Professor i international politik på Københavns Universitet Morten Kelstrup mener ikke, at den manglende opfyldelse af Lissabon-processens mål med, at EU-landene sætter tre procent af deres BNP af til forskning, direkte bliver omsat i vilkårene for samfundsforskningen i Danmark.
"Det vil være at påstå nogle sammenhænge, vi ikke ved om eksisterer," forklarer han.
Det betyder dog ikke, at vi skal sidde EU's forskningsproblemer overhørigt.
"Jeg synes, vi skal bekymre os over, om vi i det hele taget, både i Danmark og EU, har en tilstrækkelig perspektivrig og også volumenmæssig stor forskningspolitik. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at der afsættes midler til forskningen, og at EU nu gør, hvad man kan for at leve op til de høje målsætninger på det her område," udtaler Morten Kelstrup.
Professor lic. jur. ved Syddansk Universitet Nis Jul Clausen deler Morten Kelstrups synspunkt om vigtigheden af at holde fast i EU's høje forskningsmålsætninger.
"Der er ingen tvivl om, at der hvor EU skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence, det er på forskningen. Vi er ikke et produktionssamfund, vi er et videnssamfund, og ét der i meget høj grad baserer sig på kombinationen af undervisning, forskning og vidensdeling - og det skal vi være bedre til. Der spiller forskningen en helt afgørende rolle," forklarer Nis Jul Clausen.
Lyspunkter i en ellers svær tid
Den europæiske forskningssituation har det ikke for godt. Forskningsmidlerne i EU er gennemsnitligt langt mindre end i USA og Japan. Det betyder dog ikke, at EU er helt tabt bag en vogn i det internationale forskningskapløb. Der sker stadigt nyudviklinger i den europæiske forskning og retspraksis. Nis Jul Clausen forklarer:
"Det område jeg beskæftiger mig med - juraen indenfor de børsnoterede selskaber - der har man lige gennemført en kæmpe reform i EU. Den har faktisk gjort, at den EU-retlige regulering nu i langt højere grad er konkurrencedygtig i forhold til det amerikanske marked, som ellers fuldstændigt har siddet på den internationale standard inden for dette særlige område."
Dansk forskning klarer sig fint
Hvor Danmark generelt står i forhold til jura-forskningen i USA og Japan vil Nis Jul Clausen ikke "kloge sig på". Han forklarer dog, at mængden af juridisk forskning i Danmark er øget kraftigt de senere år.
"Måler du sådan på antallet af publikationer, så bliver der skrevet langt mere både i artikler og bogform i dag - det er helt sikkert - både inden for de generelle områder og inden for de snævre områder. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at produktiviteten inden for juridisk forskning er steget ganske betydeligt."
Nis Jul Clausen peger samtidigt på, at Danmark også er begyndt at producere mange flere Ph.D.'ere, end vi har gjort før. Og mindst lige så centralt forklarer han, at den danske forskning er blevet meget mere international.
"Der ingen tvivl om, at den forskning der foregår i Danmark, i stigende grad er international. Hvis du går tyve år tilbage, så var der nogle få nicher, hvor forskningen var international, mens langt de fleste områder i dag har et eller andet europæisk, EU eller internationalt perspektiv," fortæller Nis Jul Clausen.
Den danske forskning indenfor statskundskab trives også godt. Især inden for sikkerhedsforskningen synes Danmark at klare sig godt - og endda være i stand til at markere sig internationalt.
"Hvis du for eksempel ser på, hvad der netop er givet som eliteprojekt på KU om sikkerhedsforskning med Ole Wæver i spidsen - så man da sige, at det er et felt, hvor Danmark bestemt er i front, og hvor vi kan markere os ganske udmærket." afslutter Morten Kelstrup.