Selvom indlæringskurven er stejl på Christiansborg, og de sidste to måneder har føltes som en konstant eksamensperiode, er de begge parate til livet som fuldtidspolitikere.
Astrid Krag og Jesper Petersen har allerede i en alder af 25 og 26 år et langt politisk liv bag sig i SF. Indtil 2006 delte de to landsformandsposten for SF's ungdomsafdeling. En post Astrid siden hen bestred alene indtil foråret sidste år. Derfor er det politiske liv og Christiansborgs lange gange ikke fremmed for dem. Men at blive valgt ind som folketingsmedlemmer og derefter skulle starte et liv som fuldtidspolitikere har dog alligevel været noget af en omvæltning for dem. Jesper forklarer:
"Det er et helt nyt arbejde, man skal ind i. Det opsluger alt, og ideen om lige at skulle slutte de fag, man har været i gang med, den har jeg droppet. Så ja, det har da været en stor omvæltning og rigtig spændende."
At livet som Christiansborg-politiker er noget af en tidsrøver er Astrid helt enig i. Hun synes Christiansborg er en imponerende arbejdsplads at blive en del af. Men hendes forestillinger om, at man, ligesom når man var studerende, kunne disponere over sin egen tid, har hun måtte lægge på hylden.
"Det der med at planlægge med sin egen tid, det kan man stort set godt glemme herinde. Ens kalender, den er bare fyldt fra morgen til aften. Men det er rigtig spændende. Men det er helt klart et meget anderledes liv end at være studerende," fortæller Astrid.
God modtagelse, store krav
Modtagelsen på Christiansborg, synes de begge to, har været rigtig god, men kravene, der bliver stillet til de unge politikere, er store.
"Indtil videre synes jeg, det har været som en konstant eksamensperiode, siden valget blev udskrevet," fortæller Jesper.
Astrid er enig. Hun peger på, at de første par uger som nyt folketingsmedlem har været en ekstraordinær periode med krav om hurtigt at tilpasse sig Christiansborgs rutiner.
"Jeg tror, indlæringskurven er sindssygt stejl her i huset i starten, fordi man skal lære huset at kende. Man skal ind i sit politikområde, man skal ind i arbejdsgangen, så det føles ikke som om, at det er hverdag overhovedet," forklarer hun.
Forbier fra Christian Mejdahl
Til trods for de store krav, der stilles til de nye folketingsmedlemmer, mener både Astrid og Jesper, at den tidligere folketingsformand Christian Mejdahls udtalelser i oktober om, at de unge politikere på Christiansborg ikke ved nok om politik, er uberettiget. Astrid er meget imponeret over alle de unge kolleger, hun har på Christiansborg.
"Jeg tror faktisk, at dem der går ind i politik og klarer sig i den voksne verden, det er altså nogen, som brænder meget for det og interesser sig meget for det, og også har en stor viden. Og i politik er det jo altså også holdninger, det kommer an på langt hen ad vejen," siger hun.
Jesper mener samtidigt, at de mange unge politikere er med til at styrke det politiske liv på Christiansborg.
"Det er vildt sundt for demokratiet, at der er nogle unge mennesker inde med de erfaringer, som vi gør os i vores hverdag, og på den måde er det da vigtigt for det repræsentative demokrati, at der både er mænd og kvinder, men også at der både er unge og gamle," siger han. I forhold til Christian Mejdahls kritik af, at de unge folketingsmedlemmer ikke ved nok om politik, kommenterer Jesper:
"Jeg har stor respekt for Christian Mejdahl, men det der, det synes jeg, er en forbier."
Både Jesper og Astrid er dog enige om, at det kræver nogen træning og hårdt arbejde, før de er helt inde i deres politikområder, som henholdsvis skatteordfører og ordfører for integration og asyl og ældreområdet. Men troen på, at de er godt nok klædt på til livet som fuldtidspolitikere, fejler ikke noget.
"Vi dykker ned i sagerne og gør, hvad vi kan for at sætte os ind i dem, og så har vi jo rådgivning, som vi støtter os til - og i det hele taget er huset meget velvillige til at hjælpe os med informationer herinde, så jo, det kan vi godt klare," siger Jesper
Studieteknikken hjælper
Udover rådgivningen på Christiansborg har Astrid og Jesper også begge to en akademiske baggrund fra deres studier på statskundskab, de kan trække på. Den er til stor hjælp for dem i deres daglige arbejde på Christiansborg. Astrid forklarer:
"Jeg vil sige hele studieteknikken, det der med at kunne prioritere, kunne forholde sig til store stofmængder og kunne finde ud af, hvor der ligger noget spændende politisk substans, det er helt klart noget af det, jeg har fået fra at være universitetsstuderende."
Jesper gør også brug af sin viden fra statskundskab. Hans indsigt i blandt andet forvaltning og komparativ politik er noget af det, han sammen med det studietekniske benytter sig af i sit politiske arbejde på Christiansborg. Jesper gør dog opmærksom på, at der er stor forskel i den måde, man fremlægger sin viden på som studerende, og den måde man gør det på som politiker.
"Man skal ikke ende med en 10-siders rapport, hvor man siger på den ene side og den anden side, og så konkluderer vi noget i retning af det, men faktisk kunne danne sig en politisk holdning, og være normativ og værdiladet og alt det der," fortæller han.
Vigtigt at man ikke murer sig inde
Selvom det politiske liv på Christiansborg tiltaler de to unge folketingsmedlemmer, er de dog opmærksomme på farerne ved at lade sig opsluge alt for meget af Christiansborg. Astrid forklarer:
"De her mure kan hurtigt blive meget tykke. Det kan meget hurtigt blive en verden for sig selv, man kan blive opslugt af. Der tror jeg, at det er rigtig vigtigt, at man holder fast i noget af det, man havde før, hvis man skal blive ved med at være et helt menneske og ikke sådan en politisk robot."
Jesper er helt enig med Astrid og peger på, at han da stadig godt kan finde på at gå over i fredagsbaren en gang i mellem.
Til trods for den stadige kontakt til universitetet er ingen af de to dog på vej tilbage til studiebænken - forholdet til universitetet er kun socialt. Og til spørgsmålet om de har planer om at afslutte studierne, mens de sidder på Christiansborg, svarer Jesper hurtigt: "det er for sent". Astrid tror heller ikke på, at hun kan forene livet som folketingsmedlem med studierne på universitetet.
"Det har jeg slet ikke nogen ambitioner om kan lade sig gøre," afslutter hun.