtens kan bakke op om.

"Gruppeeksamen betyder, at de er vant til at arbejde sammen. Og det er vigtigt i en virksomhed. Det handler ikke så meget om, hvad den enkelte kan, hvis medarbejderen ikke tilfører gruppen noget."

Politikerne holder fast

Set fra Kim Møllers direktørstol er det en indlysende fejl, at gruppeeksamen er blevet afskaffet. Ikke desto mindre må han væbne sig med tålmodighed. Endnu er der nemlig ikke noget, der tyder på, at gruppeeksamen bliver genindført som eksamensform. Det understreger videnskabsminister Helge Sander senest 7. november 2007 i DR2 programmet Deadline.

Videnskabsministeren fastholder, at eksamensbeviset skal dokumentere, hvad den studerende kan. Hvis de studerende er blevet eksamineret gruppevis, er det svært for eksaminator og censor at vurdere den enkelte studerendes indsats. Og så ved erhvervslivet ikke, hvad de får for pengene, når de ansætter nyuddannede kandidater, lyder det fra ministeren.

Den bekymring giver dog ikke de privatansatte censorer søvnløse nætter. Undersøgelsen fra Aalborg Universitet viser, at mange censorer fra det private erhvervsliv faktisk synes, at det er lettere at vurdere de studerendes kvalifikationer, når eksamensformen er gruppebaseret. For hvis de studerende er sluppet godt fra gruppeprojekter, må de have skrabet nogle sociale kompetencer sammen i løbet af studietiden. Direktøren fra Oxford Research lader sig i hvert fald ikke imponere af kandidater med topkarakterer, der ikke kan finde ud af at løse en opgave i fællesskab.

"Vi kan ikke bruge et enkeltstående geni, hvis vedkommende ikke trækker hele teamet op."