To studerende fra Københavns Universitet vendte for en tid Karnovs Lovsamling og bøgerne i forvaltningsret og sociologi ryggen og skrev kontrakt med militærets sprogofficersuddannelse. Det betød, at de på kort tid lærte flydende russisk og arabisk. Men det krævede også benhård selvdisciplin og markant mindre tid til venner og familie
Telefonen skratter. Det er aften. Anders Bang Mønster Hansens stemme lyder ud af røret. Han er på arbejde på den danske ambassade i Moskva. I Rusland ligger ambassaden stille hen, og Anders Bang Mønster Hansen har taget sig tid til at ringe til Danmark. Og tid til at fortælle om, hvorfor han efter at have færdiggjort sin bachelor på jura på Københavns Universitet valgte at bruge to år på at uddanne sig til sprogofficer i russisk.
Ikke for uniformens skyld
”Jeg havde en studiekammerat på jura, der var sprogofficer, og jeg var meget fascineret af hans erfaringer fra Rusland. Og det kombineret med muligheden for rent faktisk at lære et sprog på to år i stedet for de endeløse forløb i gymnasiet med forskellige sprog var udslagsgivende for, at jeg søgte om optagelse på sprogofficersuddannelsen”.
Før Anders Bang Mønster Hansen i august 2008 pakkede kufferten med kurs mod Moskva foregik hverdagen i to år på Svanemølle Kaserne. Det er her, militæret uddanner studerende til sprogofficerer.
Sprogofficersuddannelsen er en to-årig militæruddannelse, hvor de studerende enten lærer arabisk eller pashto, en dialekt der bliver talt i Afghanistan. Efter uddannelsen bruger militæret sprogofficerer som blandt andet tolke og kulturvejledere for militærets udstationerede enheder.
Selvom uddannelsens militære tilhørsforhold er åbenlys, var det ikke for uniformens skyld, at Anders Bang Mønster Hansen valgte at tage en pause fra juraens paragraffer. Når han har brugt timer og atter timer på at lære den komplicerede russiske udtale, er det fordi, sprogkompetencer i russisk sammen med juraen skaber spændende jobmuligheder på sigt:
”Jeg er meget interesseret i international politik, og de her sproglige kompetencer åbner masser af muligheder. Jeg mener, at jeg bliver en bedre kandidat i jura med sproget. At jeg kan levere en mere helstøbt pakke, hvis jeg for eksempel ønsker at arbejde i Udenrigsministeriet eller i det private erhvervsliv. Rusland er et kæmpe marked og bliver et endnu større marked”.
At sprogofficersuddannelsen kan give en bedre Djøf-kandidat, kan Naja Demant nikke genkende til. Også hun valgte i et par år at skifte Københavns Universitet ud med Svanemølle Kaserne. Efter sin bachelor i statskundskab startede hun i 2004 på at læse arabisk:
”Jeg er meget interesseret i Mellemøsten og i arabisk, som jo kan være et ret utilgængeligt sprog. Det er svært at lære. Jeg blev ikke sprogofficer for at få en militær uddannelse. Det primære var sproget. Jeg havde hørt om uddannelsen, og efter en studietur med Statskundskab til Syrien og Libanon var jeg solgt. Jeg mener, at en uddannelse som sprogofficer er et fantastisk supplement til min uddannelse i Statskundskab.”
Tre gange otte-modellen
Det er en hverdag præget af disciplin, der møder de studerende, når de iklædt uniform har deres daglige gang på de militære gange. Anders Bang Mønster Hansen fortæller:
”En del af fortællingen er, at det er meget hårdt. På Kasernen er de selv meget stolte af, at de kører ’tre gange otte-modellen’; otte timers undervisning, otte timers lektier og otte timers søvn. Det er klart, at det ikke efterlader megen tid til venner, familie og kæreste. Jeg måtte prioritere min tid meget hårdt.”
Der er stille lidt tid i telefonen fra Moskva, inden Anders Bang Mønster Hansen fortsætter:
”Studiet har ry for at være en kæreste-killer. I hverdagen lavede jeg lektier til midnat, så jeg kunne tage fri i weekenderne og være sammen med min kæreste. Som heldigvis hang ved”.
Også Naja Demant fortæller, at det er krævende at uddanne sig til sprogofficer:
”Man skal være indstillet på, at man i en periode går ind i en osteklokke og bruger det meste af sin opmærksomhed på uddannelsen. Også tid, men meget opmærksomheden. Men det er altså muligt at tage i biografen eller til en fest ind imellem.”
Selvom sprogofficersuddannelsen kræver væsentligt mere tid end de Djøf-uddannelser, Anders Bang Mønster Hansen og Naja Demant har deres akademiske skoling fra, anbefaler begge uddannelsen, der for dem har været både fagligt og personligt givende. Naja Demant fortæller:
”Selvom det er hårdt, er det også sjovt og sindssygt givende. Jeg har haft mange personlige sejre hen ad vejen. For mig var det blandt andet lidt en sejr, at jeg kunne holde til det fysiske og det militære. At jeg kunne gennemføre de her ting. Og første gang jeg havde en samtale med en arabisk talende person var også en kæmpe sejr.”
Begge beretter også, at mødet med militæret har været positivt. Selvom Anders Bang Mønster Hansen havde valgt at blive militærnægter, hvis han i sin tid ikke havde trukket frinummer, har mødet med militæret været spændende og udfordrende. En opfattelse, Naja Demant deler. Hun understreger dog, at man som studerende ikke må undervurdere eller ignorere den militære del af uddannelsen. For som sprogofficer kan du blive udsendt til en krigszone.
En militæruddannelse
Da Naja Demant næsten havde afsluttet sin uddannelse som sprogofficer i arabisk meldte hun sig i 2006 til frivilligt at tage til Irak:
”Jeg havde lyst til at prøve mig selv af, og jeg havde nok også denne her højtflyvende idé om, at det er godt, hvis der på en udsendelse er sådan nogle som mig, der kan sproget og kan arbejde som kulturformidlere. Men det var meget intenst. Og det var også farligt.”
Naja Demant præciserer, at det ikke skal lyde som om, at det hele er krig, død og ødelæggelse. Men det er en del af det:
”Hvis man bliver udsendt til en krigszone, er det klart, at man kan risikere at dø. Som sprogofficer er man ikke mere beskyttet end andre soldater, og i uniformen ligner man enhver anden soldat. Man har ikke abstraktionsniveau til at forestille sig, hvordan det er, hvis der skulle ske noget farligt – lige indtil den dag hvor der så sker noget, og man opdager at det kan ske for enhver. Det er vigtigt at have med i sine overvejelser, hvis man tænker på at blive sprogofficer”.
Som ansat på ambassaden i Moskva er Anders Bang Mønster Hansen ikke i en krigszone, og ingen hylende sirener afbryder samtalen. Men ved årsskiftet til 2010 skal han seks måneder til Kosovo. Først herefter har han levet op til sin kontrakt med militæret. Og i Kosovo har militæret brug for ham. Anders Bang Mønster Hansen er nemlig en af de sidste sprogofficerer i russisk, da militæret i fremtiden kun vil uddanne studerende i arabisk og pashto.
Uddannelsen: Sprogofficer af reserven
Sprogofficersuddannelsen er en kort videregående uddannelse i enten arabisk eller afghansk (pashto). Tidligere uddannede Forsvarsakademiet også sprogofficerer i russisk.
Det tager to år at blive sprogofficer, og den militære del af uddannelsen foregår i Sønderborg. Her lærer de studerende militære færdigheder som skydning og kortlæsning. Selve sproguddannelsen foregår i København på Svanemølle Kaserne. Udover sprog undervises du i geografi, samfundsforhold og idræt, og du opnår kompetencer i ledelse.
Som sprogofficer forpligter du dig til seks måneders international tjeneste og fire måneders forberedende uddannelse inden de første fire år efter uddannelsens afslutning. Du får løn under studiet.
Optagelse på sprogofficersuddannelsen kræver, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Naja Demant
I foråret 2009 arbejder Naja Demant deltid som underviser i arabisk på Svanemølle Kaserne og søger samtidig et fast arbejde, der kan kombinere hendes arabiske sprogkundskaber med kompetencerne fra statskundskab.
- Marts 2009: afleverer speciale på Statskundskab, KU
- Jan. 2008: Erasmus-ophold i Frankrig
- Sept. 2007: Praktik i Egypten
- Sept. 2006: Starter på kandidatuddannelsen på Statskundskab, KU
- Aug. 2006: Afslutter SPROF uddannelsen
- Juni 2006: Udsendt til Irak
- Maj 2006: Udnævnt til Premier Løjtnant af reserven
- 2004: Starter på SPROF-uddannelsen i arabisk. Først fire måneder på sergentskolen i Sønderborg, herefter Svanemølle Kaserne
- Sommer 2004: BA i Statskundskab, KU
- Sept. 2001: Starter på Statskundskab på Københavns Universitet.
Anders Bang Mønster Hansen
Anders Bang Mønster Hansen skal til efteråret omskoles fra russisk til serbokroatisk, inden han i starten af 2010 skal til Kosovo. Hjemme fra Kosovo er planen at starte på kandidatuddannelsen på Jura, KU, i september 2010.
- 2008-2009: Vagtmester på Den Danske Ambassade i Moskva, Rusland. Udsendt af Udenrigsministeriet
- Sommer 2008: Udnævnt til Premier Løjtnant af reserven
- Sommer 2008: Praktik tre måneder på Natokontor i Ukraine
- 2006: Starter på SPROF-uddannelsen i russisk. Først fire måneder på sergentskolen i Sønderborg, herefter Svanemølle Kaserne
- 2005: BA i jura, KU
- Sept. 2002: Starter på Jura på Københavns Universitet.