Indtil nu. For de nye specialeregler betyder, at det velkendte specialepres forsvinder, og at arbejdsgiverne hurtigere får ansat dem, som før i tiden ville bruge tiden på desperat at læse flere bøger, skrive flere afsnit, og udskyde deadline for aflevering. Eller hvad? Er det nu også den fulde sandhed om de studerendes specialeskrivning?

Djøf Studerende har mødt tre nyudklækkede kandidater, Kåre, Dennis og Eva, som har prøvet de nye specialeregler på egne kroppe. Har de nye regler fjernet forventningspresset, og kan de studerende tilpasse sig den nye periode på seks måneder.

Emnegodkendelse bliver udskudt

Kåre Kristiansen har netop været til sin kandidateksamen i sociologi på Københavns Universitet, og nyder nu sommerferien, inden turen går til det norske arbejdsmarked. For Kåre betød de nye regler ikke, at han brugte mere eller mindre tid på selve specialet:  

"For mit vedkommende brugte jeg noget af det sidste semester på at forberede specialet. Om det er reglens skyld ved jeg ikke. Jeg ville have gjort det på samme måde uanset. Reglen betød blot, at jeg brugte tid på at bekymre mig om og sætte mig ind i reglerne. En tid som var unødvendig, da reglerne i praksis ikke havde nogen effekt på, hvornår jeg blev færdig."

Eva Dammas er nyuddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitetscenter, og hendes specialegruppe på tre personer var i høj grad bevidste om at starte i god tid, på trods af de officielt sænkede krav og kortere tidsfrister:

"Vi følte det var mest hensigtsmæssigt at finde en case først, inden vi søgte om emnegodkendelse og dermed påbegyndte 6-månedersperioden, hvilket viste sig at være en rigtig god idé. For det var vanskeligt at finde en skoleforvaltning samt skoleledere og -lærere, som havde tid til os og havde det organisatoriske setup vi skulle bruge, og der gik derfor 3-4 måneder, inden casen var i hus."

Vores tredje kandidat, Dennis Roi Hansen, som også er uddannet i sociologi på Københavns Universitet, mener, at det er vigtigt at være forberedt, inden du underskriver specialekontrakten.

"Jeg synes, at det er en fin ting, at semestret inden eller måske hele kandidatuddannelsen bliver specialeforberedende. Så er man klart bedre forberedt, når man går i gang med den egentlige skriveproces."

Det er således vigtigt for de studerende, at bruge tid udover de fastsatte seks måneder på at forberede specialeskrivningen. En indikation på, at forventningerne til specialet inddrager tid fra andre semester og ferier. Det kan dog også blive for meget, ifølge Eva, som synes, at det ikke er fair, hvis du skal bruge din sidste lange ferie på specialeforberedelse:

"På fag, hvor reglerne ligger fast på 6 måneder, så kan det godt være, at man er nødsaget til det, og det synes jeg ikke er i orden. Men jeg tror der vil være en overgangstid, hvor man føler man ikke kan gøre det på under 6 måneder, og derefter vil dette være naturligt og muligt, i hvert fald på mit eget fag."

Dertil overvejede både Dennis og Kåre at omgå specialereglerne ved at ændre en smule i emnegodkendelsen efter et stykke tid, for derved at få yderligere seks måneder at skrive i. 

Kåre siger:

"Jeg havde overvejet at gøre det, men gjorde det ikke, da jeg i stedet valgte at udskyde min emnegodkendelse. Men emnegodkendelsen var alligevel tilpas vag og langt fra specialets endelige indhold, at jeg sikkert godt kunne have fået det udskudt, hvis jeg ønskede det." Dennis valgte bevidst fra start at lave sin således, at han efter 6 måneder kunne indsnævre sin problemformulering, hvis han ikke fik afleveret.

Forventningspresset forsvinder ikke

På trods af, at de tre nyudklækkede kandidater alle udskød emnegodkendelsen, for at få mere tid til specialet, er de ikke helt enige om, at det velkendte specialepres er blevet mindre. Kåre mener, at der skal bruges tid på at forstå de nye regler, så de ikke bliver en hæmsko for specialeprocessen. 

Så hvis du sidder og håber, at specialepresset forsvinder med de sænkede krav og kortere tidsfrister, er der måske ikke så stort håb forude.  Dennis har erfaret, at det velkendte specialepres ikke er forsvundet.

"Nej presset forsvinder ikke, og jeg synes, at jeg undervejs i specialet er blevet stresset til at foretage nogle forhastede valg i specialeprocessen. For eksempel sådan noget som at begynde at skrive inden jeg har været ordentlig læst ind på emnet. På den anden side synes jeg kontrakten er med til at holde én til ilden, og man bliver tvunget til ikke bare at udskyde specialet, når der er problemer der driller."

Kåre, Dennis og Eva's oplevelser tyder på, at der anvendes forskellige specialestrategier. Du kan enten udskyde din kontraktunderskrivelse, indgå en kontrakt med et "nyt" emne, eller begynde specialeprocessen inden kontrakten er indgået.  

Fakta om de nye specialeregler

• Reglerne for specialeskrivning trådte i kraft i september 2007
• Den studerende indgår en kontrakt om at skrive specialet på seks måneder
• Sker det ikke, dumper man og skal indgå en ny kontrakt med en ny problemformulering
• Den studerende har tre gange i alt
• Nogle studieretninger arbejder med kortere tidsfrister end de seks måneder