Ikke mindre end seks studerende fra Aalborg Universitet (AAU) måtte i løbet af 2008 holde et eller flere semestres ufrivillig pause fra studierne. Samtlige af de bortviste studerende havde gjort sig skyldige i plagiering af egne eller andres tekster i eksamensopgaver eller afleveringer. En tendens der også ses på andre danske uddannelsesinstitutioner, eksempelvis Copenhagen Business School (CBS), hvor halvdelen af de studerende kender til eksempler på snyd, men hvor man ikke har for vane at smide de studerende ud af den grund.

Da en CBS-studerende på et studienævnsmøde for et par år siden gjorde opmærksom på, at omfanget af snyderi blandt handelshøjskolens 15.000 studerende var alarmerende højt, igangsatte prodekanen for uddannelser og studieleder for HA Almen Erhvervsøkonomi, Sven Bislev, en undersøgelse af omfanget af snyd blandt de 1500 studerende på HA Almen. Resultatet var chokerende: Omtrent halvdelen af de studerende kendte til konkrete eksempler på snyd, herunder plagiering.

"Hovedteknikken er at kopiere tekster, som de studerende finder på Internettet", siger Sven Bislev. "Den slags snyd bliver kun fanget, hvis man gør det kluntet".

Ulykkelige, menneskelige konsekvenser

Syv ud af tolv disciplinærsager sidste år på AAU handlede om plagiering, mens det på CBS var 22 af i alt 36 indberettede sager.

De seneste to år har Udvalget til beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA), der er et udvalg under Akademikernes Centralorganisation, som varetager akademikeres interesser med hensyn til immaterialret, holdt årlige symposier om plagiering. Ifølge formanden for udvalget, Morten Rosenmeier, der er lektor i ophavsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet (KU), skyldes udvalgets nyvakte interesse for plagiering dog ikke, at der er mere snyd blandt studerende og akademikere i dag end tidligere.

"Plagiering har været der siden antikken og har altid ødelagt menneskers liv. Måske har internettet gjort problemet større, men vi sætter fokus på det, fordi det er så skrækkeligt et problem med enormt ulykkelige, menneskelige konsekvenser. Og fordi oplysning om plagiering er den bedste kur mod problemet", siger Morten Rosenmeier.

Tyveri af åndelig virksomhed

Plagiering omfatter ikke kun kopiering af andres tekster fra eksempelvis internettet. En bred definition lyder, at "plagiering er at bruge en andens tekst som sin egen uden at lave præcise kildehenvisninger", fremgår det af hjemmesiden stopplagiat.nu, der er sat i verden af Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Forskningsbiblioteksforenings Forum for Brugeruddannelse for netop at forebygge plagiering hos studerende.

Ordet tekst henviser her ikke kun til sætninger, men til et bredt spektrum af blandt andet ideer, billeder, grafer, e-mails, musikstykker, etc., og selvom plagiering blandt de studerende ifølge Sven Bislev handler om at være for hurtig til at trykke Ctrl-c efterfulgt af Ctrl-v, er begrebet ikke opstået med hverken computer eller Internet.

Allerede omkring år 0 blev ordet ifølge Adjunkt ved det Juridiske Fakultetet på KU, Clement Salung Petersen, brugt af den romerske digter, Marcus Valerius Martialis, når nogen stjal hans digte. Ordet kommer fra udtrykket for at bortføre og sælge mennesker - plagium.

"Derfor lå der selvfølgelig en stærk moralsk signalværdi i at bruge ordet plagiat, der i den betydning kan siges at betegne tyveri af åndelig virksomhed", sagde Clement Salung Petersen på UBVA's symposium i oktober 2008.

"Jurastuderende snyder ikke"

Udover at kopiere tekster, eksempelvis fra internettet uden at angive kilden - hvilket er den mest normale form for snyd - plagierer nutidens studerende ifølge Peter Frederiksen, fuldmægtig i Studieforvaltningen på AAU, ved at indlevere opgaver, der er skrevet af andre eller opgaver, hvor den studerende plagierer sine tidligere opgaver.

Det er ikke kun studerende, der bliver fristet til at snyde, også forskere har nogle gange fingrene for langt nede i andres tekster. På Juridisk Fakultet på KU har man oplevet, at en ph.d.-afhandling var et plagiat af et speciale, som den ph.d.-studerende havde været vejleder på. Men ifølge Morten Rosenmeier er omfanget af plagiering ikke særlig stort på Jura.

"Jeg har kun haft mistanke til en studerende én gang", siger Morten Rosenmeier. Han kalder de jurastuderende artige, men mener også, at fagets særlige karakter - at det hovedsagligt handler om dansk lovgivning - gør det sværere at plagiere.

"Man kan ikke google udenlandske opgaver og oversætte dem til dansk", siger Morten Rosenmeier.

Ifølge Peter Frederiksen, er der især problemer med plagiering på de fag, der udbydes på engelsk. Det skyldes især, at de fag ofte har mange udenlandske studerende, der kommer fra en anden akademisk tradition.

Esmanns deroute

De fleste husker nok, da Berlingske Tidende i 2004 afslørede den ellers anerkendte journalist og forfatter Frank Esmann med fingrene i kagedåsen. I sin bog Kissinger, der var et portræt af den tidligere amerikanske udenrigsminister, Henry Kissinger, havde Fransk Esmann ifølge kritikere skrevet flere passager direkte af efter en 12 år ældre bog, Kissinger - A Biography af Walter Isaacson. Esmanns bog nåede kun at udkomme i et par tusinde eksemplarer, inden forlaget trak den tilbage. Lektor ved Aarhus Universitet, Steffen Krogh, påviste dengang 374 tilfælde af afskrift fra Walter Isaacsons bog, mens lektor i Ophavsret ved KU, Morten Rosenmeier, afviste, at de ophavsretlige krænkelser var så store, som Steffen Krogh mente.

"Der er tilfælde i bogen, men nogle steder er påstanden ikke korrekt, andre steder er krænkelsen kun videnskabs-etisk", citerede blandt andre Berlingske Tidende dengang Morten Rosenmeier for at sige. Men på trods af Rosenmeiers forsvar og på trods af, at Walter Isaacson valgte ikke at lægge sag an mod Esmann for plagiering, klæber beskyldningerne fra dengang alligevel til Frank Esmann. Det viser en google-søgning på hans navn eksempelvis.

"Vores konsekvente politik er en succes"

Når en studerende på AAU bliver grebet i at plagiere er det - afhængig af grovheden - praksis at sende den studerende væk i et eller flere semestre. I 2007 blev ti studerende relegeret, det vil sige bortvist, fra universitetet i et eller flere semestre. I 2008 var det seks studerende. De tilsvarende tal for Djøf-studerende er fem og en, og plagiering er den eneste årsag til relegation fra AAU. Andre straffe for at plagiere er en advarsel eller bortvisning fra eksamen.

På CBS kender prodekan Sven Bislev ikke til, at studerende er blevet smidt ud på grund af plagiering.

"Så skal det være meget slemt. Den studerende skal have gjort meget for at dække over snyderiet, eller der skal være tale om en meget betydningsfuld præstation", siger han.

Ifølge Preben Sørensen, studiechef på AAU, virker straffene for plagiering forebyggende:

"Det er en stor fristelse for alle studerende at snyde, og vi vil gerne hjælpe de studerende til ikke at gå ind i den slikbutik", siger Preben Sørensen. De seneste ti år har universitetet kvitteret med en bortvisning i tilfælde af snyd.

"Vores konsekvente politik er en succes, og straffene er forebyggende", mener Preben Sørensen og fremhæver, at selvom Internettet - og dermed de bedre muligheder for at skrive andres tekster af - først har vundet hævd i løbet af de seneste ti år, har universitetet haft samme antal plagiatsager i hele perioden.

"Vi betragter det sådan, at vores plagiatpolitik har virket, fordi antallet ikke er steget, selvom muligheden for at snyde er blevet bedre", siger Preben Sørensen.

250 sager på Juridisk Fakultet

Med sine 19 sager om plagiering i 2007 og syv sager i 2008 ser det ud som om, studiechef Preben Sørensen har ret i, at AAU's konsekvente plagiatpolitik virker. Men da journalist på Kristeligt Dagblad, Dorte Remar, i oktober 2008 citerede Preben Sørensen, for at sige, at universitetet havde mellem 20 og 30 sager årligt om plagiater, blev hun kontaktet af en underviser på universitet, der mente at tallet var langt, langt højere. Ifølge underviseren var der tale om plagiering i mellem 25-30 procent af opgaverne. Det afviser Preben Sørensen og dekanen for det samfundsvidenskabelige fakultet, Allan Næs Gjerdig.

"Det virker usandsynligt, at det er så mange. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at der er studieledere, som ikke indberetter studerende, men jeg har ikke nogen bekræftet mistanke om det", siger Preben Sørensen.

Men da Juridisk Fakultet ved Universitet i Bergen i foråret 2008 fik et nyt softwareprogram, der kan sammenligne de studerendes tekster med tidligere opgaver og tekster på nettet, fandt universitetet ikke mindre end 250 tilfælde af plagiering siden efteråret 2006. I de fleste tilfælde havde de studerende skrevet af efter hinanden eller ældre studerende.

"Det tyder på, at der er ved at udvikle sig en ukultur blandt en del af de studerende, og det er fuldstændig uacceptabelt", sagde Universitetet i Bergens rektor, Sigmund Grønmo, dengang til Bergens Tidende.

Plagieringssoftware på vej til CBS

Ifølge Sven Bislev fra CBS fylder problemet med plagiering på alle læreanstalter.

"Hvis man tror, man ikke har problemer, er det fordi, man ikke har opdaget det", siger han, men understreger også, at der er større risiko for plagiering på de store hold med 50-100 studerende, som er normen på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Underviseren kender ikke de studerende, som til gengæld føler sig anonyme og mindre ansvarlige. Derfor handler det om at ændre de studerendes holdning til den akademiske etik, og det sker på CBS gennem en udvidet introordning, hvor kurser og forelæsninger skal give de studerende en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde akademisk. Samtidig forbedrer CBS dens mentorordning og giver mere oplysning om reglerne for plagiering, og endelig er handelshøjskolen ved at indkøbe plagieringssoftware ligesom Universitetet i Bergen. Processen bliver dog bremset af Videnskabsministeriet, der ikke vil tillade, at skolen kræver, at de studerende afleverer deres opgaver digitalt, hvilket er nødvendigt for at kunne bruge plagieringsprogrammet.

"Samtidig overvejer vi, hvordan vi skal organisere det. Det tager jo en masse tid at lave kontrol af alle opgaver, og måske skal det bare være stikprøvekontroller", siger Sven Bislev fra CBS. Man kan kun krydse fingre for, at det nye plagieringssoftware på CBS giver mindre beskæmmende resultater, end det gjorde i Bergen.