Gymnasiereformen er målrettet universiteterne
De unge strømmer til de videregående uddannelser, og det slår også igennem på Københavns Universitet. Universitetet har i år modtaget 20.619 ansøgninger fra 13.858 ansøgere. Det er en stigning på 49 procent i forhold til sidste år og det højeste antal ansøgere de sidste 30 år. En af årsagerne er den nye bonusregel på gymnasierne, der gør det muligt for ansøgere at gange deres eksamensgennemsnit med 1,08, hvis de søger optagelse inden for to år efter afslutningen af den adgangsgivende eksamen. Det kan ifølge Claus Nielsen, chefkonsulent fra Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning på Københavns Universitet, have fået ansøgere, der falder ind under reglen til at vente med at søge til i år, hvor reglen træder i kraft.
Kritikere siger, at gymnasiereformen i højere grad har været målrettet gymnasieelevers forberedelse til universiteterne og i mindre grad til andre uddannelser. Claus Nielsen mener, at kritikken skyldes, at ikke alle søger ind på universiteterne, men konstaterer også, at gymnasiereformen tegner til at blive gavnlig for universiteterne. Studieformen med tværfaglige projekter og synopsiseksamener er god forberedelse til livet som universitetsstuderende.
Den første årgang efter reformens indførelse var lidt af en prototype. Blandt andet var der en række studieretninger der indeholdte fagkombinationer, der ikke matchede adgangskravene på universiteterne. Den anden årgang som udmønter sig i dette år har et bedre match med adgangskravene, som Videnskabsministerium og universiteter også har lempet. Et tegn på at der er en god dialog mellem universiteterne og gymnasiesektoren, mener Claus Nielsen.
Gymnasiereformen har medført mere selvstændighed og selvdisciplin blandt nye studerende, og han mener, at det har været nødvendigt at gøre op med det ”gamle” gymnasium som rettede sig mere mod et industrisamfund end et moderne videnssamfund.
Alt i alt virker det som om, at de nye studerende er bedre forberedt end nogensinde på universitetsopholdet. Men hvad siger den kommende og snart uddannede studerende selv?
Cathrina på 20 år skal begynde på statskundskab, og en efterhånden erfaren studerende, Morten, skal skrive speciale til august. Djøf Studerende har sat de to stævne for at udveksle erfaringer og gode råd. For hvad er forventningerne til mange års studietid? Og hvilke erfaringer har man gjort sig ved studiets afslutning?
Tidligt universitetsfokus
I en café på Christianshavn en regnvejrsvåd tirsdag fortæller Cathrina om gymnasiereformens positive indvirkning på hendes valg af studie. Cathrina er en del af den nye generation af studerende efter gymnasiereformen trådte i kraft. I forhold til overgangen til universitetsstuderende mener hun, at gymnasiereformen med mange tværfaglige projekter og synopsiseksamener har været gavnlig for hendes studieparathed. Det har i hendes øjne kun været nødvendigt med ét sabbatår, og hun ville egentlig gerne have søgt ind på universitetet tidligere, hvis adgangskravene passede til hendes karakterer.
Inspirationen til at søge ind på statskundskab blev givet af en censor under den sidste eksamen i gymnasiet, men gymnasiereformen tvang Cathrina til tidligt at fokusere på fremtiden.
”Jeg tror på at den nye gymnasiereform har gjort meget for min studieparathed. Den er mere studieforberedende end noget andet. Især på grund af tværfaglige projekter og synopsiseksamener som også benyttes på universiteterne.”
Cathrina er velforberedt. Hun har planlagt hendes studietid, og researchet hvilke muligheder hun har. Studieforløbet frem til overbygningen er allerede blevet planlagt, hvor en ansøgning til sprogofficerskolen venter.
”Jeg kan forestille mig jeg ændrer mening om tre år, men jeg kan godt lide at have en plan for studieforløbet. Jeg ved ikke hvor jeg er om fem år.”
Miljøet er afgørende
Studieplanen er således allerede på plads, og selvom hun ikke er sikker på om planerne holder, har hun en opfattelse af at éns første ”rigtige” job kan være afgørende for resten af karrieren. Det vigtigste for Cathrina er imidlertid et godt studiemiljø. Den store omvæltning fra gymnasium til universitet kan være stor, og det kan være særdeles vigtigt at engagere sig aktivt i et studiemiljø, da flere studerende føler sig ensomme mens de kigger i bøgerne. Ifølge Danske Studerendes Fællesråd er mellem 30 og 40 procent af de studerende ofte, eller af og til, ensomme.
Cathrina fik i slutningen af interviewet muligheden for at spørge om gode råd fra den næsten statskundskabsuddannede Morten Svane på 33 år, der vil færdiggøre sit speciale på Københavns Universitet i efteråret 2009.
”Jeg vil gerne vide, hvordan han har kombineret studierejser med studielivet. Jeg vil gerne opleve en masse – et semester i udlandet. Statskundskab har jo forskellige udvekslingsaftaler med universiteter i udlandet, og jeg har ikke lyst til at gå død i bøgerne efter fem år udelukkende på universitetet.”
Udlandsophold godt for disciplinen
Morten har været glad for udlandsophold. Han har selv arrangeret studierejser for statskundskabs-studerende til Mellemøsten og Afrika, og kender betydningen af et godt studieliv ved siden af bøgerne. Samtidig har de mange studierejser gavnet studiedisciplinen, selvom det var vigtigt med en tidsplan med planlægningen af studierejser oveni specialeskrivning.
”Det er jo et stort projekt, så jeg forventede, at man undervejs ville blive lidt træt af det hele. Det var derfor vigtigt at komme godt i gang og få lavet en tidsplan. Jeg har også haft glæde af at tage ud at rejse en måned, da jeg var kommet ca. 1/3 ind i specialet. Så var jeg helt frisk på det hele igen da jeg kom hjem. Men det kræver selvfølgelig lidt selvdisciplin at tage væk.”
Frihed til at vælge
Cathrina havde en fornemmelse af, at det første job kan være afgørende for den fremtidige karrierevej. For Morten har valget af statskundskab været præget af muligheden for at kunne vælge på jobhylderne.
”Folk der har læst statskundskab kan søge mange forskellige jobs, og det var en frihed der tiltalte mig. Det der lå efter uddannelsen var klart det vigtigste for mig. Fem år er ikke så længe. Nu har jeg tilfældigvis syntes at studiet var ret interessant, så det var jo ret heldigt.”
Morten har imidlertid ikke målrettet sit speciale specifikt til erhvervslivet og et fremtidigt job. ”Jeg målretter ikke specialet. Faktisk skriver jeg om noget, jeg sandsynligvis ikke kommer til at arbejde med. Jeg skriver om EU, og har ingen intentioner om at tage til Bruxelles at arbejde. Jeg synes bare det er spændende at skrive om. Det skal nok lykkes at få et godt job alligevel.”
Brug mulighederne
Samlet set har det for Morten været vigtigt at engagere sig i ”andre ting” som fx studierejser og praktikophold, for den faglige ballast skulle nok kunne erhverves.
”Det jeg har fået ud af at læse statskundskab er først og fremmest det at kunne sætte mig ind i store mængder stof hurtigt og at være god til at danne mig et overblik. Selv om det er rart at have en baggrundsviden, tvivler jeg på, at jeg får brug for mange af de specifikke ting vi har lært. Jeg har haft meget ud af at have studiejob og være i praktik, så det kan jeg varmt anbefale folk. Det er godt at prøve at komme lidt ud at arbejde, og mærke hvordan det er,” afslutter Morten.
Fakta:
Hvor mange flere studerende har søgt ind?
Københavns Universitet har i år modtaget 20.619 ansøgninger fra 13.858 ansøgere. Det er en stigning på 49 procent i forhold til sidste år og det højeste antal ansøgere de sidste 30 år.
Hvem skal Cathrina studere sammen med?
Antal studerende i alt: 1562
- heraf kvinder: 693
- heraf mænd: 869
Antal optagne i 2008: 195