Alt for mange studerende bruger for lang tid på at gennemføre deres uddannelse, eller også ender de med helt at falde fra studiet. Det er den ubehagelige virkelighed på mange af landets universiteter. Og det skaber frustration i de administrative og politiske gemakker. Nu skal en mere offensiv vejledningsstrategi få de studerende hurtigere igennem systemet.

Offensiv vejledning

I dag kan studerende henvende sig til studievejledningen, hvis de har praktiske spørgsmål i forbindelse med studiet, eller hvis de af personlige eller studiemæssige årsager har brug for hjælp. Men står det til regeringen, skal vejledningen på landets institutter fremover rumme endnu en funktion. Den skal sørge for, at studerende gennemfører deres uddannelse inden for en fornuftig tidsramme. Det fremgår af Globaliseringsstrategien fra 2006, hvor en ny form for opsøgende vejledning bliver fremhævet som et særligt indsatsområde.

Tanken bag den nye vejledningsform er, at en mere opsøgende indsats over for studerende, vil modvirke forsinkelser og frafald. Derfor skal de studerende i højere grad mandsopdækkes af universitetet. Bliver en studerende forsinket, skal universitetet tage kontakt til den studerende og tilbyde en samtale, hvor de i fællesskab laver en forpligtende plan for den studerendes fremtidige studieforløb. Det forklarer Torben Theilgaard, der er vejleder og daglig leder hos Studievalg København.

Samtalen og den forpligtende plan bliver lovpligtig, når ændringerne i universitetsloven træder i kraft 1. februar 2008. Torben Theilgaard regner med, at det bliver studievejlederne, der skal tage samtalen med de studerende. Det er umiddelbart dem, der har mest føling med de studerendes situation og derfor også nemmest kan vurdere, hvad der skal til for at holde dem til ilden. Men den nye offensive vejledningsform sætter studievejlederne i et dilemma:

"Hvis det er studievejlederne, der skal udføre den opsøgende vejledning, skal de både være deres medstuderendes talerør og fortrolige. Nu skal de så også være den kontrollerende og sanktionerende instans, der sørger for at holde de medstuderende i kort snor. Det er mange kasketter på én gang".

Forvirring hos studievejlederne

Kasketforvirringen bekymrer også Kasper Hein, der er studievejleder ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet:

"Det kan være meget problematisk, hvis det hele bliver lagt over på os studievejledere. Det er jo en radikal ny vejledningsform, som ingen pt. er uddannet til at varetage." 

Kasper Hein er glad for, at den opsøgende vejledning er kommet på den politiske dagsorden. Alle erfaringer viser, at ekstra støtte og opmærksomhed modvirker frafald hos studerende, der er i farezonen for at droppe ud. Ikke desto mindre håber Kasper Hein, at man ikke ukritisk samler for mange ansvarsområder hos universiteternes studievejledninger.

"Man skal sikre, at fortroligheden og tilliden til studievejlederne ikke går tabt, for så bliver studievejledningens grundlæggende funktion undermineret."

Det er antropologistuderende på Københavns Universitet, Alexandra Ryborg, enig i. Hun tror, at en mere offensiv vejledning vil kunne fange mange af de studerende, som har mistet motivationen eller synes, det er en ensom affære at læse på universitetet. Alligevel er hun forbeholden over for ændringen:

"Jeg tror, en mere aggressiv vejledningsform kan give os et sikkerhedsnet, fordi der er nogen, der følger op på, om vi kommer videre i studiet eller ej. Men jeg synes, at studievejlederne får et troværdighedsproblem, hvis jeg som studerende ikke ved, om de er på politikerne eller de studerendes side."

Brug for flere vejledere

En mulig løsning er, at institutterne ansætter en færdiguddannet kandidat til at stå for den opsøgende del af vejledningen. I dag er studievejlederne selv studerende. Ved at overlade den mere offensive vejledning til en, der ikke læser sammen med de vejledningssøgende, kan studievejlederen beholde sin troværdighed som de studerendes talsmand og fortrolige. Det mener Kasper Hein er altafgørende:

"Med studievejleder indikerer man, at det er vigtigt, at vi selv er studerende. De vejledningssøgende skal kunne gå til en, de kan relatere til, og som har en hverdag, som de kan identificere sig med."

Men det vil være dyrt at ansætte nye vejledere, og indtil videre er der ikke sat ekstra penge af til at realisere den nye vejledningsstrategi. Studievejlederen på Sociologisk Institut må derfor, sammen med sine kollegaer rundt omkring i landet, indstille sig på flere kasketskift i løbet af en arbejdsdag.

Nye mål for vejledning         

Vejledning skal skabe synlige resultater på landets uddannelsesinstitutioner. Det fremgår af regeringens Globaliseringsstrategi. Fremover skal vejledningen vurderes ud fra specifikke kvantitative krav. Det betyder, at vejledningen vil blive målt ud fra, hvor mange studerende der gennemfører uddannelsen på normeret tid, hvor mange studerende der falder fra, og hvor vellykket overgangen fra uddannelse til beskæftigelse er.

Kilde: Globaliseringsstrategien: "Fremgang, fornyelse og tryghed"