For Line Mex-Jørgensen er et studiejob på kontoret for Mellemøsten og Nordafrika i Udenrigsministeriet en rigtig god anledning til at lære, hvordan tingene foregår fjernt fra universitetets auditorier og de videnskabelige teser.
"Det er spændende at se, hvordan det konkret fungerer, når man vil gøre noget. Jeg er vant til at kigge på de store linjer, for eksempel er et begreb som demokratisering jo kæmpestort. Her sidder man og skal forholde sig til den her specifikke ambassadør i Jordan eller de mennesker, der sidder i et bestemt program," fortæller hun og nævner et projekt om gadefodbold i Libanon mellem forskellige etniske grupper som et eksempel på, hvordan der pludselig kommer liv i lærebøgernes teorier.
Line Mex-Jørgensen har en cand.negot bachelor i arabisk og læser nu kandidaten "internationale relationer" på Syddansk Universitet, som hun supplerer med valgfag fra Center for Mellemøststudier samme sted. For det er det arabiske sprog og samfundsforhold og udviklingen i den arabiske verden, den 30-årige studerende interesserer sig for, og hun har i flere år haft en drøm om at komme til Mellemøsten for at bruge de kompetencer inden for arabisk sprog, kommunikation og kulturforståelse, som hun får gennem sin uddannelse. Det, der tiltrækker hende, er ikke mindst det, at landene er så anderledes end herhjemme, og at der er så meget grøde i dem:
"De burde have så mange muligheder, i hvert fald de lande, der har olie, men det går bare ikke altid så godt, og hvordan kommer det til at gå med demokrati, hvis de her regimer falder?"
Fra teori til praksis
Så fordi hun synes, at det lød attraktivt på sigt at komme ind i Udenrigsministeriet og få muligheden for at blive sendt til Mellemøsten, søgte hun studiejobbet i bygningen ved Knippelsbro med den smukke udsigt ud over Københavns Inderhavn, også selv om det betød ekstra pendlertid fra Odense to gange om ugen oven i et i forvejen presset skema med forelæsninger, opgaver og studiejob.
Og jobbet har virkelig åbnet hendes øjne for, hvad der skal til, for at de ting hun brænder for, kan blive til noget.
"Jeg er kun vant til at læse teoretiske tekster om, hvordan man kan fremme demokrati og ligestilling. Her kan jeg se, at det er nødvendigt med bureaukrati, for at tingene kan fungere," siger Line Mex-Jørgensen, der mest oplever ministeriet som en "kæmpe stor maskine med en masse tråde ud, som man er nødt til at have styr på". Det gælder for eksempel, når hun skal sørge for at udbetale penge til forskellige organisationer, som er et af de to større ansvarsområder, der hører under hende.
"Først skal jeg skrive et brev til organisationen, som skal kopieres på grønt papir, så skal det skrives under og kopieres på gult, og så skal det hele kopieres et andet sted hen. Hvis der så er noget, der ikke helt er standard, kan det vise sig, at der et eller andet sted her i bygningen sidder nogle med de ekstra oplysninger, jeg har brug for," forklarer hun.
Også når det gælder de strategier, man skal lægge for dagen for at nå sine mål, er der langt fra tilværelsen som studerende på Campus Odense til Asiatisk Plads i København.
"Lige pludselig foregår tingene på personniveau, det synes jeg egentlig, er ret spændende, men også meget anderledes, end jeg har været vant til før," siger Line Mex-Jørgensen og uddyber:
"Der er nogle personer her i bygningen, man er nødt til at forholde sig til, hvis man skal have nogle ting gennemført. Jeg er jo ikke med til at tage beslutninger, men jeg kan se på procedurerne, at tingene skal forbi et bestemt kontor og godkendes der, før de kan komme videre."
Muhammedkrise på tæt hold
Line Mex-Jørgensen var knap nok startet på sit studiejob i ministeriets Mellemøstkontor i februar, før sagen om genoptrykningen af tegningerne den 13. februar i år i danske aviser brød løs. Og selv om hun som studentermedhjælp selvsagt ikke har været med til at håndtere sagen og mest oplevede den i form af et hektisk arbejdsmiljø med travle fuldmægtige og chefer, er hun glad for at have fulgt den på ganske nært hold, blandt andet via de 50-100 mails med indberetninger fra de forskellige lande, hun hver morgen fandt i sin mailbox.
Det var ikke første gang, at Line Mex-Jørgensen har denne konflikt tæt inde på livet. Under Muhammedkrisen læste hun arabisk på et studieophold i Jordan, og selv om konsulatet i Amman ikke blev angrebet, og der heller ikke blev brændt flag af i byen, oplevede den danske studerende tiden som ganske utryg.
"Der var sådan set stille og roligt, men vi så jo billeder fra de andre steder, og man vidste aldrig, hvad folk tænkte, og om de kunne finde på at reagere på en eller anden måde," husker hun.
Mens hun dengang var træt af som dansker at være i centrum på den måde, glæder hun sig i dag over den erfaring, hun har fået med i bagagen ved at have befundet sig på to så vigtige steder som Udenrigsministeriet og Mellemøsten, mens Muhammedkrisen og sagen om genoptrykningen af tegningerne udrullede sig.
Public diplomacy
Begivenhederne har sat skub i udviklingen af public diplomacy, for eksempel er Udenrigsministeriets kommunikationskanaler til de muslimske lande udbygget, så man bedre kan informere og forklare tingene.
"Det er her, jeg mener, at vi negoter kan gøre en forskel, for det er enormt vigtigt at have en fornemmelse for kulturen i andre lande, især hvis de er meget anderledes," understreger Line Mex-Jørgensen og giver et eksempel fra Jordan. Det dansk-jordanske dialogcenter havde arrangeret et møde, hvor hun og andre danske unge snakkede med jordanske unge om tegningesagen, som de var meget påvirkede af. Selv om de lokale unge var klædt på i jeans og så ud som danskerne, var det tydeligt for Line Mex-Jørgensen, at de havde en helt anden fornemmelse for det religiøse, som de tog meget mere seriøst.
"Det er simpelthen svært for os at forstå, at det kan være så vigtigt med religion i andre lande, men hvis man befinder sig meget i de arabiske lande, er det nemmere at få en forståelse af, at det måske er dumt at sige sådan og en god ide at agere sådan i stedet for," ræsonnerer hun og konkluderer:
"For at komme stereotyperne om religiøs frihed og ytringsfrihed til livs er det vigtigt med dialog, hvor begge parter fortæller, hvorfor man synes, noget er vigtigt, i stedet for bare at holde fast i sit eget og undgå at sætte sig i den andens situation."
Karrieremuligheder
Det er den udveksling på tværs af kulturer, som Line Mex-Jørgensen gerne vil række en hjælpende negot-hånd, og hun er glad for, at hun i sit studiejob lærer at forstå, hvad der kræves, når projekter skal implementeres, og at hun i det hele taget kommer ind i arbejdsgangene i så stor en organisation.
I ministeriet får hun desuden et netværk, som hun vil kunne bruge videre frem, samtidig med at hendes arbejde med at administrere forskellige organisationers projekter giver hende et godt overblik over fremtidige karrieremuligheder.
"Jeg synes stadigvæk, at Udenrigsministeriet er en attraktiv arbejdsplads, men Institut for Menneskerettigheder har også projekter i Mellemøsten og også Kvinfo. Der er flere muligheder, der har åbnet sig for mig, fordi jeg nu ved noget om, hvordan tingene fungerer, og hvem der laver noget i Mellemøsten i det hele taget," understreger Line Mex-Jørgensen.
Negot på Syddansk Universitet
- Negot.-studiet på SDU består af en 3-årig bacheloruddannelse plus en 2-årig kandidatuddannelse.
- Den er sat sammen af sproglig-kulturelle fag og samfundsvidenskabelige/økonomiske fag, og kendetegnet ved, at de færdige kandidater i høj grad arbejder i og/eller med udlandet, ofte inden for marketing.
- Man kan blive negot i en række sprog som engelsk, arabisk eller kinesisk, men også i eksempelvis hotelmanagement eller international turisme.
- Arabisk negot adskiller sig fra de andre sprogretninger ved, at der er et obligatorisk udlandsophold indlagt på tredje år og ved at uddannelsen tager fem et halvt år, da der ikke forlanges forudsætninger i arabisk før man starter.
- På kandidatniveau specialiserer man sig inden for enten Internationale relationer, Human Ressource Management eller Marketing.