BRUXELLES. Fra næste år forkorter EU sin optagelsesprocedure, den såkaldte concours, så håbefulde EU-aspiranter hurtigere kan få fingrene i en fast stilling i en af EU’s institutioner. Mange nuværende ansatte i EU-Kommissionen har imidlertid startet deres karriere gennem uformelle netværk, de har bygget op fra bunden, typisk ved at arbejde som praktikant eller vikar.
Én af dem, der er gået den vej, er 29-årige Tobis Gräs, der som nyuddannet statskundskaber tog til Bruxelles for tre år siden. Med både Københavns Universitet og Europakollegiet på CV’et fik han da også hurtigt et job som praktikant – i EU-slang kaldet stagiaire – i Kommissionens Generaldirektorat for Kultur og Uddannelse.
”Hvis man vil gøre alvor ud af en karriere i EU-Kommissionen, så kan det være en fordel at komme af sted, før man bliver for etableret. Jeg kunne egentlig have tjent mere derhjemme som nyuddannet, hvor jeg kendte arbejdsmarkedet. Men det gav mig nogle nye muligheder at blive praktikant i Bruxelles,” forklarer han.
Fra praktikant til ansat
De næste seks måneder arbejdede Tobis Gräs nemlig med en kommunikationskampagne i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog. I modsætning til de mange myter om, at praktikanter i EU mest af alt laver kaffe og kopierer, så fik han fra starten ansvar for at tilrettelægge kampagnen og finde store europæiske kulturpersonligheder, som kunne være ambassadører for den. Den nøglerolle fik afgørende betydning, da hans praktikperiode var slut.
”Efter jeg stoppede, manglede der folk til at arbejde med kampagnen, og da var det en fordel, at jeg allerede havde siddet med området. Det betød, at jeg blev ansat midlertidigt bagefter,” forklarer han.
Præcision alfa og omega
Det følgende år fortsatte Tobias Gräs i Generaldirektoratet for Kultur og Uddannelse. I løbet af året gik han op til den prøve, som kontraktagenter – de tidsbegrænsede stillinger i EU – skal bestå for at blive ansat. Han bestod, og i dag sidder han i Generaldirektoratet for Erhverv og Industri, hvor han arbejder med kommunikation af EU’s rumprogram.
”EU-arbejdet er sjovt, fordi det involverer så mange forskellige aktører. Man lærer også, hvor vigtigt det er at kommunikere præcist. Alene på mit kontor er vi syv nationaliteter, så der kan let opstå misforståelser,” forklarer han.
En social base
Både på det faglige og sociale plan kan et netværk i Bruxelles altså være til stor nytte, påpeger Tobias Gräs.
”Man lærer som midlertidigt ansat meget om, hvordan de forskellige institutioner i EU fungerer, og netværket er især en fordel socialt. I starten kan det være svært at finde rundt, og så er det godt at have nogle til at vise vej,” siger han.
Hans erfaring viser også, at en EU-karriere ofte afhænger af, hvor i livet man befinder sig.
”De fleste kommer til Bruxelles enten som ung og uden familie, eller også har de familien med og er udsendte til Bruxelles gennem et ministerium, fx som national ekspert. Hvis det er Kommissionen, man vil, så kan jeg kun sige jo før, jo bedre, lyder det fra Tobias Gräs.