Den lille by ved sumpen, som Bruxelles oprindelig betyder, var for flere af praktikanterne en skuffende oplevelse. "Man skulle tro man gik i et østeuropæisk kvarter. Og man skal nærmest danse indianerdans for at komme uden om hundelortene," siger Jan Bay-Smidt.

Nethe Christoffersen er bestemt ikke uvant med at rejse udenlands, når hun da ikke lige terper jura i Købehavn.

"Jeg har f.eks. læst et halvt år på universitetet i Stockholm. Det er en flot og imponerende by, hvor der er rent i gaderne, og den har mange smukke bygninger. Bruxelles var noget af en omvending. Der var ret beskidt i gaderne og mange huse stod tomme og faldefærdige. De bliver ikke vedligeholdt, fordi ejerne forventer at kunne sælge grundene til overpris, når EU-institutionerne skal udvides til de nye medlemslande. Det var et sørgeligt syn. Og belgisk kultur er ikke meget andet end chokolade, øl og pomfritter. Til gengæld er det billigt. Men byen er generelt ikke fremme i skoene. Den bar præg af, at mange ikke har nogen relationer dertil."

Bolighajen Anastasia

Stort set alle danske studerende der er i praktik i Bruxelles, hvad enten det er på repræsentationen, i parlamentet eller på et regionskontor, bliver henvist til en græsk dame ved navn Anastasia. Hun udlejer "huse" kun til danskere, fordi hun synes de er gode lejere. Det lejede bliver nu langt fra værdsat i samme grad. Hvert fald ikke af bo- og studiefællen Jens Jacob Dühr:

"Vi boede virkelig i et skummelt nedtur-hus, vel det værste i området. Det var berygtet, allerede før jeg kom derned. Vi boede otte i et hus og skulle deles om to ulækre toiletter. Tre af os måtte nøjes med 7 kvm værelser. Det var sgu ikke optimalt."

Fra gnalling til vidunder

Nethe Christoffersen husker specielt en absurd oplevelse:

"Vi var tre der skulle til afslutningsfest for alle ansatte på Repen. Det foregik på 30. etage på et af byens fineste steder, Sheraton. Vi boede i det her skumle kvarter, hvor forskellige etniske bander færdes. Man skulle ikke have særlig lyst hår, før de kom med en bemærkning. Men underligt nok blev det faktisk en vane. Vi stod så dér på en mørk gade og ventede på taxa i vores fineste puds. 15 minutter efter stod vi i den imponerende lobby på Sheraton. Det var lidt surrealistisk. Der stod man og følte sig som verdens ottende vidunder. Og vi var lige kørt fra et kvarter, hvor vi bare var små gnallinger."

Bruxelles har sine fortrin

Selvom Nethe Christoffersen synes standarden i Bruxelles er skuffende, har den dog sine fortrin:

"Den ligger meget centralt i forhold til andre interessante byer. Og det er billigt at rejse. Jeg tog f.eks. til Venedig med Ryan Air for 550 kr. Og tur/retur med bus til Paris kostede kun 210 kr." Sine Edal og tre kammerater havde ligefrem en lille "rejseklub", hvor turen gik til Luxembourg, Amsterdam, Paris og Rom.