Advokater der dunker hovedet i tastaturet for at powernappe, så snart chefen smutter. Beviser der forsvinder i retssager, og kinesere der dyrker netværk, vi danskere kan lære meget af. Det er noget af det, Maria Wind fortæller om efter et halvt års tjans hos nogle af lovens tjenere i Shanghai.
Kinesere lever simpelt. De bøvser, prutter og smasker. Og hvis der er lagt op til en skideballe, glatter de ud med irriterende overfladisk latter, hvor en undskyldning eller forklaring havde været mere passende. Det fortæller Maria Wind, der er bachelor i jura fra Københavns Universitet og netop nu shanghajet på sjette måned af et advokatkontor i Kinas største by, Shanghai.
Men mere simpelt er Kina heller ikke. Om et par år står landet for verdens største økonomi. Kina er på alle samfundsforskeres og internationale handelsfolks læber i disse år, hvor globaliseringen blomstrer. Alligevel er det de færreste jurastuderende der, som 24-årige Maria Wind, søger studiejob i Kina. Men hvorfor ikke, tænkte hun for godt et års tid siden. Valget blev ikke sværere af, at hendes kæreste var udstationeret i Shanghai for Mærsk.
"Jeg havde brug for at opleve mig selv i en anden kultur, og jeg tænkte også, det kunne være interessant at opleve Kina, der jo har et dårligt ry for deres retssystem," tilføjer hun om baggrunden for sit ophold i østen.
Hun tog først et halvt års sprog- og kulturstudier ved et universitet i Shanghai, inden hun søgte og fik job Li Xiaohua Law Firm, der har 20 ansatte.
De ansatte mig fordi...
Maria Wind søgte job hos forsvarsadvokater i håb om at arbejde med straffesager, men det er erhvervsret og kontakten til vestlige firmaer, der fylder hendes hverdag. For hun har svært ved at få adgang til straffesystemet, som er lukket og kræver stort kendskab til det svære kinesiske skriftsprog.
I stedet er hun blevet sat til at lave en strategi for et juridisk rådgivningscenter til blandt andet vestlige it-firmaer, der vil etablere sig i Shanghai og en strategi for, hvordan firmaet kan få fat i udenlandske kvinder i Shanghai, der har brug for juridisk hjælp. Hun har holdt foredrag om det danske system med fagforeninger og været forbindelsen til Dansk Industri og skaffet danske klienter.
"De har ansat mig, fordi de mener, jeg som udenlandsk jurist forstår, hvordan vestlige firmaer tænker. Jeg kan måske nemmere forstå, det der står mellem linjerne og alle de usagte forventninger."
I øvrigt har hun en meget høj status alene i kraft af at være udlænding i firmaet:
"Det er exceptionelt for et kinesisk advokatfirma at have udenlandske ansatte, og det er noget, der giver prestige og omtale, og som de udnytter overfor klienter og netværk, selvom jeg bare er en studerende fra Danmark."
Derfor bliver hun også betalt for at deltage i forretnings- og netværksmiddage.
Kinesere dyrker netværket meget
Netværk er vigtigt for kinesere. Det oplever Maria Wind dagligt. De er bevidste om hele tiden at knytte kontakter og bruge bekendte, og man siger ikke nej til at gøre én i sit netværk en tjeneste i Kina.
I Danmark er netværk også meget omtalt begreb, men det er slet ikke så udviklet som i Kina, mener hun:
"Jeg vidste godt før, jeg rejste af sted, at netværk er vigtigt, men har ikke rigtigt gjort noget ved det. Jeg vil helt sikkert have en anden tilgang til det i fremtiden og være meget mere opsøgende og målbevidst søge mine muligheder - også i mere uformelle netværk uden for arbejde, organisationer og foreninger."
Før opfattede hun for eksempel det negativt og påtrængende at spørge en bekendt direkte om, hvad hun skal gøre for at få arbejde hos firmaet, hvor den pågældende er ansat.
"Jeg har tænkt netværk som noget med at gå rundt og klappe folk på skulderen. Efter et halvt år i Shanghai ser jeg slet ikke sådan på det mere."
Kalender og dagsorden bruger man ikke
Det daglige arbejde på advokatkontoret giver mange nye kulturelle indtryk, forklarer Maria Wind. Blandt andet har hun grint en del over, at hendes kollegaer udnytter, når chefen er væk en halv times tid.
"De dunker hovedet i tastaturet, og når de kan høre chefen er på vej, vågner de med et spjæt og skriver løs. Det er ikke fordi chefen pisker dem, men man arbejder bare meget."
En advokat har tre ugers ferie på et år og derudover betaler de selv fridage til begravelse, fødselsdage og andet. Der er ikke plejehjem og vuggestuer, og blandt andet derfor bor man ofte sammen med sine forældre, der til gengæld passer de små børn.
De ældre tages med på råd. Selvom man er pensioneret inviteres man stadig med til møder i firmaet og spørges som den første om, hvad man mener om en given sag, forklarer hun. Men i øvrigt gør man meget ud af at høre alle. Selv hende i sager, hun ikke aner noget om. Alt bliver forklaret helt fra begyndelsen, så alle kan følge med.
Men effektivitet kendetegner på ingen måde hverdagen:
"De bruger ikke kalendere, så man kan planlægge møder. De gør det heller ikke i dagsorden, så man ved, hvad man skal diskutere. Pludselig er der en, der kalder til møde, men alligevel kan vi sidde og vente i lang tid, fordi ingen ved, hvor chefen er."
Hun forklarer, at det kinesiske statslige system er enormt langsomt og ineffektivt. Der skal hentes mange underskrifter hjem, hver gang der skal gøres noget. Det er også svært at få den nødvendige information.
"Det er ofte, man støder på folk, der får løn for at levere en ydelse, man skulle mene var at hjælpe dig og have svar. Men ud af måske 100 mennesker, du kontakter er der måske to, der kan hjælpe dig."
Derfor spørger man ofte andre specialiserede firmaer, hvordan de gør og får deres informationer og bruger sit netværk ad den vej også, forklarer hun og supplerer:
"Men når først staten har sagt ok, sætter den alt ind for, at der sker noget. For eksempel da det blev besluttet at udvikle en bydel til it-virksomheder. Så får alt der kan hjælpe projektet på vej og it-virksomhederne fuldstændig vilde fordele."
Utroligt at Kina undgår social uro
Kina ruger over mange potentielle konflikter i befolkningen, og der sker store forandringer. En advokat i det moderne Shanghai tjener 10 gange så meget, som en ufaglært, og gruppen af de sidste er kolossal. Der er mange millionbyer væk fra kysterne, der ikke har elektricitet. En kineser kan ikke frit flytte til Shanghai for at søge arbejde og bo, forklarer Maria Wind.
"Det er en stor maskine, der kører stærkt. Det er utroligt, de formår at holde den sociale uro væk, og det bliver nok også udfordrende, hvis de store grupper af fattige kinesere bliver mere oplyste."
Wikipedia censureret væk
Men der er stadig lang vej til en oplyst befolkning i Kina. Net-leksikonet Wikipedia får man ikke adgang til fra en computer i Kina, ligesom det er vanskeligt at google kritiske artikler om Kina eller ord som demokrati og menneskerettigheder, forklarer Maria Wind, der selv forgæves har forsøgt at snyde ved at søge kritiske artikler om Kina på dansk via danske hjemmesider. Men den omvej er også lukket af i Kina.
Den politiske debat fylder ikke meget i hverdagen. Kollegaerne skal hun presse kritiske politiske kommentarer ud af. 8 ud af 10 er medlem af Kommunistpartiet, og loyaliteten overfor staten er stor. Det er den også hos domstolene generelt.
Det er undtagelsen, men dommere bliver bestukket og beviser forsvinder hos politiet, forklarer hun. Hendes chef har også for nylig haft en klient, der havde siddet varetægtsfængslet i tre år uden at få mulighed for at forsvare sig mod anklagerne overfor en dommer.
"I Danmark tager vi virkelig retsstaten for givet. Den er ikke en selvfølge herovre, selvom det ofte ikke er så slemt, som rygterne giver indtryk af. Min fornemmelse er, at den jævne kineser ikke er klar over, hvor lidt pressefrihed og ytringsfrihed han har."
Det kan man ikke påstå om Maria Wind. Hun har i hvert fald fået nye indtryk af verden uden for Danmark med sit studiejob på et kinesisk advokatkontor. Ikke mindst indtrykket af et omsorgsfuldt folkefærd, men også som nogen, der lever et simpelt og naivt liv på mange måder. For eksempel deres overtro om, at det er sundt at gå baglæns, så ens blod løber den anden vej rundt i kroppen eller at grisefødder er godt mod bumser.
"De siger virkelig mange ting, hvor jeg tænker; ja, go´daw mand. Tror du selv på det?"
Facts og erfaringer fra Maria Winds advokatjob i Shanghai
Hun søgte uopfordret job hos cirka 50 advokatfirmaer på baggrund af research på internettet. Hun blev indkaldt til fire samtaler og blev ansat på et advokatkontor med 20 ansatte, hvor hun regner med at være et år.
Oprindelig ville hun gerne arbejde og lære om det kinesiske strafferetssystem, men det er svært for en udlænding at arbejde med skriftsproget, som er vigtigt i forhold til strafferetten, og i det hele taget at få informationer om straffesager, domstole og fængsler. Derfor arbejder hun mest med international erhvervsret.
På advokatkontoret betragter man først og fremmest Maria Wind som en udenlandsk jurist og ikke som en studentermedhjælp - især fungerer hun som forbindelsesled til danske og andre vestlige virksomheder.
En kinesisk advokat har bestået, hvad der svarer til en dansk juridisk bachelor og en advokateksamen, der består af en multiple choice test. De har typisk lært meget juridisk viden udenad på bekostning af selvstændigt at kunne håndtere mere abstrakte og nye problemer, som danskere typisk er bedre til.
Guangxi er et vigtigt kinesisk begreb og betyder netværk. Det prioriteres højt. Personlige relationer giver adgang til meget og er ofte nødvendige for at få sine planer gennemført. Det er normalt, at man mindst en gang om ugen mødes i et netværk over en middag - for eksempel en blandet flok af embedsmænd, professorer, politikere, journalister, kunder og andre venner af huset som for eksempel... danske jurastuderende.
Man kan møde andre danske bekendte ved at blive noteret på en liste på Det Danske Generalkonsulat og kontakte Det Danske Handelskammer, der står bag sociale og faglige arrangementer.