Universiteterne kårer årets undervisere, som aldrig før. Og de kontante præmier vokser. Prestigen og pengene takker prismodtagerne pænt tak til, men flere af dem er samtidig skeptiske over for, om prisen har noget at gøre med god undervisning 

Hvis der havde været en pris for årets underviser i 1780 ville den skotske økonom og fader til liberalismen Adam Smith nok have vundet den. Han trak fulde auditorier på universitetet i Glasgow og levede godt af de studerendes betaling og ikke mindst sine bøger, der dengang var bestsellere. Han var populær, og det er netop det, som kritikerne af kåringer af årets undervisere peger på som et problem på et tidspunkt, hvor der uddeles flere og flere af den slags priser. De mener kåringerne risikerer at ende som popularitetskonkurrencer, der går ud over det faglige indhold og ikke forbedrer undervisningen.

Humor både godt og skidt

Peter Kurrild-Klitgaard, der er professor på Statskundskab ved Københavns Universitet, modtog i 2007 først studiets og siden hele universitetets undervisningspris som årets underviser. Han er glad for begge priser, men ser meget kritisk på tendensen til at gøre undervisning til underholdning for at blive en populær underviser:

"Der er en tendens til at undervisere fokuserer for meget på, at de nu skal have gode evalueringer og mange kunder i butikken, og så gør de det letteste, som er at være rigtigt underholdende med power points med små dyr, der hopper rundt. Men det er ikke nødvendigvis fremmende," udtaler han til Universitetsavisen.

Mange af de studerende fremhæver i begrundelsen for at pege på ham som årets underviser netop det underholdende. En har for eksempel skrevet:

"... det er underholdende og fremmer forståelsen af de komplicerede teoretiske overvejelser, at Kurrild ofte illustrerer relevante pointer med en anekdote eller to fra sin mere eller mindre blakkede fortid som manipulator i en unavngiven politisk ungdomsorganisation."

Peter Kurrild-Klitgaard mener dog, der også skal være plads til humoren i undervisningen:

"Det er oftest ikke noget, jeg har planlagt, men historierne kommer afhængigt af, hvad de studerende spørger ind til. Jeg tror, de studerende godt kan lide det, fordi det giver undervisningen et personligt islæt og samtidig kan en god lille historie bringe noget meget teoretisk og abstrakt ned på jorden." Han understreger dog, at brugen af humor i undervisningen er som at balancere på en knivsæg, hvor resultatet let kan blive for meget eller for lidt.     

En vinder - mange tabere

Christian Waldstrøm er lektor på Handelshøjskolen i Århus og blev i 2006 årets underviser. Han er også skeptisk overfor konceptet med at kåre årets underviser, ikke mindst på grund af popularitetselementet:

"Jeg ved selv, hvordan jeg som studerende vurderede underviserne, lige efter jeg havde haft dem. Nogle år senere kunne jeg se, jeg kun huskede de sjove jokes i et fag, men ikke så meget andet, mens jeg i fag med en mindre sjov underviser lærte nogle grundsætninger, jeg tydeligt huskede."

Christian Waldstrøm mener, der er behov for at fokusere på god undervisning på et helt andet niveau end blot at kåre en årets underviser. Man burde mere systematisk belønne de lærere, der kan dokumentere, de har gjort en ekstra indsats for at forbedre undervisningen og som får gode evalueringer og ikke kun en enkelt underviser, mener han:

"At kåre en årets underviser sker i høj grad på bekostning af mange andre gode undervisere, og der opstår en dum taber-vinder-situation."

Han savner også flere retningslinjer for, hvad der forventes af undervisere og i det hele taget, at der diskuteres undervisning på uddannelsesstederne. 

"Vi skal have en vis mængde timer til undervisning hvert semester, hverken for lidt eller for meget. Det er næsten eneste mål, der findes for undervisningen. Det er rent kvantitativt. Der er stort set ingen kvalitative overvejelser."

Universiteter belønner ikke god undervisning

På Aalborg Universitet løb professor Jørgen Goul Andersen i 2007 også med en pris som årets bedste underviser på samfundsvidenskab.

"Det gode ved at kåre en årets underviser er, at man får værdsat undervisningen, som det ellers kan knibe med."

Jørgen Goul Andersen peger på potentielle farer ved tidens øgede krav om at publicere forskningsresultater i tidsskrifter, og på at systemet ikke er indrettet, så det generelt fremmer initiativer, der forbedrer undervisningen:

"Universitetets belønningssystem fremmer forskningen, altså videnskabelige publikationer, men ikke at undervisningen har en god kvalitet. Handler man som ansat rationelt herudfra, så sørger man for at undervise tilstrækkeligt godt til, at man undgår klager, men bruger i øvrigt sin tid på forskning, hvis man vil fremme sin karriere. Den risiko synes jeg, man burde kigge på."

Tvivlsom effekt af Den Usynlige Hånd

Adam Smith blev ikke kåret som årets underviser i 1780´erne. Men hans ånd præger alligevel fænomenet i dag. Hans teori om Den Usynlige Hånd er nemlig titlen på prisen til årets underviser på Økonomi ved Københavns Universitet, og sådan har mange studier sit eget navn for prisen; Den Gyldne Pegepind, Årets Harald og Den Gyldne Kaffekande for eksempel.

Men selvom der ofte følger mange tusinde kroner med prisen som årets underviser er det tvivlsomt, om kåringerne er andet end et skulderklap til populære undervisere. Den generelle effekt på den gode undervisning er tvivlsom, mener flere af prismodtagerne.   

Årets undervisere i samfundsvidenskab 2007 og deres præmier:

Københavns Universitet

Universitetets undervisningspris "Årets Harald" gik til: Professor Peter Kurrild-Klitgaard, Institut for Statskundskab. (25.000 kr.)

På de enkelte studier gik prisen til:

Jura: Advokat Ulrik Holsted-Sandgreen (Montblanc kuglepen)
Statskundskab: Professor Peter Kurrild-Klitgaard (20.000 kr.)
Økonomi: Michael Baltzer Andersen (15.000 kr. af Socialøkonomisk Forening)

Copenhagen Business School

CBS uddeler i samarbejde med Foreningen til unge handelsmænds uddannelse (FUHU) to undervisningspriser á 50.000 kr., og i samarbejde med Sparinvest en undervisningspris til revisor-studerende på 25.000 kr. CBS uddeler derudover selv en undervisningspris på 25.000 kr. Priserne gik til:

Docent Jørgen Kai Olsen, Institut for Afsætningsøkonomi (25.000 kr.)
Lektor Koen Heimeriks, Center for Strategi og Globalisering (50.000 kr. af FUHU)
Adjunkt Eva Boxenbaum, Institut for Organisation og Arbejdssociologi (50.000 kr. af FUHU)
Lektor Peter Raahauge, Institut for Finansiering (25.000 kr. af Sparinvest)

Aarhus Universitet

Universitetet uddeler ikke en undervisningspris, men studenterforeninger på de enkelte institutter står bag kåringer f.eks:

Jura: Professor Hans Helge Beck Thomsen, (3.000 kr. af Juridisk Bogformidling)
Økonomi: Lektor Christian Møller Dahl, (10.000 kr. af Nordea)
Statskundskab: Søren Serritzlew (0 kr.)

Aarhus School of Business, Aarhus Universitet

ASB uddeler tre undervisningspriser. En til en fastansat (45.000 kr.), til en ekstern (45.000 kr.) og til en instruktor (15.000 kr.). Prisen til den fastansatte gik til en fra samfundsvidenskab:

Studielektor Steen Andersen, Institut for Marketing og Statistik (45.000 kr.)

Syddansk Universitet

Universitetet uddeler priser på hvert fakultet og en for hele universitetet. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet gik prisen til: 

Lektor Robert Klemmensen på Statskundskab (25.000 kr.)

Aalborg Universitet

Universitetet uddeler priser på hvert fakultet og en for hele universitetet. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet gik prisen til: 

Professor Jørgen Goul Andersen (25.000 kr.)

Roskilde Universitetscenter

Studenterrådet kårer en årets vejleder, der i 2007 gik til en fra samfundsvidenskab:

Professor Laurids Sandager Lauridsen (Den Gyldne Kaffekande og 10.000 kr.)