Forberedelse

Forberedelsen af en præsentation er alfa og omega, hvad enten du har fem minutter eller dage og uger til det.

Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, hvem din målgruppe og publikum er. Det betyder meget, hvem du skal holde oplæg for. Er det dine medstuderende, en universitetsprofessor i selskab med en hyggeonkel med betegnelsen censor, eller måske din kommende arbejdsgiver?

Det handler nemlig om at appellere til målgruppens værdier for at skabe en positiv stemning omkring oplægget. Går opgaven ud på at holde et oplæg for dine medstuderende, vil det være en dårlig taktik at tale begejstret for nedskæringer i SU'en, mens du møder op i dit stiveste puds og fremstår meget distanceret. Skal du derimod fremlægge et notat for din arbejdsgiver og fremstå seriøs og engageret, bør du nok ikke vælge de mest baggy jeans lige den morgen.

Når det faglige er på plads, og målgruppen er defineret, skal du gøre op med dig selv, hvilke hjælpemidler du har brug for. Da det er de færreste af os som er i besiddelse af en ufejlbarlig klæbehjerne, skal du overveje mulighederne, som spænder fra et fuldt manuskript til stikordskort og mind maps. Valget er individuelt og afhænger af smag og behag. Bruger du det fulde manuskript, er det en god idé at markere overskrifterne med en highligher, da det er dem du skal støtte sig til, og ikke brødteksten.

Væk interessen hos tilhørerne

Når du skal lave en mundtlig præsentation, kan du ofte med fordel benytte dig af omvendt kommunikation. Det går ud på, at du indleder med noget af det bedste, du har - måske endda konklusionen, for at fange tilhørernes opmærksomhed. Princippet kendes fra nyhederne på tv, hvor det gælder om at få opmærksomheden fra start af, hvorefter pointerne bliver uddybet.

Starten på præsentationen skal være stærk og medføre, at tilhørerne får lyst til at høre mere. Undgå et langt tilløb med detaljer såsom dit navn, hvorfor du står her i dag, og hvorfor du lige har valgt det, du nu har valgt at snakke om. Undgå også at komme med undskyldninger om, at du ikke er ordentlig forberedt - hvad enten du er det eller ej. Ellers er dommen allerede afsagt - censor eller dine medstuderende har allerede lukket ned for lytteklapperne, og skrevet henholdsvis et nul eller nogle fede kruseduller på blokken.

Fasthold opmærksomheden

Klokken nærmer sig 14.30, og du skal på om 15 minutter. Allerede her møder du som oplægsholder den første udfordring. For hvad enten der sidder en censor eller andre studerende, så er det oplægsholderens opgave at fastholde deltagernes opmærksomhed. Her bør du have opmærksomhedskurven i baghovedet. Udviklingen i tilhørernes opmærksomhed ændrer sig nemlig i løbet af dagen:

• Morgen: De færreste er friske, og det er en ekstra udfordring for oplægsholderen
• Formiddag: Her er de fleste omvendt friske, og opmærksomme
• Efter frokost/måltider: Her vil deltagerne typisk være sløve, hvilket stiller ekstra krav.
• Eftermiddagen: Her har deltagerne brugt det meste af deres energi - og det stiller også store krav.

For at vende kurven er der forskellige tricks, du kan benytte sig af. Det ene udelukker ikke det andet, og prøv at planlægge brugen af dem hjemmefra. Så du også har opmærksomheden de sidste fem minutter:

• Du kan ændre stemmeføringen - undgå den monotone stil
• Brug kropssprog - find en god stilling med balance i benene, og brug kroppen og armene til at illustrere dit oplæg
• Start en dialog med tilhørerne
• Gimmicks - tag for eksempel en globus med, hvis du skal fortælle om noget, der foregår i udlandet
• Brug eksempler som tilhørerne kan relatere til fra dagligdagen
• Læg pauser i oplægget - en kort pause kan tit kvikke op
• Forbered øvelser som involverer tilhørerne.

Håndter nervøsiteten

Mange oplever, at være nervøse inden de skal på. Det er helt normalt og gælder for de fleste. For nogle er det imidlertid en hæmsko, som kan resultere i en blokade og ende i en social fobi.

Derfor er det vigtigt at gøre dig klart, hvilke faktorer som gør dig nervøs, og tænke over konsekvensen og løsningen på problemet. Ofte er løsningen enkel og lige til. Er du eksempelvis bange for, at den sorte klap går ned, så kan et fuldt manuskript være løsningen. Så har du noget at falde tilbage på. Mange frygter også tilhørernes reaktion, hvis man får brug for et øjeblik til at genfinde talerytmen. Også her må man prøve at være realistisk; hvor tit har en forelæser på universitetet ikke haft en sådan kort pause i talestrømmen? En kunstpause vil kun opleves helt naturligt - og slet ikke blive bemærket af tilhørerne. En vis grad af nervøsitet vil der højst sandsynligt altid være tilbage i kroppen, og det er ikke noget at være bange for - tværtimod holder det ens opmærksomhed skærpet, og er med til at sørge for, at man er mere "på", når det gælder.