Den enorme vifte af karrieremuligheder er en af de tungest vejende grunde til at vælge et Djøf studie. Fra statsansat embedsmand over chef i det kommunale til privatansat fantast, kun fantasien sætter grænser. I denne ombæring sætter Djøf-studerende fokus på karrieren som sociolog, du ved, hvis din nabo var en bil, hvor mange fladskærme ville den så have?
Franskmanden Emile Durkheim (1858-1917) er uden tvivl en af de helt store indenfor afvigersociologien. Han krediteres ofte med at være verdens første sociolog. Under alle omstændigheder udbød han den første undervisning i sociologi på noget fransk universitet. Hans arbejder roterer om skabelsen af solidaritet i samfundet, svarende til det nutidige begreb sammenhængskraft. Solidariteten i avancerede samfund skabes blandt andet gennem fordømmelsen af kriminelle.
For at tøjle dele af befolkningens utilfredshed med den ulige fordeling af goderne bruges lovgivningen til trække en streg i sandet mellem acceptabel og uacceptabel adfærd. Grænsedragningen tjener to funktioner. For det første illustreres det tydeligt, nøjagtigt hvor grænsen for acceptabel opførsel går, og for det andet ligger der en indirekte belønning til de lovlydige heri. Afstraffelsen af lovbryderne ses af Durkheim som belønning til de lovlydige. Staten takker jer for jeres lovlydighed, det er fortjent, at I føler jer moralsk overlegne og selvretfærdige.
Intet under at unge mennesker tiltrækkes af denne tænkning. Spørgsmålet der består er, hvilke fremtidsudsigter der kan være i studievalget.
Haarder og sociologi
Efter at Bertel Haarder blev undervisningsminister i firkløverregeringen i 1982, gennemførte han en række reformer og nedskæringer på folkeskoleområdet. Efterfølgende rettede han blikket mod Sociologisk Institut. I 1987 lukkede Haarder instituttet ned i besparelsernes navn. To fluer med et smæk: et helt institut kunne spares væk og sikken et. Efter et par år kom han på dog bedre tanker, eller fik kolde fødder, eller var mere tilfreds med den nye generation af eksperter. Hvorom alting er, blev sociologisk institut i hvert fald genoprettet. Alle var glade.
Tabersociolog Esben Houborg - Adjunkt på Center for Rusmiddelforskning
Hvordan vil du beskrive dit forskningsfelt?
Forskning i alkohol og narkotikapolitik
Var det noget, du havde forestillet dig, at du skulle ende med at arbejde indenfor, da du begyndte at studere?
Nej, det var det sådan set ikke. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville arbejde indenfor, da jeg startede med at studere.
Hvordan kom du i gang indenfor forskningsfeltet?
Jeg kom i gang, fordi jeg fik tilbudt at lave en ph.d. indenfor rusmiddelforskningen. Inden da arbejdede jeg med forskning i socialt arbejde. Jeg startede som forskningsassistent direkte efter studierne.
Hvor underviser man henne, når man forsker i narkotikapolitik?
Man underviser på Center for Rusmiddelforskning, Sociologisk Institut i København og på Handelshøjskolen også i København.
Hvilke frynsegoder følger der med ved at være indenfor noget så sært som narkotikaforskning?
Meget billig hash og en enkelt bane kokain en gang imellem kan der godt falde af.
Jeg tænkte det nok. Ser du det, at du alligevel blev sociolog som et personligt hævntogt mod Bertel Haarder og hans lukning af Sociologisk Institut?
Absolut. Da jeg startede med at studere i sin tid, fik jeg at vide, at hvis jeg ville læse sociologi, kunne jeg tage til Lund. Så ja, det er absolut et personligt hævntogt.
Politilakaj Stina Sørensen - Underviser på Politiskolen
Havde du i løbet af dine studier forestillet dig, at du skulle ende med at arbejde for politiet?
Nej ikke til at starte med, men jeg underviste på Politiskolen de sidste par år, mens jeg læste. Så der blev jeg klogere, eller hvad man nu skal sige.
Hvordan fik du skaffet dig et studiejob på Politiskolen?
Der kom en fra politiet ind på sociologisk institut og ledte efter nogen, der kunne undervise. Helt tilfældigt fik han kontakt til en, jeg kender, som vidste, at jeg interesserede mig for kriminologi. Han sendte ham videre til mig og min veninde og så blev vi ansat som timelærere.
Hvad underviser du i derude?
Sociologi og kriminologi.
Har du nogensinde mødt en tidligere elev i din fritid?
Når man møder dem i civil, siger man jo bare hej, hvis man kan genkende dem. Når man møder dem, fordi de har standset en i bilen så bliver det lidt sjovere. Det har jeg prøvet et par gange. De ærgrer sig som regel lidt over, at de har standset en, fordi de ikke har slået det op på forhånd. Når de så ser, hvem det er de har standset, synes de, det er lidt ærgerligt. Det er jo så ikke fordi, jeg har gjort noget, jeg ikke må. Det har været sådan nogle rutinestandsninger.
Helt sikkert, helt sikkert. Du fik i hvert fald ikke en bøde.
Nej, jeg har kun fået en bøde i en fotofælde. Aldrig face to face.
Hvad nu hvis vi siger, at du fredag eftermiddag har mistet overblikket over tiden og skal ud på en vigtig date, så er det ikke sådan at du kan ringe 112 og blive kørt med udrykning?
Nej, det tror jeg ikke og slet ikke lige i øjeblikket. Der har de ikke tid til den slags.
Hvilke frynsegoder er der så eller ved at arbejde for politiet?
Ikke ret mange vil jeg sige. Man får lov til at omgås nogle på alle måder flinke mennesker. Politifolk er jo i bund og grund nogle gode og flinke mennesker. Derudover er det så som så med frynsegoderne, det er jo det offentlige. Jeg må ikke modtage gaver fra mine elever og den slags som offentligt ansat.
Universitetmarxisme
Den såkaldte universitetsmarxisme hærgede København og resten af Europa i årene 1968-70.
Sociologistudiet førte an i kampen, og den ene ræverøde afhandling efter den anden så dagens lys.
Sociologiens kerneområde, relationerne mellem individ og samfund, var særdeles velegnet til blotlægge samfundets grundlæggende magtforhold. Med pseudovidenskabeligt fundament i strukturdeterministiske årsagsforklaringer blev proletariatets diktatur forudset og forberedt. Rektors kontor besattes, chillummer der efterfølgende hævdes fyldt med helt almindelig tobak blev fyret op, og fremtiden holdt mange løfter om sociale forbedringer.