Advokatfuldmægtig Shalaleh Momeni. Ikke umiddelbart det navn, man forventer at høre i telefonen, når man ringer til et advokatkontor i København. I den juridiske verden er Mette, Søren, Hanne og Niels nemlig stadig klart i overtal.

Iransk jurastuderende

Det var ikke kun navnet og de mørke øjne, der adskilte Shalaleh Momeni fra de andre studerende på gangene på jurastudiet i København. Også en flugt fra Iran i 1987 som fireårig gjorde hendes vilkår anderledes. For i Danmark havde Shalaleh Momeni ikke en velrenommeret advokatonkel eller en fætter ved domstolene. Og med stor familie bosat udenfor Danmark, var en fremtid i udlandet oplagt. Alligevel valgte hun at sætte kryds ved jura, da hun i 2001 med frisk studenterhue på hovedet skulle vælge studie.

"Jeg har vidst, at jeg ville læse jura siden jeg var syv år. Men jeg har bare også altid tænkt, at det sikkert var mere fornuftigt at læse medicin eller til farmaceut. Studier, der var lettere at 'tage med til udlandet'. Men da det kom til stykket, tænkte jeg, at det gad jeg ikke tænke på, når nu jeg brændte så meget for jura. Og beslutter jeg mig en dag for at flytte, må jeg tage de ekstra kurser, det kræver."

For juristen med anden etnisk herkomst end dansk var jurastudiet dog ikke uden udfordringer.

"Som iraner på jura var noget nok lidt sværere. Ikke så meget sprogligt og forståelsesmæssigt. Men det med ikke at have kontakter - det med ikke at kende færdiguddannede jurister, der for eksempel kunne kigge mine opgaver igennem. Mens det for mange af de andre handlede om indavl 'far er jurist, jeg er jurist', havde jeg ikke noget netværk at trække på."

Shalaleh Momeni blev færdig som jurist i 2007 og har i dag SIRIUS advokater som arbejdsplads. Som født i Iran udgør hun her en minoritet. På arbejdspladsen er flertallet nemlig danskere. Når det kommer til etnisk sammensætning, skiller SIRIUS advokater sig ikke ud. I den juridiske verden er der forsvindende få med anden etnisk baggrund end dansk.

Få med etnisk baggrund

"Domstolene skal repræsentere befolkningen. Men kigger du dig rundt, er der ingen dommere med anden etnisk baggrund end dansk - og kun meget få advokater. Den juridiske verden er meget dansk. Mange borgere med udenlandsk baggrund er i kontakt med retsvæsenet, men kun få uddanner sig inden for området, hvilket giver et unødvendigt skel."

Det fortæller Sona Margarjan, stud.jur og en af kræfterne bag Mangfoldighedsprojektet. Et projekt, hvis overordnede formål er at anspore og opfordre unge generelt og nydanskere i særdeleshed til at deltage mere i den offentlige samfundsdebat. Mere strategisk er formålet at inspirere flere unge nydanskere til at læse jura, så der kan komme en større tilstedeværelse af nydanskere inden for det offentlige system og retsvæsenet i Danmark.

Målgruppen for projektet er studerende ved gymnasium og HF. Det er her, der skal sættes ind, hvis ansøgerbunken skal rumme flere med anden etnisk herkomst end dansk. Og skal der flere unge med anden etnisk herkomst end dansk ind på jura, er der brug for initiativer som Mangfoldighedsprojektet. For mange fravælger jura. Dels fordi de forventer, at studiet er meget nationalt funderet, dels fordi de forestiller sig, at det er svært, hvis man ikke behersker det danske sprog fuldkomment.

Muhammed skal på banen

I dag kan advokatfuldmægtig Shalaleh Momeni nikke genkendende til, at der er udfordringer forbundet med at læse jura, når man som hun ikke har en dansk baggrund. Men det kan lade sig gøre, og hun er meget positivt indstillet overfor idéen med Mangfoldighedsprojektet:

"Jeg synes projektet er en rigtig god idé. Og nok også nødvendigt, hvis flere unge med anden etnisk baggrund end dansk skal læse jura. Der er absolut plads til flere på jura, der hedder Muhammed. Faktisk er der en Muhammed, der sidder som foged i retten under uddannelse som dommer. Det synes jeg er sejt."

Mangfoldighedsprojektet - arbejdsliv på lige vilkår

Bag Mangfoldighedsprojektet står advokatfirmaet Lassen Ricard og SportsgoodsFonden, der sponsorerer projektet. Hovedformålet er at få flere unge med anden etnisk herkomst end dansk til at læse jura. Det skal ske ved, at gymasie- og HF-elever gennem konkurrencer, mulighed for legater og gennem foredrag skal blive motiveret til at vælge jura som fremtidig karrierevej. Et af initiativerne er et såkaldt jura-legat til en nydansk elev i enten gymnasium eller på HF, der i år eller inden for de næste to år vil begynde på jura. Denne elev vil over seks år få et legat på samlet 25.000 kroner. Legatmodtageren vil desuden få faglig hjælp og inspiration hos advokatfirmaet Lassen Ricard ved advokat Steen Lassen.

På nuværende tidspunkt er kun Københavns åbne Gymnasium og Langkær Gymnasium og HF involveret, men tanken er, at projektet skal køre over hele landet.