Camilla Fajnzylber husker en ekstrem uge med mødetid fra 8 til 01.
Hvor de fleste i efteråret fokuserede på den EU-udvidelse, der er sagt og skrevet så meget om, var praktikant på repræsentationen (Repen) Camilla Fajnzylbers tanker rettet mod himlen. For det var herfra, hun kunne finde grunden til den ekstreme og udsædvanlige arbejdsuge, hun knoklede sig igennem:
"Regnen væltede ned over især Tyskland og Tjekkiet og forårsagede voldsomme oversvømmelser. Der blev lynhurtigt i EU nedsat en ad hoc gruppe, som min chef var formand for. Der blev lavet en solidaritetsfond, hvor der kunne udbetales penge fra med det samme. Vi havde folk i røret hele tiden og gik fra det ene møde til det andet med tolkene i hælene. Jeg mødte kl. 8.00 og gik hjem ved 1-tiden om natten. Det var ekstremt i den 11/2 uge det varede. Men det var enormt spændende. For jeg fik muligheden for at være med fra start til slut. Det var en hel historie." En anden der fik en hel historie, var stud.scient. pol. Sine Edal, der også var praktikant på Repen. Hun kunne se resultatet af otte måneders arbejde, da en handelsaftale med Chile faldt på plads med en 1400 siders rapport. Men hun husker også bagsiden af medaljen:
"Det var hårdt at arbejde fra 7 til 23 op til og under Madrid-topmødet. Men jeg ville jo gerne have det hele med. Okay, det var ikke så sjovt, når man om morgen ikke bare lige kunne vende sig om og tage en halv time ekstra," griner Sine Edal, der også skulle omvende sig fra et lederjob i McDonalds til at være nederst i hierarkiet.
Øv, klokken er allerede 17
På repræsentationen har ingen praktikanter haft pligt til at være der efter kl. 17.00, men mange valgte at fortsætte, indtil vejlederen gik eller der ikke var mere at lave, typisk ved 20 tiden. En af dem var stud.polit. Emil Pedersen:
"Kun få dage, er jeg gået før klokken 18. Foruden møderne har jeg brugt meget tid på at sætte mig ind i materialet og få lavet gennemarbejdet beregninger til tiden. Ellers var de jo ikke noget værd. Men jeg har også kørt mig selv flad i perioder. Derhjemme er det nemmere at restituere sig, hvor det dernede var op og i gang med en ny travl dag. Jeg har lært meget om mig selv og mine grænser. Men selvom der var travlt, knoklede folk bare videre og alle forsøgte at tage det med et smil. Som studerende har man tendens til hurtigt at få ondt af sig selv, men det var der bare ikke tid til. Det har været en god lektie at få med."
Man ændrer sin livsstil
Man skulle tro, at der var nok af fristelser udover et spændende arbejde i en fremmed storby med hundredvis af praktikanter. Hvorfor så mange praktikanter alligevel valgte at fortsætte med arbejdet efter klokken 17, har Camilla Fajnzylber et bud på:
"Man lever i en helt anden rytme, en anden livsstil. Hvis jeg havde fri en dag kl. 17, var jeg lidt rastløst, fordi dem jeg snakkede med jo arbejdede. Og i øvrigt gik kabel-tvet i stykker hele tiden."
Arbejdsuge på 38 timer.
Malene Christensen der var praktikant hos Danske Lærerorganisationer International havde en mere normal arbejdsdag fra 9-17 og fredage 9-15. Og modsat praktikanterne på Repen var praktikken her lønnet.
"Der var sjældent overarbejde. Og det har ikke været specielt hektisk. Nu var det også et lille kontor med 3 personer i alt. Jeg har slet ikke oplevet det karriere-miljø som man kan på Repen. Det har været uformelt og intimt."