Selvom danskere og ghanesere arbejder side om side på den lille danske ambassade i Accra, Ghanas hovedstad, spiser de to nationaliteter ikke frokost sammen. De spiser på forskellige tidspunkter. Det undrer de tre danske praktikanter, Nynne Bonke, Emil Bruhn Bové og Alice Broeng Andersen, sig en del over. De begyndte deres praktikophold på ambassaden den 1. februar.
”En af de ting, jeg så frem til ved praktikopholdet, var netop at opleve en anden kultur, og derfor føles det underligt, at man ikke spiser frokost på samme tid. Her vil der ellers være en god mulighed for at snakke sammen på tværs af de to nationaliteter”, siger Nynne Bonke, der finder det pudsigt, at der ikke bliver talt engelsk, når vi om torsdagen er samlet til en fælles øl. Det er et sprog, som alle forstår. I stedet for taler danskere og ghanesere hver deres sprog.
Dernæst er de overrasket over, at ambassadens ansatte, mere eller mindre, indplacerer sig i forskellige sociale grupper – alt efter om de er danskere eller ghanesere. De havde en naturlig forventning om, at alle på ambassaden tog del i den samme diplomatiske levestil, og der var et gensidigt ønske om det. Men det er ikke den følelse, de sidder tilbage med.
Lever i to verdener
Forskellene mellem de lokale ghanesere og de hvide udlændinge er endnu tydeligere i bybilledet. De hvide udlændinge lever et high society-liv, der ligger milevidt fra de fattige ghaneseres livsvilkår. Modsat den almindelige ghaneser kører de hvide udlændinge rundt i store firehjulstrækkere og bor i store huse i bestemte områder, barrikaderet bag et stort hegn og chauffører.
”De store forskelle i indkomster i Ghana ser man tydeligt, når man i sin fritid går rundt i byen. Det virker lidt skræmmende på en, da det er meget fjernt fra, hvad man er vant til i Danmark”, siger de tre samstemmende, der også oplever et high society-liv på ambassaden, som de færreste ghanesere har mulighed for at leve.
”For eksempel blev der sendt en mail rundt på ambassaden, om man havde lyst til at deltage i whisky-smagning”, fortæller Emil Bruhn Bové grinende som en illustration på, hvor stor forskel der eksempelvis er på de ambassadeansattes og den almindelige ghaneseres livsvilkår og interesser. Alice Broeng Andersen er enig og supplerer:
”Når vi fortæller de danske ansatte, hvor vi har været, ser de lidt bekymrede ud. Der ville de ikke have bevæget sig hen, og slet ikke ved mørkets frembrud”.
Hun er begyndt at gå til yoga sammen med Nynne Bonke. Og en af grundene er netop, at de ønsker at møde almindelige ghanesere. Emil Bruhn Bové er stadigvæk på overvejelsesstadiet, hvornår han skal genoptage sin fitness-træning – ikke kun for at holde sig i form, men også for at få en snak med de lokale i Accra.
Modsat deres danske kollegaer på ambassaden skal de tre praktikanter selv finde et sted at bo i Accra, og det er til en husleje, der er væsentlig lavere end deres kollegaer. Derfor er det nærmest helt naturligt, at de kommer i tættere kontakt med de lokale ghanesere. En af fordelene ved at være mindrebemidlet, hvis man – altså – anskuer det på den måde.
Ambassadør Stig Barlyngs kommentar til artiklen ”Verden til forskel”:
Ambassadør Stig Barlyng, der næsten har et kvart århundredes afrikansk bagage med sig i Ghana, kan genkende praktikanternes gengivelse af problemstillingen, men finder deres fremstilling lidt firkantet. Deres ideale fordring om Ghana forekommer ham en anelse naiv.
Ifølge den danske ambassadør vil Nynne, Emil og Alice sikkert konstatere i slutningen af deres praktikophold i Accra, at virkeligheden er lidt mere nuanceret. ”Problemstillingen har såmænd ikke så meget med sort/hvid, engelsk/dansk/lokalsprog eller Danmark/Ghana at gøre. For der tales meget engelsk under torsdagsøllen, indtil en mindre gruppe danskere eller ghanesere pludselig bliver fanget i en diskussion med landsfæller – og så smutter den i ren iver. Ghanesere og danskere er lige gode om det. Lidt senere er snakken på engelsk i fuld gang igen”, siger Stig Barlyng. Ifølge Stig Barlyng bunder kantine-problematikken primært i meget forskellige madkulturer. Han siger:
”Smag er forskellig, og den daglige madkultur er meget forskellig. Derfor sker denne opdeling, som man også vil opleve på en arbejdsplads i Danmark med mange medarbejdere af fremmed herkomst, helt af sig selv.”
Til sidst slutter Stig Barlyng af med at konstatere, at der også mellem de lokale medarbejdere er store skel, som blandt andet bygger på job og løn. Altså en slags klassedeling.
”Emil talte om en mail om whisky-smagning, som jeg ikke har set, om som jeg i øvrigt aldrig selv kunne finde på at gå til. Men jeg vil godt vædde en hel del på, at en betydelig del af både de indbudte og de smagende ville være gode ghanesere – og at antallet af whisky-smagere fra den danske ambassade ville ligge tæt på nul”.
Emil Bruhn Bové
Studium: Stud. scient. pol. på Aarhus Universitet – mangler specialet og et fag.
Alder: 27 år.
Begrundelse: Jeg vil gerne prøve at arbejde med bistand for at se, om det er noget for mig. Da jeg har boet i Gambia i knap fire år som barn, ønsker jeg at komme tilbage til Afrika.
Arbejdsområde: Det politiske område.
Konkret udbytte: 20 ECTS-point og SU.
Nynne Bonke
Studium: Stud. polit. på Københavns Universitet – mangler kun specialet.
Alder: 26 år.
Begrundelse: Jeg vil gerne skrive speciale inden for mikrofinansiering. Mit håb er at finde et konkret specialeemne, mens jeg er i Ghana. Og da jeg havde et dejligt arbejdsophold på et ghanesisk børnehjem sidste sommer, søgte jeg derfor en praktikplads i netop Ghana.
Arbejdsområde på ambassaden: Privatsektor Programmet
Konkret udbytte: Ingen ECTS-point eller SU.
Alice Broeng Andersen
Studium: Stud. geograf. på Københavns Universitet – mangler specialet og et par fag.
Alder: 25 år.
Begrundelse: På mit studium har vi haft en del med Ghana at gøre, som har virket inspirerende på mig. Derudover er det ikke mindre interessant, at det er et land, som er inde i en rivende udvikling. Det vil jeg gerne være med til at følge på tæt hold.
Arbejdsområde: God regeringsførelse og menneskerettigheder.
Konkret udbytte: 15 ECTS-point og SU.