God eller dårlig besvarelse? Svært at vurdere for Line Jessen og Morten Jakobsen, der afleverede næsten ens besvarelser, men fik to vidt forskellige karakterer, som var det ugens Lotto-tal. Skidt, siger ekspert i læring, mens den ansvarlige for bedømmelsen, Irene Nørgaard, mener, at de studerende går for meget op i karakterer og burde se indad, før de kræver udadtil. Det er svært og dyrt at gøre noget ved problemet, erkender studieleder Anne-Dorte Bruun Nielsen.
Helt hen i vejret
På Aarhus Universitet læser Line Jessen og Morten Jakobsen jura på andet år. I efteråret fulgte de undervisningen i familieret for omgængere for at kunne bestå reeksamen i faget. De løste en opgave sammen og skrev indholdsmæssigt identiske besvarelser, men afleverede hver for sig. De to, der hver især rettede opgaverne, var ikke enige. Underviseren i faget, professor Irene Nørgaard, vurderede besvarelsen til 02, mens den eksterne lektor gav 10 til den anden, tilsvarende besvarelse.
Morten Jakobsen mener, det er forkasteligt:
"Det er jo helt hen i vejret, at der kan være så stor uenighed om en opgave er god eller dårlig. Det er trods alt første år af studiet."
Han nævner et eksempel på en grotesk forskel i de to retteres vurdering, der kun forvirrede. I hans besvarelse skrev den eksterne lektor: Flot bemærket, og godt at du kommer omkring det. Samme afsnit i Line Jessens opgave havde Irene Nørgaard valgt at kalde for vås uden at forklare nærmere.
"Det kan godt være, at det bare er en øvelsesopgave, og at rettelserne foregår mere grundigt til eksamen, men det er ikke første gang, hvor jeg og andre oplever, at næsten ens besvarelser vurderes meget forskelligt. Til eksamen kan censor måske hive en karakter op, men hvis en underviser har et meget lavt niveau, så går det ud over de studerende," beklager Morten Jakobsen.
Line Jessen mener, at øvelsesopgaver bør blive grundig rettet og bedømmes præcist, hvis de skal give mening for hende at lave:
"Øvelsesopgaver viser, hvor man står. Kan jeg mit stof eller kan jeg ikke? Det aner jeg ikke efter den her øvelse," siger hun.
Kig ikke på karakteren
Det er uacceptabelt, den ene retter en opgave til 10 og den anden 02, når de er stort set ens. Det slår professor Irene Nørgaard fast og beklager, at det netop er sket for hende og en kollega.
"Det er ikke i orden med så stor uenighed," siger hun og forklarer årsagen: Det skyldes, at de eksterne opgaverettere var nye og uerfarne på trods af, at de får en vejledning at rette efter. Desuden kan det være svært at få kompetente jurister uden for instituttet, der vil rette opgaver for næsten ingen penge.
Irene Nørgaard understreger, at de studerende generelt fokuserer for meget på karakteren i stedet for at lære af den feedback, de nu engang får.
"Jeg plejer at sige, at de ikke skal hænge sig i karakteren, men interessere sig for det, de får at vide er rigtigt og forkert i deres opgave, og hvordan de skriver rigtigt, når jeg gennemgår opgaven i undervisningen."
Studerende skal se indad
De studerende, der bruger kort tid på opgaven, kan ikke kræve samme feedback, som dem, der bruger lang tid, mener professor Irene Nørgaard:
"Man skal som studerende yde noget for at kunne kræve en grundig feedback. Hvis jeg skriver vås i en opgave, så er det fordi, det skrevne ikke giver mening, og det skyldes typisk, at den studerende ikke har taget opgaven alvorligt."
Hun mener, at visse studerende burde se mere indad i stedet for at stille krav udadtil.
"I de her år er problemet, at flere studerende stiller for få krav til sig selv. Der er færre, der afleverer opgaver end tidligere, og mange tillader sig kun at lave halvdelen af et opgavesæt. Hvis man skal ud og tage 2.000 kr. i timen for at rådgive nogen, så skal man tage sit fag seriøst. Gruppen af studerende, der ikke gør det, er blevet større," beklager hun.
Feedback bør opprioriteres
Studerende lærer mest af selv at bøvle med stoffet og derefter få konkrete og begrundede tilbagemeldinger. Det forklarer Torben K. Jensen, der er leder af Center for Læring og Uddannelse på Aarhus Universitet og som har lavet en studiemiljøundersøgelse, som viser at studerende i høj grad efterlyser bedre feedback.
Hvis det i et læringsperspektiv skal give mening for studerende at lave øvelsesopgaver, skal det være synligt, hvad der trænes, testes og måles og efter hvilke kriterier. Det skal stå klart, hvad der er brugt for meget og lidt energi på i opgaven - både positivt og negativt, forklarer han.
"Det er simpelthen ikke nok blot at sætte flueben eller skrive 'godt' eller 'vås'. Det er ikke konkret feedback."
Torben K. Jensen foreslår at opprioritere feedback i forhold til forelæsninger og anden gennemgang af stof, og at man involverer studenterundervisere og medstuderende i at give tilbagemeldinger.
Eksemplet ovenfor med de vidt forskellige bedømmelser af ens besvarelser, kunne ifølge Torben K. Jensen imødegås ved at koordinere og snakker med dem, der skal rette opgaver.
"Det er en del af undervisningsforpligtigelsen, og det vælter ikke budgettet."
Vi kommer aldrig problemet til livs
Studielederen på Jura Anne-Dorte Bruun Nielsen er enig i, at feedbacken og pålideligheden af karakterer i øvelsesopgaver halter. Men hun tror ikke, problemet helt kan undgås.
"Jeg kan selv huske problemet fra min studietid. Fire flueben og et 8-tal. Hvorfor fik jeg lige det? Det er noget skidt, men jeg ved ikke hvad, vi skal gøre ved det. Juraverdenen er en gummiverden uden entydige svar, og dommere er jo også uenige i mange afgørelser," siger hun og understreger, at man aldrig får en lige så grundig bedømmelse af øvelsesopgaver som til eksamen, fordi der ikke er råd til det. Hun henviser i øvrigt til en studiemiljø-gruppe, der skal se på problemet i løbet af foråret:
"Vi har nedsat en gruppe, der skal se på, hvordan vi kan forbedre feedbacken. Så må vi se, om vi kan finde på en anden måde at gøre det på, der minimerer risikoen for så forskellige karakterer som 02 og 10 for ens besvarelser."