Da Jane Øhle sidste november fik muligheden for at komme til Miami og stemme dørklokker for Obama, sprang hun til med det samme.
"Der var mulighed for at skrive historie - USA kunne vælge sin første sorte præsident. Og så var jeg i øvrigt enig med Obama, så derfor havde jeg en ekstra interesse i at tage over og promovere ham," forklarer hun og fortsætter:
"Så da tilbuddet kom, skulle jeg selvfølgelig over og føre valgkamp for Obama." Turen til USA, der var et hovedprogrampunkt for Radikal Ungdom i 2008, blev arrangeret af en række radikale unge, som havde kontakt til Obamas kampagne-kontor i Miami. De gav Jane og 25 andre radikale ungdommere, efter først til mølle princippet, mulighed for at komme over og "campaigne" for Obama. Starten på turen fik dog en lettere kaotisk start.
"Der var glippet noget i kommunikationen. Koordinatorerne på Obamas kampagnekontorer havde hørt om en gruppe danskere, men havde ikke helt troet på det. Men de var ellevilde, da vi kom 25 danskere og fik ret hurtigt fikset noget arbejde til os."
Grænseoverskridende
Jane og de 25 andre unge radikale fik til opgave at stemme dørklokker for Obama. Noget de havde trænet hjemmefra med et medlem fra Radikal Ungdom, der tidligere havde været i USA og føre valgkamp. Alligevel var det ret grænseoverskridende at skulle stå i et fremmed land og ringe på folks dør i virkeligheden.
"Vi gik i nogle grupper på tre til fire danskere de første par dage. Vi stod sådan lidt i starten og lavede sten-saks-papir om, hvem der først skulle gå ind," fortæller Jane og understreger: "Jeg ville personligt synes, at det var vildt intimiderende, hvis der kom en person hjem til mig og sagde, hvem jeg skulle stemme på. Det er jo i princippet det, man gør."
Julemandens hjælper
Modtagelsen, Jane og hendes danske partifæller fik, var dog meget positiv. Kun en enkelt kvinde var afvisende over for dem og syntes, at det var åndssvagt, at de skulle komme og fortælle hende, hvad hun skulle stemme og klandrede dem for at være julemandens hjælpere.
"Jeg tror, vi var rundt og stemme dørklokker 100 steder, og der var kun to steder, hvor folk sådan reagerede negativt. Langt de fleste var sådan - ah interesting. Enten ville de gerne snakke, eller også var de bare sådan jeg har stemt eller jeg skal nok stemme. Det var utroligt få, der var decideret afvisende," fortæller Jane.
Personkulten højere end politiske budskaber
I arbejdet med at stemme dørklokker var Jane og de andre danskere både i rigmandskvarterer og hårdere ramte middelklasse boligområder med lukkede døre og skodder for vinduet. Andre steder mødte de eksil-cubanere og efterkommere af tyske jøder.
"Det var sådan virkelig et møde med den amerikanske melting-pot", forklarer Jane.
I mødet med den amerikanske virkelighed var der to ting der overraskede Jane: At amerikanerne var så åbenlyse med deres politiske sympati og ikke havde noget imod at lade Jane og de andre danskere registrere den, og især at deres begrundelser for, hvorfor de stemte, som de gjorde, byggede på meget overfladiske forhold.
"Det var meget sådan - det er fedt, at han er sort, han er sådan billedet på forandring. Eller - jeg kan ikke lide Obama, jeg har hørt, at han er muslim. Der var meget lidt stillingtagen til egentligt politisk indhold, sådan hvad det er, Obama står for - jamen, han vil faktisk hjælpe middelklassen og sørge for, at alle børn får en uddannelse, det var slet ikke sådan nogen argumenter, der kom på banen. Det var meget personbaseret," fortæller Jane.
At de politiske diskussioner med amerikanerne aldrig rigtigt nåede under overfladen gjorde, at Janes viden som 3. års statskundskaber ikke blev udfordret. Det kom måske lidt til hende og de andre danskeres fordel, fortæller hun og smiler.
"Jeg tror, at det er de færreste af os danskere, der ville være i stand til at have en sådan mere dybdegående diskussion af amerikansk indenrigspolitik," siger hun lidt smågrinende.
Obamanien
Det overfladiske og at personkulten er en stor del af amerikansk politik, ikke mindst i forhold til Obamas præsdientkandidatur, var noget Jane og de andre danskere fra Radikal Ungdom nærmest konstant blev gjort opmærksom på.
"Folk var vildt begejstrede, når vi gik rundt i kampagnekontorets tøj, hvor der stod Obama på. Flere gange dyttede folk af os på gaden og råbte: ´Yeah Obama.´"
Særligt på selve valgdagen gik folk helt amok. Men også efter par dage før var Jane og de andre danskere flere gange ude for, at folk stoppede dem på gaden og spurgte: "Hey do you know where the local-campaign office is?" De ville hen på kontoret og hjælpe, forklarer Jane.
"Al snakken om, at der nærmest er sådan en bevægelse omkring Obama, er ikke helt forkert. Folk, der hjalp Obama med hans kampagne, var ikke nødvendigvis særligt politisk interesserede og funderede, men var bare meget optagede af at kunne hjælpe Obama med at blive præsident."
Hele hypen omkring Obama og hans person overraskede Jane en del.
"Da vi kom ind på kampagne-kontoret den første dag, var det udover at være det sted, hvor kampagnen skulle ledes, også et merchandise-kontor. Der var måske 10-12 forskellige t-shirts med Obama og kasketter og badges og så videre, man kunne komme ind og købe og dermed støtte kampagnen," fortæller hun.
Det historiske i Obamas kandidatur øgede hypen
Jane ser dog hverken hypen eller den internationale støtte til Obamas kampagne som Radikal Ungdom tilbød som et specielt nyt fænomen.
"KU var jo også ovre og støtte republikanerne, og det ved jeg også de var, da Bush blev genvalgt," forklarer hun.
Opmærksomhed omkring Obama og hans præsidentkandidatur, mener hun, er blevet tidoblet, fordi han er den person, han er, og er så populær. At man med støtte til hans præsidentkandidatur har kunnet være med til at skrive historie, mener hun heller ikke skal underkendes.
"Det har nok været tiltalende for mange," siger hun og fortsætter: "Nu må vi se om, vi næste gang igen får chancen for at skrive historie og får mulighed for at få valgt den første kvindelige præsident."
Om en kvindelig præsident bliver en mulighed eller ej, så forklarer Jane, at hun godt kunne finde på at tage af sted igen.
"Det er en sjov oplevelse. Men det bliver også lidt hurtigt ensformigt, fordi du aldrig kommer til substansen. Altså en politisk diskussion. Men om jeg vil tage af sted igen - jo det ville jeg da."
Amerikanske valgtendenser er også kommet til Danmark
"Jeg tror, at vi kommer til at se mere og mere af de her amerikanske valgkampstendenser. Det med at stemme dørklokker, tror jeg aldrig, kommer til at ske på grund af de rent juridiske problemer. Men for eksempel, da Fogh og Lykketoft mødte hinanden til debat i 2005, var der jo også sådan lidt præsidentvalg over det, fordi der var sådan to helt klare kandidater," forklarer Jane og fortsætter: "Jeg var i Århus Atledion-hal, hvor VU stod på den ene side og DSU stod på den anden side med alt muligt merchandise og råbte ad hinanden, hvor man allerede kunne mærke, at det politiske var mindre i fokus. Så der kommer helt sikkert mere af det - men vi er stadig anderledes i Danmark"