De senere år har politikere og uddannelsesinstitutioner skubbet unge studerende ud i verden, så godt de kunne, for at forberede dem på et internationaliseret arbejdsmarked. De studerende skal være bedre til fremmedsprog og til at lære andre studie- og virksomhedskulturer at kende. Der er dog et mindre problem. De studerende bliver hjemme.
De studerende bliver i Dannevang
”Vi har desværre oplevet en stagnation i antallet af studerende, der søger om udlandsophold,” siger studiechef fra Syddansk Universitet, Per Christian Andersen, og gør opmærksom på, at der arbejdes på at øge antallet samt at forbedre vilkårene for de, der drager af sted.
Mange studerende frygter, at de mister tilknytningen til erhvervslivet, hvis de midt i deres studie pakker rygsækken. For nogle er det et valg mellem studiejobbet og udlandsopholdet. Et valg som ikke findes ifølge forskningspolitisk chef for DI, Charlotte Rønhof: ”De studerende har fem-seks år til at prøve flere ting. Det er nok tid til både at prøve et studieophold i udlandet og til at få relevant erhvervserfaring,” siger Charlotte Rønhof, som stiller sig undrende over for en nedgang i antallet af studerende, der vælger udlandsophold.
”Danske studerende har rigtig gode muligheder for at tage til udlandet blandt andet på grund af muligheden for at tage taxameter-penge med,” understreger Charlotte Rønhof.
En opringning til lederen af det internationale kontor på Københavns Universitet, John Edelsgaard Andersen, bekræfter den stagnerende interesse for studieophold i udlandet. ”Vi har oplevet en stærk stigning i indrejsende, men kun en svag stigning i udrejsende. Jeg kan godt nikke genkendende til, at antallet ikke stiger.”
Udlandsophold kvalificerer – myte eller sandhed?
Ifølge John Edelsgaard Andersen er der tre grundlæggende forklaringer på situationen. Studerende med børn, studiejob eller egen bolig kan have svært ved at rykke rødderne op. De enkelte studieretninger bliver mere og mere sammenklemt, hvilket gør det svært at finde tid til udlandsophold eller at få overført merit. Og endelig kan de studerende tvivle på, om der egentlig er så stor tilbagebetaling, som universiteterne siger. Kommer man med andre ord forrest i jobkøen?
Samtidig lever myten om, at udlandsophold er fest og ikke så meget læsning i bedste velgående. Det skyldes blandt andet, at de studerende og universiteterne er for dårlige til at forklare fordelene og det konkrete udbytte et studieophold i udlandet giver.
John Edelsgaard Andersen fra Københavns Universitet er opmærksom på problematikken. ”Vi skal være bedre til at forklare kvaliteterne ved et studieophold i udlandet,” siger han. Og det samme konstaterer Charlotte Rønhof fra Dansk Industri. ”Det er vigtigt at kunne forklare, hvad man fik ud af det. Det er vanskeligt for arbejdsgiverne at forholde sig til. De studerende skal vænne sig til at forklare, hvilke erfaringer de har gjort sig,” siger hun. Men hvilke erfaringer er det, som de studerende skal sætte ord på? Og hvad er det, som nogle af de studerende går glip af? Udlandsfarerne Bo Gareth Calvin Johansen fra Roskilde Universitet og Dorte Stenbæk Hansen fra Københavns Universitet giver svarene.
”Det var en fed oplevelse”
Dorte Stenbæk Hansen er 27 år. Hun fik sin akademikertitel fra sociologistudiet for en måned siden, og er nu ansat i analysefirmaet Oxford Research.
Dorte var et halvt år på University of Bristol i England på hendes fjerde studieår, og kan i et tilbageblik både se de kvalificerende og knap så kvalificerende elementer i turen til udlandet.
”For mig har det for det første været kvalificerende i forhold til sprogkundskaber, hvor jeg har fået meget stærkere kvalifikationer i forhold til især skriftlig engelsk. For det andet har det selvfølgelig været en fed oplevelse, hvor man lærer et andet land og nogle nye mennesker at kende. For det tredje har det givet mig en idé om, hvor forskelligt undervisning kan foregå – også på universitetsniveau.”
Omvendt har den anderledes undervisningsform og det nye læringsmiljø ikke betydet et større fagligt udbytte. Lige med undtagelse af de sproglige erfaringer. Det er til gengæld ikke ensbetydende med, at turen til en smule anderledes himmelstrøg har været forgæves.
”Jeg tror ikke, at man skal undervurdere den motivation, der kan ligge i både at komme ud og hjem igen efter et udlandsophold,” konstaterer Dorte. Også selvom virksomhederne måske ikke vægter det faglige udbytte så højt.
”Det afhænger måske også af, om man er meget målrettet med sin uddannelse, og stort set kun tænker på at gøre det som er bedst i forhold til ens muligheder i arbejdslivet efterfølgende,” siger den
nyuddannede sociolog. Dorte bevarede tilknytningen erhvervslivet efter tilbagevenden til de danske forhold. ”Det er min vurdering, at erhvervslivet ser det som et tegn på, at man har lyst til at opleve, lære nyt og springe ud i nye udfordringer og det vurderes af de fleste som et positiv træk hos en kommende medarbejder. Men hvis jeg skal være ærlig, tror jeg ikke det er så forfærdelig mange andre ting, der kvalificerer ved et almindeligt gennemsnitligt studieophold i udlandet.”
”Jeg spildte ikke otte måneder af mit liv”
Bo Johansen er 28 år, og i gang med specialet på forvaltningsuddannelsen på RUC. Bo var otte måneder i Berlin på Freie Universität, hvor han oplevede en seriøs undervisningskultur og et højt fagligt niveau.
”Jeg har haft nogle kurser og dermed fået kvalifikationer, som der slet ikke var mulighed for at få på mit eget universitet. Derudover er det min erfaring, at det faglige niveau var mindst lige så højt som i Danmark, vurderer Bo, som blev undervist og holdte oplæg på nationalsproget. Det kunne ikke undgå at påvirke de sproglige kvalifikationer.
For Bo er det vigtigt at understrege, at det ikke kun er faglige kompetencer og erfaringer, som han har taget med sig hjem i rygsækken. Den tyske kultur har for eksempel styrket hans interkulturelle kompetencer betydeligt.
”Når man bor og lever i et fremmed land, lærer man en masse uformelle skikke og sprogbrug, og hvordan man ”gør” ting i Tyskland i bestemte situationer. Desuden har jeg fået et betydeligt kendskab til tysk politik og debatter og den slags.”
Samtidig kan ikke-faglige oplevelser ifølge Bo i sidste ende betyde et plus for den enkelte studerende.
”Jeg synes ikke, at man skal undervurdere de personlige oplevelser og venskaber. De er en vigtig del af den enkeltes personlige udvikling og velbefindende. Det kommer også virksomhederne til gode på den ene eller anden måde”. Bo kan godt se fornuften i, at virksomheder efterspørger nyuddannede, som har præsteret i jobsituationer, men er overbevist om, at det er ekstra kvalificerende, hvis du har haft et udlandsophold også. ”Det virker som om, at der er opstået en eller anden forestilling omkring, at studieophold kun er fornøjelse og meget lidt kvalificering. Det er selvfølgelig også fornøjelse, men der er altså også masser af sjov og ballade i dansk studiesammenhæng.”
Det er vigtigt at de studerende ikke udelukkende styrer deres studieliv efter virksomhedernes præferencer, siger den specialeskrivende.
”Hvis den enkelte føler, at man både kan få et fagligt godt udbytte, nogle interkulturelle venskaber og kompetencer, og hvis det ikke forsinker studiet, er der jo nærmest tale om en win-win-situation for den enkelte,” afslutter Bo. Samlet set går anbefalingerne fra de studerende, universiteterne og erhvervslivet i retning af, at flere studerende bør prøve ophold i udlandet i løbet af deres uddannelse. Og på trods af, at du ikke er sikret et stærkt fagligt og personligt udbytte, er der til gengæld gode muligheder for at på opnå netop det. Uden at du nødvendigvis mister tilknytningen til erhvervslivet.