Bjerget af bøger ved siden af Cecilie Dichov Lunds nyindkøbte computer vokser dagligt i øjeblikket. Efter snart seks års studier ved Sociologi på Københavns Universitet lakker de glade studenterdage mod enden. Det er blevet tid til at skrive speciale, så lånerkortet til byens biblioteker er rødglødende.
Om seks måneder kan Cecilie Dichov Lund kalde sig sociolog. Det var ellers ikke den titel, hun havde regnet med skulle pryde kandidatbeviset, da hun for første gang stod af toget ved RUC for snart syv år siden. Dengang stod der Humanistisk Basisuddannelse på optagelsesbrevet. Men efter et par måneders studier, meldte tvivlen sig.
"Da jeg startede på RUC, havde jeg indstillingen, at det her skulle jeg - men så fandt jeg efterhånden ud af, at jeg syntes, studiet stak i alt for mange retninger. Det var en erkendelsesproces, som kom lidt hen ad vejen."
Usikkerheden hænger ved
Cecilie Dichov Lund tog springet efter bare et halvt år på RUC. Og beslutningen om at skifte studium er hun langt fra alene om at tage. En hurtig rundspørge blandt hendes medstuderende i kantinen på det gamle kommunehospital i indre København vil formentlig afsløre, at mange kæmper med samme usikkerhed, som hun oplevede. Ifølge en ny undersøgelse fra Gallup er 20 procent af alle unge ved de videregående uddannelser i tvivl om, at de har valgt det rigtige studium. Det resulterer ifølge Den Koordinerede Tilmelding i, at mere end hver tredje studerende ender med at springe fra studiet og prøve lykken et andet sted.
Den høje frafaldsprocent kender Chefkonsulent Claus Nielsen fra Københavns Universitets Centrale Studievejledning alt for godt. Alligevel holder det ham ikke søvnløs om natten.
"Vi skal tydeligvis være bedre til at sikre en ordentlig forventningsafstemning. Men vi gør allerede en masse. Lige nu er vi ved at hænge plakater op over hele landet, hvor vi reklamerer for vores Åbent Hus arrangement. Og så er det jo også altid en god idé at besøge det studium, man søger ind på - se de stole man måske selv kommer til at sidde på og indsnuse stemningen."
Vær realistisk
Gallups undersøgelse har fået Undervisningsminister Bertel Haarder til at melde ud, at de studerende skal sætte sig bedre ind i uddannelserne, før de søger ind. Men Claus Nielsen synes faktisk, at de fleste studiesøgende har lavet deres hjemmearbejde, før de sender ansøgningen. Han efterlyser i stedet, at de tager et ekstra kig på sig selv, før de beslutter sig.
"Der er nok nogen, der bør være lidt mere realistiske, når de vælger. Hvis man ved, at man skal have matematik på a- eller b-niveau for at kunne ansøge, så betyder det jo rent faktisk, at man skal igennem en del matematik eller statistik på studiet. Og hvis det ikke er ens stærke side, så skal man måske ikke vælge Statskundskab eller Økonomi."
Men det er ikke kun de faglige krav, man bør have i baghovedet, når man søger. Chefkonsulenten er godt klar over, at det kan være en kold tyrker at starte på universitetet efter 12 år med klasseundervisning og en engageret klasselærer ved tavlen. Derfor bør studerende indstille sig på, at det kræver både selvstændighed og udholdenhed at klare et kandidatstudium.
"Når du bliver ansat som fuldmægtig i Justitsministeriet, er der heller ikke lange introordninger - der får du et kontor, en stak sager og at vide, hvor toilettet er. Og så er det bare med at komme i gang. Det at gå på universitetet kan være en vag forudanelse om det, der kommer bagefter - så man skal spørge sig selv, om det er noget, man vil."
Nemmere at få merit
Cecilie Dichov Lund var ikke i tvivl om, at det var universitetsvejen, hun ville gå. Men hun havde svært ved at lægge sig fast på hvilket fag, der ramte hendes interesser bedst.
"Da jeg startede på RUC, syntes jeg både, at det humanistiske og samfundsvidenskabelige område var spændende. Men jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg kunne tænke mig at gå videre med. På RUC snusede vi til flere forskellige fag, og det hjalp mig til at træffe et valg."
Valget faldt på Sociologi, da hun udfyldte ansøgningsskemaet for anden gang. Og denne gang lå der en grundig research til grund for beslutningen.
"Jeg var klart mere målrettet anden gang - der snakkede jeg med en studievejleder på både RUC og sociologistudiet, og jeg var også til en introdag på Sociologi."
Cecilie Dichov Lund har valgt ikke at søge merit for det semester, hun bestod på RUC. Men ifølge Bertel Haarder bør det fremover være nemmere at få godskrevet kurser fra andre fag, så de mange tvivleres tidligere studier ikke er spildt. Chefkonsulent Claus Nielsen er dog skeptisk overfor en alt for løs meritpolitik.
"Politikerne vil have fleksible uddannelser, men de vil også have uddannelser med et højt fagligt niveau. Selvfølgelig skal det være muligt at få merit for beslægtede uddannelser i et vist omfang. Men det handler om at holde fast i nogle fornuftige kriterier, så niveauet ikke falder."