Flere og flere studerende oplever kriser i deres studieforløb, og de studerende bliver dårligere og dårlige til at tale med hinanden om deres problemer. Djøf Studerende sætter her fokus på, hvordan det føles, når verden ramler sammen midt i studiet. Dorthe Hillerup Møller oplevede en krise i sit studie, og selvom hun forsøgte at finde hjælp, hos både Studievejledning, Studenterpræsten og Studenterrådgivningen var det forgæves. Djøf Studerende talte med de tre steder, hvor hun søgte hjælp. De oplever alle, at der bliver flere og flere problemer, og at universiteterne ikke er gode nok til at fremme sociale miljøer, der kan støtte de studerende i de hårde år.
Dorthes Krise
Dorthe Hillerup Møller oplevede, som mange andre, en social og faglig krise i forbindelse med sit statskundskabsstudie. Dorthe påbegyndte studiet i 2002, og de første tegn på krisen indtraf kort efter studiestart. Hun søgte hjælp flere steder, men forgæves. I dag kæmper hun stadig med efterveerne fra de hårde år.
Fra Sjælland til Jylland
Dorthe Hillerup Møller kommer fra Roskilde, men valgte at læse statskundskab i Århus, blandt andet fordi hun gerne ville prøve noget nyt, og give sig selv en ekstra udfordring.
Som tiden gik, oplevede hun bestemt at blive udfordret. Flytningen til Jylland var anderledes end hun forventede.
"Det første år var en meget stor omvæltning, og jeg følte mig alene. Folk havde kliker allerede, og fagligt var det svært at få alt med," fortæller hun.
Social og faglig krise
Følelsen af at være meget alene på studiet og tankerne om, at hun ikke var god nok begyndte at få Dorthe Hillerup Møller til at søge andre fællesskaber, hvor hun passede bedre ind.
"Jeg fik et job som sælger hos Berlingske Telemarketing, som jeg var god til. Jeg fik ros og jeg passede ligesom bedre ind. Med tiden blev jeg forfremmet til supervisor, hvilket virkelig var et skulderklap," fortæller hun.
Konsekvensen blev, at hun distancerede sig mere i forhold til studiet.
"Allerede på andet semester begyndte jeg at falde af på den, jeg havde ikke fulgt godt nok med tidligere, og derfor blev det sværere at følge med længere fremme på studiet."
Socialt var Dorthe Hillerup Møller ligeledes demotiveret og følte sig udenfor.
"Vi skulle have en gruppeeksamen i metode, hvor de tre piger, som jeg var i læsegruppe med, valgte at lave en gruppe sammen. Jeg oplevede, at min frygt for, at jeg ikke var god nok, blev cementeret som reel." Det sociale på studiet så hun reduceret til enten at drikke sig alt for fuld til festerne, eller være ambitiøs og seriøs i læsegruppearbejdet og på timerne.
"Det kan da godt være, at der var mange sociale initiativer, men jeg følte mig ikke god nok i andres øjne, og derfor havde jeg ikke så meget lyst til at deltage," fortæller Dorthe Hillerup Møller.
Krisen forværres
På starten af tredje semester begynder tingene at kulminere. Hun begraver sig yderligere i studiejobbet. Hun synes at studiet var ok, men der var ingen gnist.
"Jeg havde faktisk opgivet illusionen om, at se mig selv som hårdtarbejdende studerende," fortæller hun.
Dorthe Hillerup Møller er på nuværende tidspunkt blevet forfremmet til supervisor på sit arbejde. Hun er glad for det, men opgaverne vokser hende efterhånden over hovedet. Hun formår ikke at sige fra, da hun jo gerne vil leve op til ledelsens forventninger. Hendes chef har også efterfølgende fortalt, at det, de forlangte, var urimeligt. Samtidig mister hun med egne ord "helt takten i forhold til studiet."
"På fjerde semester søgte jeg orlov fra studiet og droppede mine eksamener, jeg kunne ikke længere overskue det hele, jeg græd og sov rigtig meget, og havde svært ved at koncentrere mig, jeg overvejede kraftigt om jeg skulle droppe ud." Dorthe Hillerup Møller ender med at fortsætte med studie og job. Hun vælger at følge et enkelt fag (tre er normeringen), men det er stadig for hårdt. "Jeg græd nærmest hele femte semester, og jeg fulgte kun et fag, og tog en eksamen, for at holde mig i gang." Efterfølgende bliver Dorthe Hillerup Møller sygemeldt fra jobbet på chefens kraftige opfordring, og hun får konstateret en depression ved sin læge.
Hvor er hjælpen?
Allerede efter andet semester, hvor Dorthe Hillerup Møller oplevede, at hun faldt af på den, søgte hun hjælp ved studievejledningen og studenterpræsten. Hun oplevede dog, at hjælpen kun var overfladisk.
"Måske angreb jeg ikke problemet nok. Jeg lavede meget selvransagelse i denne periode, men jeg fik ikke noget ud af at kontakte hverken studievejledning eller studenterpræsten." Som krisen tog til i perioden op mod fjerde og femte semester, overvejede hun end ikke at kontakte nogen af de to igen.
"Studievejledningen indgyder ikke ligefrem til fortrolighed. De er så unge og slår bare op i en bog for at svare på hvad som helst"
Om studenterpræsten fortsæller hun:
"Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg skal bruge ham til." I forbindelse med sin sygemelding fra arbejdet kontaktede hun studenterrådgivningen. Hun måtte dog gå skuffet derfra.
"Der var over tre måneders venteliste, og så længe kunne jeg bare ikke vente." Da hun til sidst gik til lægen og fik konstateret en depression, kunne hun få medicin, men stadig ikke den samtaleterapi hun egentlig havde behov for.
"Jeg passede ikke ind i nogen af de kasser der udløste psykologbehandling," forklarer hun. Samlet fik hun en regning på 9000 kr. for at få den hjælp hun havde brug for; både til psykolog og tandlæge, da stressen havde ødelagt hendes tænder.
Efterlyses
Hvis Dorthe Hillerup Møller skal foreslå noget, som skulle kunne hjælpe andre i samme situation, er det en slags "forlænget tutor-ordning."
"Man kunne få en mentor på studiet, som ikke kun var der den første måned, til at drikke sig fuld sammen med. Jeg kunne godt have brugt en, der havde fortalt mig, at alle andre også føler, at de ikke slår til, og hvor vigtigt det er at hænge i fra starten. Også en jeg kunne tale med senere i studiet, om hvordan det gik, og hvad der var svært." Ifølge Dorthe Hillerup Møller, kunne kortere ventetid ved studenterrådgivningen ligeledes have været en fordel.
Det kan Studenterpræsten hjælpe med
På studenterpræstens hjemmeside fremgår det at: "Studenterpræsten står til rådighed for personlige samtaler for studerende på videregående uddannelser. Samtalerne kan dreje sig om vidt forskellige forhold i livet (sorg, angst, vrede, ensomhed, selvmord, tro, bøn, udbrændthed, identitet, følelsen af ikke at være god nok, parforhold m.v.). Studenterpræsterne træffes bedst i deres kontortid, men du er også velkommen til at ringe på andre tidspunkter - gerne privat og på skæve tidspunkter, hvis du får brug for det."
Studenterpræst Steen Andreassen fortæller:
"Skæve arbejdstider er ikke usædvanlige i præsteverdenen - og der er ofte studerende, der ringer om aftenen og i weekenderne, og det sker også om natten."
Nye netværk til problemerne
Til spørgsmålet om, hvorvidt unge studerende i dag har flere problemer end tidligere, svarer Steen Andreassen:
"Jeg er altid forsigtig med at udtale mig om mængden af problemer."
Steen Andreassen ser dog en udvikling et andet sted; typen af netværk, som man taler om sine problemer i, har ændret sig.
"Jeg oplever flere og flere unge, der ringer og siger, at de ikke vil belemre deres medstuderende med deres problemer, de har alle så travlt. Derfor må de professionelle netværk tage over," fortæller han. Steen Andreassen fik for kort tid siden en kollega på Handelshøjskolen i Århus, da arbejdspresset blev for stort for ham.
"Hvis vi gjorde mere opmærksom på, at Studenterpræsten kan hjælpe, kunne vi sagtens være 4-5 studenterpræster, sådan som efterspørgslen er," fortæller Steen Andreassen.
Opgør med øl-drikkerkulturen
Hvis man skal de mange studerende, der oplever kriser i studietiden, til livs, mener Steen Andreassen, at universiteterne skal tænke mere over, hvilken social kultur de ønsker. Rus-arrangementerne fremmer en øl-drikker kultur og ikke nødvendigvis den nærhed og fortrolighed, som der kan være brug for. Steen Andreassen fortæller, at mange unge fyre ringer og er frustrerede over dette.
"Fyrene fortæller, at alt det øl-drikkeri skaber større afstande i stedet for at skabe fortrolighed," fortæller Steen Andreassen og fortsætter: "Det skaber en kultur, hvor der ikke er plads til at være sig selv og ikke en "support"-kultur.
Desuden mener Steen Andreassen, at institutterne bør fremme en kultur med knap så spidse albuer og et sted, hvor det er ok at dumpe. Alternativt kunne Universiteterne betale noget af lønnen til Studenterpræsterne, så der kunne komme flere, da behovet jo eksisterer.
"Universiteterne har jo stor glæde af Studenterpræsterne, da vi er med til at sikre, at de studerende ikke dropper ud," afslutter Steen Andreassen.
Fakta om studenterpræster
- Der findes Studenterpræster i alle større studiebyer
- Studenterpræsten kan henvise til psykologhjælp
- Studenterpræsten har modtaget undervisning i sjælesorg
- Studenterpræsten kan findes ved at klikke på linket i boksen til højre.
Sådan hjælper Studenterrådgivningen
Ifølge Else Marie Stilling, direktør for studenterrådgivningen, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad studenterrådgivningen kan hjælpe studerende med. Ifølge hende kan det være "alle former for problemstillinger, der truer studielivet, både økonomiske, boligmæssige, følelsesmæssige, sociale og personlige problemer". Else Marie Stilling fortsætter: "Vi kan jo ikke give de studerende penge, men vi kan henvise til steder, hvor de kan finde hjælp." Endvidere er det vigtigt for hende at fremhæve, at de studerende endelig ikke må udøve selvcensur, hun ser hellere, at de studerende ringer en gang for meget end en gang for lidt.
Studenterrådgivningen har netop indført en ny telefonservice, hvor man kommer til at tale med en psykolog eller en socialrådgiver med det samme. Else Marie Stilling fortæller, at hun oplever, at det hjælper de, der ringer.
"Vi har en ventetid på egentlige terapiforløb, men mange føler sig mere afklaret efter bare en enkelt samtale med en psykolog."
Et terapiforløb hos studenterrådgivningen er det, der betegnes som et kort-tidsbehandling, og består af cirka seks sessioner. Der ydes både enkeltsamtaler og gruppeterapi.
Pres fra mange sider
Else Marie Stilling kan berette, at der er en stigning i antallet af henvendelser fra studerende. Da hun startede fra 12 år siden havde de 1800 henvendelser, i dag er det 5500. Men alligevel oplever Else Marie Stilling, at de studerende ikke ved, at Studenterrådgivningen findes.
Else Marie Stilling mener, at der er flere forhold, der bidrager til at antallet af henvendelser er steget. "Samfundsmæssigt er der pres på de unge for, at de skal gøre studiet færdigt hurtigt. Socialt og indadtil er der pres i form af, at de unge har alle muligheder. De er bange for at vælge forkert. Derudover er det ungdomskulturen i dag, at alt skal være hurtigt og rigtigt, både med hensyn til tøj, studiejobs, kærester og så videre. Der er meget lidt plads til at finde ud af sit liv, og finde sammen med en fast kæreste," vurderer Else Marie Stilling.
Undervisning i at studere
Else Marie Stilling anbefaler, at de studerende undervises i at være studerende. "Det kunne være foredrag om hvordan en studiegruppe fungerer, og hvor vigtigt det er, at afklare interne forventninger i grupperne fra starten". Det kunne også være hjælp til at strukturere en hverdag med både læsning, venner og arbejde. "Det er et stort skridt at komme fra gymnasiet til universitetet. Det er et andet studiemiljø - nogle overlæser andre underlæser, men resultatet bliver, at de bliver frustrerede." Else Marie Stilling ville ønske at Universiteterne blev bedre til at bruge Studenterrådgivningen, til at holde sådanne oplæg eller workshops. Ligeledes ville hun gerne have at universiteterne lod Studenterrådgivningen undervise både studievejledere og studerende i at tackle udfordringer. "Universiteterne kunne med fordel købe sådanne ydelser ved os" Mener Else Marie Stilling.
Studenterrådgivningen
- Findes ved en lang række større uddannelsessteder
- Deres formål er at yde social, psykologisk og psykiatrisk vejledning til uddannelsessøgende ved de videregående uddannelser
- Der er 54 ansatte fordelt på socialvejledere, psykologer og administrative arbejdere
- Læs mere ved at klikke på linket i boksen til højre.
Studievejledningen - Efterspørgselsstyret hjælp
Studievejledningen på Institut for Statskundskab hjælper de studerende, når de henvender sig hos dem. Inge Molt Ipsen, der er studievejleder, mener derfor, at det er afgørende, at de studerende har meget tillid til studievejledningen.
"Hvis der for eksempel kommer en studerende og siger, at vedkommende vil droppe en eksamen, så er det vores opgave at spørge lidt ind til hvorfor, om det bare er det ene fag, som der er svært, eller om der er andre for eksempel sociale problemer. Vi skal være vores ansvar bevidst, så vi får afdækket de problemer, der ligger bag."
Hun oplever også umiddelbart, at det kan være nok for de studerende at have den ene samtale med en udenforstående, for at de kan komme videre. Men Inge Molt Ipsen understreger, at hjælpen fra studievejledningen er efterspørgselsstyret.
"Vi følger ikke op på de samtaler, som vi har med de studerende, vi kender dem jo ikke - ofte ikke engang deres navn. Så vi ved reelt ikke, om de kommer videre" fortæller hun. Studievejlederne er på et ugekursus, hvor de lærer at anvende en række vejlednings-værktøjer, og det føler Inge Molt Ipsen er tilstrækkeligt til at udfylde den funktion, som studenterstudievejledningen har. "Alternativt kan vi henvise til Studenterrådgviningen. Jeg har nævnt det for en del studerende, at det er en mulighed, hvis de har brug for mere hjælp."
Usikkerhed og rus-arrangementer
Inge Molt Ipsen oplever, at der blandt de studerende helt fra starten kan opstå en vinder-kultur. Hermed mener Inge Molt Ipsen, at mange netop er startet på drømmestudiet og alle vil gerne vise, at de har styr på det hele.
"De hænger virkelig i på rus-ugen og de første måneder af semesteret, men der kommer indimellem studerende som ikke rigtig har været med til det, og nu føler de sig hægtet af socialt, hvilket influerer enormt på den studerendes selvværd og afføder ofte stor faglig usikkerhed," vurderer Inge Molt Ipsen. I sådanne situationer vil studievejledningen anbefale, at denne usikkerhed, som den enkelte går rundt med, i større grad "italesættes", som hun formulerer det. Hendes råd er:
"Hvis du føler dig udenfor eller enormt usikker fagligt, så forsøg at tale med nogle af dem på holdet, som du føler, du kan tale med. Ofte vil man opleve, at også andre er meget usikre eller synes, at det er svært, og det vil være en befrielse at finde ud af, at man ikke sidder alene med denne fornemmelse."
Præventive tiltag
Umiddelbart kan Inge Molt Ipsen ikke forestille sig, at Studievejledningen kunne gøre meget anderledes i forsøget på at forebygge studerende med kriser, da Studievejledningen ikke har en opsøgende funktion på nuværende tidspunkt. Hun foreslår dog, at der i større grad kunne komme fokus på, hvad det vil sige at læse på universitetet, og hvorledes dette adskiller sig fra at gå på gymnasiet. For eksempel ved afholdelse af studiestartsarrangement omkring studieteknik og læring. På denne måde får man italesat nogle af de vanskeligheder, der er forbundet med studiestarten i et større fora. Det kunne være med til at sætte oplevelsen af en vinderkultur i relief og gøre det lettere for den enkelte studerende at vise, hvis man føler sig fagligt eller socialt usikker. Ligeledes påpeger hun, at rus-arrangementet er en rigtig stor succes. Men at dette også netop medfører, at dem, der ikke helt kommer med på vognen fra starten af, i endnu større grad risikerer at føle sig uden for. Tutorerne har derfor et vist ansvar - også for i hvilken grad denne vinderkultur opstår og for at gøre de nye studerende opmærksomme på, at det bliver hverdag, og at alt det som er sjovt, sejt og nyt, det også på et senere tidspunkt vil opleves som svært og kedeligt - og at dette er helt normalt. "Russekretærerne, der planlægger rus-arrangementet, er helt sikkert bevidste om dette, men det kan være svært i løbet af en uge med fest og godt humør at få netop dette budskab ud til de studerende," lyder det fra Inge Molt Ipsen.
Studievejledningen
- Er et tilbud til alle studerende og findes på hvert enkelt institut
- De kan give gode råd om alt studierelevant mellem himmel og jord
- Det er dine medstuderende, der arbejder der
- De har været på kursus i at lytte og vejlede