I sin tid som studerende brugte hun dem som supplement og kolorit til de mere klassiske EU-kurser, hun fulgte. De mere brede og tværfaglige forelæsninger, var med til at udvide hendes horisont.

Ligesom to af hovedaktørerne i det tværfaglige satsområde "Europa i Forandring" Morten Kelstrup og Morten Rasmussen mener Lykke Friis, at EU udover at være jura og politik også er sprog og kultur blandt meget - og ikke mindst at der stadig er plads til mere EU på universitetsskemaet.

"Altså vi har naturligvis mange EU-fag på universitetet, og man åbner jo også nu et center omkring EU-forskning på statskundskab. Vi har nogle ideer om at lave en Europasatsning. Men helt overordnet så kan man sige, at det er heller ikke, fordi vi har for meget EU - og EU vel at mærke ikke kun som værende EU-studier men også som sprog og kulturel forståelse - altså Europa meget bredt vurderet" forklarer Lykke Friis.

Lykke Friis' brede tilgang til EU-stoffet gør, at hun ikke overraskende stiller sig meget positiv over for tværfaglige initiativer som "Europa i Forandring", for som hun forklarer, så er EU jo netop tværfagligt. Som eksempel på dette fremhæver hun forfatningstraktaten og årsagen til, at den led skibsbrud i Frankrig:

"For at forstå det skal man forstå politologien og det med folkeafstemninger, men jo også hele den økonomiske situation Og så skal man have forståelse for de juridiske spidsfindigheder i forfatningstraktaten for at forstå netop den debat, der kørte i Frankrig. Og så kan man jo også gå videre og se på hele identitetsaspektet - hvordan definerer franskmænd sig som franskmænd. Det er et eksempel på, at for at forstå og fortolke forfatningstraktatens forlis, så er du nødt til at trække på forskellige faggrupper", forklarer Lykke Friis.

Stigende behov for tværfaglighed

Det stigende behov for en tværfaglig forståelse af blandt andet EU, er noget Lykke Friis som prorektor for Københavns universitet arbejder hårdt med. Lykke Friis forklarer:

"Der står i KU's strategi 2012, at det, der skal udmærke de KU-studerende er, at de skal kunne gå på tværs, altså være i stand til at tænke på tværs og koble mange videnskaber. Når du kommer ud i det komplekse videnssamfund - for at bruge en frase, som ikke desto mindre er korrekt - er der jo meget få jobs i dag, hvor du ikke skal være i stand til at krydse kompetencer. Så det er helt klart visionen - det er den vej, vi skal gå, men det kommer jo ikke fra den ene dag til den anden, men vi arbejder rimeligt intenst på sagerne".

Indenfor den tværfaglige Europadiskurs peger Lykke Friis dog på, at hvis man virkelig vil forstå EU's komplekse karakter og fremtidigt ønsker at arbejde indenfor Danmarks største afsætningsmarked, skal man rejse ud og studere i Europa: 

 "Det at man har styr på, hvad der forgår i de europæiske nabolande, og har været der og forstår den tyske og franske kultur - det er altså et "asset", når man bevæger sig ud på arbejdsmarkedet", afslutter Lykke Friis.